Mikroovnsboller

mikroboller2

Okay, indrømmet, den primære grund til, at jeg overhovedet valgte at lave disse mikroboller i første omgang, er, at jeg så ville kunne linke til dette klip fra “American Hustle” med Jennifer Lawrence (aka. yndlings!). “Don’t put metal in the science oven” – så sjovt altså!

Jeg ved i øvrigt godt, at der er delte meninger om den dér “science oven”. Og iflg. den gode J-Law tager den jo alt næring ud maden ;D Hvorvidt I bruger den eller ej, vil jeg lade være op til jer selv. Men jeg har en mikrobølgeovn og bruger den i hvert fald et par gange om ugen – først og fremmest for nemhedens skyld selvfølgelig. Hvis I også har en mikrobølgeovn, som I ikke har fået futtet af, fordi I har puttet metal deri (høhø), kan I jo prøve at lave disse mikroboller en dag, I lige får lyst til brød. Jeg kan faktisk ikke helt finde ud af, hvordan jeg havde det med de her boller. Det er ikke det bedste LCHF-brød, jeg har smagt, men det var nemt og hurtigt, og det bør vel også tælle for noget en gang imellem? Vær i øvrigt opmærksom på, at I ikke får fyldt for meget i ramekinerne – halvdelen af mine hævede over og blev lidt tossede at se på. De fik desværre også lidt for meget og blev lidt til den tørre side, så prøv hellere at starte med at give dem lidt og prøv jer frem. Tørt og gummiagtigt brød er ikke et hit. Men min anden omgang blev altså helt fine 🙂

“Thank God for me!”

Mikroboller
4 stk.
Print
Ingredienser
  1. * 3 æg
  2. * 2 dl mandler
  3. * 2 spsk solsikkekerner
  4. * 2 spsk sesamfrø
  5. * 2 spsk hørfrø
  6. * 1,5 spsk kokosolie uden smag
  7. * 1 tsk bagepulver
  8. * 1 tsk fiberHUSK
  9. * et nip salt
Sådan gør du
  1. Rist solsikkekernerne kort på en varm tør pande.
  2. Blend mandler, solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø til mel.
  3. Smelt kokosolien - fx i mikrobølgeovnen.
  4. Pisk æggene luftige og bland herefter med de resterende ingredienser.
  5. Pensl fire ramekiner med lidt olie og fordel dejen heri. Bag i mikrobølgeovnen ved højeste effekt i ca. 3-3,5 min.
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/
mikroboller1

 


Indlægget indeholder affiliatelinks.


19 comments

  1. Det er sgudda en dårlig brød-dag her på bloggen, Xenia. Først skulle jeg klikke mig forbi Jeg reklamen for Wasa knækbrød og så har du lavet brød i mikroovn – ha ha! Jeg har forlængst skilt mig af med mikroovnen men det leder tankerne hen på de der seje mikrovarmede flybrød, man spiste, når man rejste på charterferie som barn. Dem synes jeg i øvrigt smagte toppen med smeltet smør! Og i øvrigt thumbs up for den gode smørklat i front! 😉

    1. Beklager Wasa-spam – det er en af de ting, jeg selv lukker øjnene (ok, add-blocker) for, haha! ;P
      Men ja mand! Når der er brød, skal der da være smør – ellers ved jeg faktisk slet ikke, hvad pointen er! 😀

  2. Er åbenbart også for træt til at skrive sammenhængende! Bær over med mig!

  3. Åh, det var noget af det sjoveste ved den film, hendes scene med mikroovnen. 😛 Jeg ejere faktisk én, men bruger den helt ekstremt sjældent. Og når jeg gør, er det 99 % af tilfældende til popcorn. 😛

    1. Ja, derudover var det egentligt ikke en særligt sjov (og faktisk kun jævnt ok) film! Selv om scenerne med Jennifer Lawrence hævede det en del for mit vedkommende 😉

  4. Klikkede først væk men tænkte så at jeg lige vilde vende tilbage og kigge på opskriften. Er selv en heftig bruger af min micro til at varme rester i. Tror altså de boller skal prøves det er tit man lige få lyst til noget bagt men ikke orker ovn og hævning….

    1. Jeg bruger også primært min mikrobølgeovn til at varme rester – det er altså langt den nemmeste måde at gøre det på! 😀

  5. Kirsten Holtehuus

    Hej Xenia
    Er ved at forsøge at kome igang med lchf og syntes faktisk ikke det er så nemt.
    Jeg plejer at spise havregryn med mælk eller yoghurt til morgenmad. Hvad kan jeg spise der er nemt og hurtigt at få lavet. Kan ikke lige overskue omelet 😉 endnu.

    Har lidt svært ved at finde ud af hvor meget fedt jeg skal lave. Er der en tommelfingerregl.
    Hilsen Kirsten

    1. Morgenmaden kan godt være en udfordring, især hvis man er vant til den helt nemme havregryn/yoghurt-løsning. Måske et bud for dig kan være at lave nogle af de gode brunchpandekager i weekenden og så fryse ned, så du har nem morgenmad til hverdagen? Ellers er min egen favorit jo den gode kakao, som også kun tager max 5 minutter at lave 🙂
      Ift. fedtet er der desværre ikke som sådan en tommelfingerregel – det vigtigste er, at du er mæt – men ikke overmæt. Du skal gerne lige nå at blive sulten omkring 1/2-1 time inden dit næste måltid, så prøv at mærke efter med det, og så skru op/ned for fedtmængden herefter 🙂
      Held og lykke med det!

  6. Hvor vigtigt er det at riste solsikken? 🙂 tænker lidt at det kunne være rart med en lun bolle en gang i mellem til hverdag, og disse lyder lækre, men min dyner holder ret godt fast på mig om morgenen, så hvis det trin kunne skippes er de perfekte 😉 ellers må jeg jo se om jeg kan få lov til at komme fri et minut eller 2 før

    1. Det overvejede jeg faktisk også selv – det virkede nemlig lidt ekstra omstændigt at skulle riste dem først også for mig 😉 Jeg gjorde det selv, da jeg havde tid, men tror sagtens, du kan undlade det! 😀
      Kender i øvrigt godt det med den varme dyne – især på kolde morgener 😛

      1. Jeg tror jeg på et tidspunkt prøver og lave en portion både med og uden at riste, og se hvad der sker 🙂 og ellers leger jeg doven og ser om det ikke går 😉 det kan jo højest gå galt, og så må jeg jo bare have en backup plan

        1. Men hvis du på et tidspunkt får prøvet begge udgaver, vil jeg meget gerne høre dommen! 😀

          1. Det vil jeg gøre 🙂

      2. Prøvede at lave dem uden at riste solsikkerne – de blev super lækre 🙂
        En dejlig mellem ting i mellem en lun bolle og frisk bager rugbrød, så de skal helt sikkert prøves igen på et tidspunkt 🙂

        1. Jeg tror nu også, jeg dropper ristningen næste gang – det virker næsten som mere besvær, end hvad det er værd 😉

  7. Kristine Amalie

    Kan de holde sig i fryseren ? eller hvordan ? (:

    1. Altså efter de er bagt, tænker du? Det tror jeg umiddelbart godt, så er det jo bare ligesom alt muligt andet bagt brød – jeg har dog ikke prøvet det selv 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *