“Ned i vægt med LCHF” af Diana Kaiser

nedivaegtmedlchf1

nedivaegtmedlchf2

I morgen, den 22. august udkommer bogen “Ned i vægt med LCHF” skrevet af Diana Kaiser, der til daglig arbejder på en privat kostklinik, hvor hun hjælper folk med at tabe sig med LCHF. Jeg får løbende her på bloggen spørgsmål ang. vægttab på LCHF, men eftersom jeg (vist nok) ikke selv har tabt mig nævneværdigt de sidste par år, må jeg oftest skuffe folk, da det bare ikke er der, min ekspertise ligger. Det forholder sig dog helt omvendt for Diana, og det kan man tydeligt mærke. Bogen er lettilgængelig og fint og pædagogisk struktureret – bl.a. med forslag til kostplaner og hjælp til fedtmængder, hvilket jeg ved, at der er mange – især begyndere – som ofte efterspørger. Bogen introduceres med et teoriafsnit med den fornødne indledende præsentation af LCHF, hvor Diana bl.a. afliver nogle af de mere negative myter om LCHF og generelt fremsætter Low Carb High Fat på en, i min optik, virkelig positiv og fordelagtig måde, som jeg bestemt tror vil gøre sit for at imødekomme frem for at afskrække potentielle nye LCHF’ere. Herefter indeholder bogen 65 opskrifter til dagens tre hovedmåltider samt en lang række forslag til mellemmåltider.

nedivaegtmedlchf3

nedivaegtmedlchf6

Bogens opskrifter er simple, og der er ikke de store overraskelser iblandt. Dette skal dog bestemt ikke forstås som en kritik, da det nærmest tværtimod faktisk netop er en af bogens forcer, at den og maden er så lettilgængelig. Man kan tydeligt mærke, at Diana og hendes familie selv spiser LCHF til hverdag – og at de netop spiser den mad, hun har inkluderet i sin bog. Det er nemt – både som ny såvel som inkarneret LCHF’er – at kunne se sig selv følge i Kaiser-familiens fodspor. Jeg har i hvert fald allerede, til trods for enkelheden – eller måske netop takket være denne simplicitet? – noteret mig en hel række af opskrifter og måltider, som jeg gerne vil prøve! Og er kendetegnet ved en rigtig god kogebog i virkeligheden ikke akkurat, at man får lyst til at gå i køkkenet og placere kogebøger på ærespladsen i kogebogsholderen? Det er det i hvert fald i min verden!

nedivaegtmedlchf7

Alt i alt vil jeg på det varmeste anbefale Dianas “Ned i vægt med LCHF”, der, som nævnt, udkommer i morgen. Den kan bl.a. købes her hos LCHFbutikken.dk. Jeg har desuden også fået lov at udlove to eksemplarer til to heldige læsere (én til hver, forstås), så hold øje med bloggen i løbet af weekenden, hvor konkurrencen (formentligt) bliver sat i gang. Hej så længe!

nedivaegtmedlchf-rosenkaal
Et lille tip – “nogen” har fået den fine ære at blive nævnt i forbindelse med en opskrift – er det ok at være lidt stolt, selv om det ikke engang er mig, der har skrevet bogen? 😛

 


Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar af Politikens Forlag.
Indlægget indeholder affiliatelinks.


10 comments

  1. Fin og relevant anmeldelse. Jeg er helt enig med dig i, at det er en super bog, hvis man vil tabe sig vha LCHF. Og hvem vil ikke gerne det 😉
    Sejt, at du er blevet nævnt i forbindelse med rosenkålsalaten.

    Mange hilsner Kathe

    1. Mange tak, Kathe – jeg tror i hvert fald, at bogen kan være nyttig for alle, uanset hvor erfaren eller uerfaren man er på LCHF-området 🙂

  2. Tusind tak Xenia, for den fine anmeldelse, den er jeg rigtig glad for. Og endnu engang tak fordi jeg måtte vise din lækre opskrift med rosenkål. Det er jo pga dig, at jeg i dag spiser rosenkål, så håber at budskabet når ud til mange, og flere lærer at spise rosenkål.

    Henviser også flere af mine kunder til din side, når de spørger efter erstatninger til flødekartofler, dine “flødeblomkål” er forrygende !

    1. Jamen velbekomme da – dejligt at kunne udbrede det gode rosenkålskendskab! Forhåbentligt hjælper din bog endnu mere med det (dog ikke så meget, at jeg pludseligt ikke vil kunne finde rosenkål, når de kommer i sæson, haha) 😀

      1. Ja, også en ros til dig Xenia – fra mig – jeg nyder også dine indbydende opskrifter. Og rosenkål… de er skønne anyday 🙂

        1. Mange tak, Stella! 😀
          (og ja, flere rosenkål til folket 😉 )

  3. Jeg synes også, det er en rigtig god bog. Selv om den nu kun er en uge gammel, har vi allerede flere favoritter blandt frokost og middagsretterne i bogen. Jeg kan også godt lide, at retterne er enkle og velsmagende, og at man ikke skal ud i en masse specialforretninger, for at købe ind til aftensmaden.

    1. Vi er helt enige, Stella – det er virkeligt en fordel, at opskrifterne er simple og uden særligt mange specielle ingredienser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *