Marcipan

marcipan-

Xenia: “Hvordan pokker tager man et billede af marcipan?”
Lillebror: “Hm, form det til en lang pølse. Eller nej, vent, lav en marcipangris!”
Xenia: “Arh, psh, mhhm, ej, det gider jeg da ikke, jeg skal jo alligevel ødelægge den bagefter så jo, isssh…”
(2 sekunder senere)
Xenia: “Se den fine gris!”
Lillebror: “Men hvorfor har den et hul i siden? Det ligner lidt en blanding af en ko og en høne.”
Xenia: “STFU”
(plop = lyden af trynen der falder af for fyrretyvende gang)

True story.

Egentligt er det lidt pinligt, at det først er nu, jeg får forsøgt mig med hjemmelavet marcipan. Det er egentligt noget, jeg har haft lyst til, siden jeg i sin tid startede på LCHF – hvilket nu efterhånden må være over to år siden. En stor del af forklaringen ligger dog nok i, at jeg, selv om jeg er vild med både mandler og søde ting, egentligt ikke er så stor fan af konfekt. Jeg kan for så vidt godt lide marcipan (især denne – den er jeg faktisk mere vild med en den købte variant!), men jeg har det lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skal bruge det til, hvis jeg ikke gider konfekt. Ikke desto mindre havde jeg besluttet, at i år skulle være året. Og jeg var faktisk lige ved ikke at nå det alligevel, da min mor spurgte, om vi skulle have noget “chokolade eller noget” at servere for gæsterne som det første her i forgårs. Det greb jeg som en chance for at få prøvet både hjemmelavet marcipan, men også hjemmelavet hasselnøddesmør – og begge, men især sidstnævnte, fyldt i dadler, som jeg efterhånden har hørt så meget om (og som nu er min nye afhængighed)! 

Resultatet af marcipanen blev, som jeg nævnte kort ovenfor, virkeligt, virkeligt godt! Jeg lavede en ret stor klump, men var selv en klump og glemte resterne hos min mor og bror. Det græder jeg lidt over, men det vil jeg nu ikke lade skille os. Marcipanen har en udtalt smag af mandler (ikke underligt, eftersom det primært er det, det består af, i modsætning til færdigkøbt marcipan) – jeg er fan! Jeg er lidt i tvivl om, hvor længe sådan noget kan holde sig dog – men jeg håber, at jeg kan få fat i resterne inden alt for længe og bruge dem til et eller andet. Måske en kage for at undgå konfekten. Hvis der er nogen, der sidder med gode ideer, må I endeligt byde ind! Hvis jeg skulle lave kransekage her til på onsdag, ville det selvfølgelig være oplagt – det skal jeg dog ikke. Men måske nogen af jer derude skal det? Selv om jeg ikke har prøvet det personligt, vil jeg umiddelbart skyde på, at det er nemmere end nemt at lave den sukkerfri faktisk! Bare brug marcipanen her, en meget mørk (eller ligefrem sukkerfri) chokolade til chokoladeelementerne og en glasur på melis af sukrin+ (mindre kold smag end sukrinmelisen). Jeg fortryder næsten, at jeg ikke skal lave kransekage nu! 😀

I mellemtiden kan jeg i hvert fald konkludere med stor sikkerhed, at hjemmelavet marcipan bliver en tilbagevendende begivenhed i mit liv. Ikke dårligt!

Marcipan
ca. 300 g marcipan
Print
Ingredienser
  1. * 300 g mandelmel (eller smuttede mandler)
  2. * 2 spsk sukrin+
  3. * 1 tsk mandelessens (jeg bruger den fra Urtegaarden)
  4. * 1,5-2 æggehvider (svarer ca. til 1 bæger pasteuriseret eller 2 alm. æggehvider fra delte æg)
Sådan gør du
  1. Bland mandelmel og sukrin+ i foodprocessoren. Hvis du bruger selvsmuttede mandler, skal du starte med at male disse til fint mel sammen med sukrin.
  2. Tilsæt så først mandelessens og herefter æggehvide lidt ad gangen, indtil marcipanen har samlet sig.
Bemærkninger
  1. Opbevares på køl. Kan evt. fryses.
Opskrift fra/inspireret af Madbanditten
Adapted from Madbanditten
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *