Nye kogebøger på hylden

01 februar, 2013 kl. 12:13 - Kategori: Kogebøger, LCHF - Ingredienser:

Nye kogebøger på hylden

De af jer, der har fulgt mig et stykke tid, ved nok allerede godt, at jeg har ret mange kogebøger. Som i virkeligt mange. Efter at have holdt en lang pause, hvor jeg ikke rigtigt købte nogen, er der endeligt kommet et par nye til her i løbet af den sidste måneds tid. De er alle LCHF-venlige (og interessante, brugbare og inspirerende) i varierende grader.

 


 

Nye kogebøger på hylden

Low carb lækkerier af Tatjana Albinus

Hvis du er godt kendt i blogverdenen – og i særdeleshed blandt LCHF og low-carb blogs – kender du sikkert allerede Tatjana, der blogger om low-carb kost, sundhed og deslige. Denne kogebog er fyldt med præcist det samme. En hel perlerække af opskrifter på først og fremmest alle former for bagværk – alle uden korn og sukker. Der er helt sikkert mere end en enkelt opskrift heri, jeg skal prøve. Jeg har allerede prøvet hendes opskrift på burgerboller, som blev virkeligt vellykkede, så jeg har høje forhåbninger til de resterende opskrifter. Dette er ikke en bog, man skal læse, når man er sulten, jeg siger det bare Nye kogebøger på hylden

 


 

Nye kogebøger på hylden

Kom i gang med LCHF på 14 dage af Lars-Erik Litsfeldt

Denne bog har du helt sikkert også hørt om, hvis du interesserer dig for LCHF. Det er den første bog om LCHF på dansk og er en oversat udgave af en oprindeligt svensk bog. Jeg er (naturligvis) meget begejstret for, at der begynder at komme bøger på dansk om emnet, men jeg må indrømme, at jeg ikke var synderligt imponeret over denne. Rent indholdsmæssigt var den egentligt fin – selv om den fokuserer på den meget strikse udgave af LCHF, som jeg altså aldrig vil kunne holde mig til. Der er oftest bare alt for få grøntsager og alt for meget fløde (selv om fløde nu er ganske lækkert) i mange af de svenske LCHF-opskrifter til min smag. Men det er en fin introduktion til LCHF – især for folk, der ikke allerede kender til det og måske stadig er lidt i tvivl om, hvorvidt det er noget for dem – og i særdeleshed om det virkeligt kan passe at det er sundt. På et mere overordnet plan synes jeg desværre, at denne bog virker lidt sjusket. Der er flere slåfejl, som nemt kunne være rettet, og oversættelsen virker heller ikke superglidende sådan sprogmæssigt. Men det må man jo tage med – træerne vokser jo trods alt ikke ind i himlen, vel Nye kogebøger på hylden

 


 

Nye kogebøger på hylden

Stenalderkost af Thomas Rode Andersen

Stenalderkost (palæo) og LCHF er jo ikke det samme – selv om det ikke altid er lige let at redegøre for hvad forskellen egentlig er. Netop derfor kan man tit finde inspiration til LCHF-venlige opskrifter hos palæo – og omvendt. Det bedste ved denne bog er helt sikkert Thomas Rodes entusiasme og begejstring for stenalderkosten. Den driver af siderne og er virkeligt inspirerende og smittende. Til gengæld synes jeg ikke opskrifterne er så inspirerende og lettilgængelige, som jeg havde håbet på. Det er, synes jeg, ret tydeligt, at Thomas Rode er kok, i den forstand at opskrifterne er meget “kokkeagtige”. Der er højest en enkelt eller to jeg rent faktisk kunne forestille mig at lave selv, og det er ærgerligt, synes jeg, for så er der sikkert mange andre, der har det på samme måde. Men så længe folk læser hans introduktion til stenalderkost, er jeg sikker på, at den vil have en effekt alligevel. Selvom man så måske ikke lige begiver sig udi at lave fx “Dyrefilet med vilde svampe & sauce med tørrede tyttebær og rødbede” en helt almindelig onsdag aften.

 


 

Nye kogebøger på hylden

LCHF för hela familjen: riktig mat ger nöjda barn af Monique Forslund

Det dér med at læse på svensk er desværre ikke lige min stærke side, og indtil nu har jeg holdt mig lidt tilbage. Men hvis man gerne vil læse kogebøger om LCHF, har man desværre endnu ikke rigtigt noget valg. Og det går jo også fint nok, når først man tager sig sammen. Selv om jeg jo hverken har børn eller en familie, jeg laver mad til særligt ofte, siger min erfaring mig, at familiekogebøger gerne er et hit for mig. Nok fordi jeg jo er lidt af en særling/kræsenpind Nye kogebøger på hylden I modsætning til ovenstående, er de fleste opskrifter i denne bog meget lettilgængelige. Der går måske også lige lidt for meget fløde i den, men det kan jeg leve med. Jeg synes især det er tiltalende, at Monique slet ikke bruger sødemidler – heller ikke i desserterne – men fokuserer meget på reel og rigtig mad. Der er også lidt flere grøntsager i denne, end hvad man ellers ser af og til, og man kan jo snildt skrue op for dem, hvis det endelig er. Under alle omstændigheder kan denne bog i hvert fald anbefales – uanset om man har familie eller ej. Den er fyldt med lækre billeder og opskrifter at tage fat på.

 


 

Har du læst nogle af bøgerne? Eller kan du anbefale andre gode LCHF-, palæo- eller low-carb kogebøger?

 


 

 

Indlægget kan indeholde affiliatelinks.


Nye kogebøger på hylden
Nye kogebøger på hylden

5 thoughts on “Nye kogebøger på hylden

  1. Jeg har de tre første bøger, og kan da godt blive fristet til at købe den 4. også ;-) Jeg er fuldstændig enig i det du skriver om Low carb lækkerier og om Stenaldekost! Mht Kom i gang med LCHF, synes jeg også det virker sjusket med tastefejl. Men jeg kan godt lide, at han skriver, at man skal gøre, som det passer én bedst mht mængden af grøntsager og portionsstørrelser. Det er rigtigt, at der er meget få grøntsager i opskrifterne, men det skriver han jo også, og tilføjer at man bare selv kan tilføje flere grøntsager, hvis det er dét, man er til. Jeg synes bogen er ok – ikke fantastisk, men ganske udemærket. Jeg er dog sikker på, at der i slutningen af april kommer en fantastisk LCHF-bog ;-)

    • Du har ret i, at han skriver det med grøntsagerne – jeg er bare “nervøs” for, at mange måske vil blive afskrækket af de små mængder i opskrifter og billeder alligevel. Men man må jo bare gøre, som man selv foretrækker – det er jo også det, jeg gør fx :)
      Og jeg er meget enig – er sikker på at Janes bog bliver/er et hit :D

  2. Pingback: Den falske risotto

  3. Pingback: Flødekartofler på knoldselleri

  4. Pingback: Hverdagsmåltider: Hjemme hos Moar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Hej!
Jeg hedder Xenia,
og det her er min blog.

Hjemme hos Xenia er en LCHF-blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags.

Velkommen til og velbekomme!
Follow on Bloglovin

3 tilfældige fra arkivet…

Køb LCHF-kogebøger hos LCHFbutikken.dk

Affiliatelink

Om affiliatelinks, sponsorerede indlæg m.m.

Jeg bruger jævnligt affiliatelinks i mine opskrifter og af og til vil der også forekomme sponsorerede indlæg herinde. I fællesskab med reklamerne, hjælper det til, at jeg kan bruge mere tid på bloggen, hvorfor jeg håber, at det er noget, I kan acceptere. Jeg skriver kun indlæg om ting, jeg kan stå inde for, og alle affiliatelinks fører til produkter, jeg selv bruger og er glad for.
Sådan fungerer affiliatelinks

Samarbejde m.m.

Få 5% i rabat ved at skrive 'Xenia' i bemærkningsfeltet på ordren.

Sæsonoversigt

Ingredienser

(4) (31) (15) (4) (2) (5) (2) (4) (19) (36) (4) (34) (47) (2) (18) (9) (35) (2) (48) (2) (5) (30) (7) (11) (7) (3) (2) (3) (2) (5) (8) (15) (14) (2) (2) (11) (40) (3) (7) (5) (2) (49) (68) (35) (11) (49) (6) (2) (19) (8) (3) (9) (7) (4) (25) (27) (9) (4) (11) (24) (16) (2) (4) (35) (8) (4) (5) (3) (3) (3) (3) (2) (2) (10) (12) (7) (19) (27) (2) (4) (59) (9) (12) (18) (6) (2) (21) (15) (12) (2) (11) (2) (2) (2) (68) (3) (5) (6) (143) (2) (9) (6) (13) (20) (8) (8) (27) (2) (2) (12) (2) (2) (2) (15) (2) (13) (3) (7) (25) (2) (6) (23) (5) (30) (3) (4) (2) (9) (2) (3) (8) (2) (11) (3) (34) (34) (38) (3) (92) (4) (2) (16) (11) (22) (6) (2) (35) (7) (4) (29) (20) (9) (82) (13) (3) (3) (14) (15) (3) (13) (2) (15) (60) (6) (2) (4) (5) (28) (3) (4) (5) (15) (2) (6) (3) (34) (7) (8) (3) (2) (8) (2) (2) (8) (2) (28) (18) (4) (45) (6) (2) (14) (5) (2) (40) (24) (6) (10) (14) (25) (5) (27) (16) (12) (101) (5) (4) (2) (5) (9) (3) (7) (2) (3) (3) (2) (6) (2) (26) (3) (3) (12) (8) (6) (2) (6) (8) (3) (5) (6) (2) (5) (8) (6) (2) (8) (8) (27) (2) (5) (3) (4) (5) (31) (5) (9) (10) (18) (5) (4) (172) (49) (21) (4) (3) (9) (22) (25) (42) (11) (31) (2) (2) (7) (67) (3) (58) (42) (2) (14) (2) (2) (2) (2) (6) (5) (2) (2) (3) (3) (3) (13) (2) (62) (6) (27) (3) (5) (6) (2) (4) (3) (3) (4) (2) (57) (41) (7) (2) (6) (3) (23) (2) (20) (165) (3) (15) (3) (8) (26) (3)
  http://tracking.getachoo.com/SH17