Pangasius med salat af avocado, tomat, majs og basilikum

Det her er endnu en af de der opskrifter, der alligevel ikke rigtig er opskrifter, men snarere en anbefaling. Dette er hvad jeg fik i lørdags, og det var knaldhamrende lækkert! Og ikke mindst nemt, hvilket jo er en ideel kombi efter min mening 🙂 Ideen opstod faktisk fra en bog af alle steder – altså en helt almindelig skønlitterær bog, som dem jeg læser i hobetal for tiden (se selv min Goodreads profil!). Håndfast bevis på at det kan betale sig at læse ;D

Selvom det ikke længere var lækkert sommeragtigt vejr i weekenden, kom jeg i sommerstemning (igen) bare ved at spise dette måltid. Og jeg glæder mig allerede til at spise det igen, når sommeren gider at komme tilbage!

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Pandestegt pangasius med salat af avocado, tomat, majs og basilikum

Ingen bedømmelser endnu

Antal: person

Ingredienser

  • 1 pangasiusfilet
  • hvedemel
  • salt og peber
  • smør til stegning
  • 1 avocado
  • ca. 8 san marzano tomater 150-200 g
  • 1 lille dåse majs 140 g
  • 10 basilikumblade
  • limesaft
  • salt

Sådan gør du

  1. Dup fiskefileten tør og krydr den med salt og peber. Vend i hvedemel. Smelt en klat smør på en pande og steg fisken i ca. 3 minutter på hver side, eller til den er gennemstegt og sprød.
  2. Lav imens salaten. Skær avocadokødet og tomaterne i tern. Bland med majs, limesaft, salt og basilikumblade i strimler. Vend rundt og server.

Kategorier: Fast food, Favoritter, Forår, Hovedretter med fisk og skaldyr, Hverdagsmad, Mælkefri, Sommer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!