Pangasius og grønsager i bouillon med ris

Pangasius og grønsager i bouillon med ris

Dette er en virkeligt nem hverdagsret. Jeg lavede den første gang, da jeg var au pair i Bruxelles og har efterhånden lavet den en del gange siden – både der og hjemme i Danmark igen. Det kræver meget lidt forberedelse og er en garanteret succes – i hvert fald efter min mening.

Man kan selv vælge om man vil riste champignonerne først, som jeg gør. Det er selvfølgeligt lidt mere arbejde, men jeg foretrækker champignoner stegte 😉

 

4 pers.

* 500 g pangasius fileter

* salt og peber

* tørret dild (eller frisk)

* 400 g champignoner

* 1 squash

* 1 peberfrugt – farve er underordnet

* 2 grøntsagsbouillonterninger

* 1 fiskebouillonterning (eller brug grøntsags, hvis du ikke kan finde fisk)

* 5 dl vand

 

* 4 dl ris

* 6 dl vand + salt

 

Tænd ovnen på 200º varmluft.

Skær champignonerne i skiver og rist dem på en pande. Når vandet er fordampet, tilsættes lidt olie og soja og de steger videre. 

Fordel fiskefileterne i et ovnfast fad. Drys med salt, peber og dild. 

Pangasius og grønsager i bouillon med ris

Skær squash og peberfrugt i skiver og fordel herover. Slut med de ristede champignoner. Kog vandet og opløs bouillonterningerne heri. Fordel væsken over fisk og grøntsager og sæt i ovnen i ca. 20 minutter.

Pangasius og grønsager i bouillon med ris

Pangasius og grønsager i bouillon med ris

Risene tilsættes, når vandet koger. Kog 12 minutter og lad hvile under låg i yderligere 12.

Pangasius og grønsager i bouillon med ris

5 comments

  1. Wow, sikke en ultra fin blog du har! Love it. Og maden ser virkelig lækkert ud! 🙂 vh. Ava

  2. Mange tak skal du have – jeg er meget glad for at du kan lide det! 😀 Og tak for din kommentar – det varmer 😉

  3. Malene Mitchell

    Og den her… Hvor er det hyggeligt at være blind passager på din blog 🙂

    1. Hæ, jeg kan godt huske at denne kom fra det dér hæfte – men jeg tror aldrig jeg har vidst at det var dig, der havde skrevet den derind 🙂 Men nu ved jeg også hvad jeg skal lave i aften af den squash, jeg fik købt for meget i sidste uge 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *