Mandagens Måltider: Godt med variation

 

Så har vi sørme taget hul på en ny uge, og I ved jo alle, hvad det betyder, ikke? Nemlig, Mandagens Måltider! Og for en gangs skyld er der faktisk lidt variation i alle måltiderne. ‘De’ siger jo, at variation er sundt, men det er jo langt fra det samme som at det altid er nemt at overholde – især til morgenmad, madpakke og mellemmåltider efter min mening. Men jeg klarede det faktisk ganske godt i går (og så taler vi ikke om, at min morgenmad, frokost og eftermiddagssnack formentlig kommer til at ligne nedenstående resten af ugen 😉 )

 

 

1. Morgenmad: Min nyopdagede kærlighed køleskabshavregrød. Her med nektariner, ristede mandler og kanel. Uhhmm… Kanel er altså virkelig lækkert, selv om jeg aldrig får spist det nok. Og så er det jo oven i købet sundt!

2. Frokost: Ligesom sidste uge, brugte jeg lidt tid søndag på at lave en stor portion madpakkemad til ugen. I denne uge bliver det quinoasalat med friske majs, bønner, peberfrugt, agurk, avocado og en limedressing. Og lad mig bare sige: Det er virkeligt lækkert! Helt klart en af de bedste madpakker, jeg længe har haft! Opskrift kommer selvfølgelig i løbet af ugen 🙂

3. Eftermiddagsmåltid: I går da jeg købte ind, opdagede jeg noget herligt.  Det der sandwichrugbrød fra Schulstad, som I måske også har set i butikkerne, ikke? Det har faktisk næsten det samme næringsindhold som det rugbrød, jeg plejer at købe (fx er der kun 1 gram mindre kostfibre!) Det er da fantastisk. Det betyder fx at jeg nu kan spise ristet toastbrød med peanutbutter og banan med god bedre samvittighed – win! 😀

4. Aftensmad: I lørdags lavede jeg kartoffelsalat med blomkål og radiser, og dette var sidste portion. Lørdag og søndag spiste jeg ostepølser til (fryserfund), men i går blev det til et stykke laks. Jeg trænede to timer i går og var først hjemme halv otte, så da først jeg havde fået mig et bad, satte jeg virkelig pris på hurtig aftensmad! Et enkelt stykke laks laves lynhurtigt i mikrobølgeovnen (med mikrobølgeovnsfilm over, naturlich) på 2 minutter – og så er der ellers serveret 🙂

 

Hvad var det bedste I spiste i går?

Jeg har virkeligt svært ved at vælge i denne omgang. Jeg er ret vild med køleskabshavregrøden, og peanutbutter ‘nana er mit hjertebarn. Men jeg må nok sige frokosten – mest fordi den salat virkelig var så meget bedre, end jeg havde turde håbe på. Men stadig: toastbrød med peanutbutter og banan bliver jo heller aldrig dårligt!

 

2 comments

  1. Haha, ja det kan jeg se, at du er lidt bagud med bloggerilæsningen. Men din kommentar er altid velkommen, uanset hvor gammelt indlægget er. 😉

    1. Dejligt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *