Quesadillas med laks, spinat og grov guacamole med jalapeños

Quesadillas med laks, spinat og grov guacamole med jalapeños

Denne opskrift, mener jeg nok, min far engang fik fra en kollega. Det er i hvert fald lækkert. Oprindeligt lavede vi dem med avocado, tomat og jalapeños inde i quesadilla’erne, men jeg foretrækker det ved siden af, så det bliver mindre smattet. Quesadilla’erne er også nemmere at styre med det mindre fyld i. Under alle omstændigheder er det en meget nem ret. Jeg brugte under en halv time her til aften – og det er jo altid rart 😉

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Quesadillas med laks, spinat og grov guacamole med jalapeños

Ingen bedømmelser endnu

Antal: personer

Ingredienser

  • 6 fuldkornstortillaer
  • 250 g revet mozzarella
  • 200 g røget laks
  • ca. 50 g babyspinat
  • 3 avocadoer
  • 200 g søde velduftende tomater
  • 10-15 jalapeños med 15 bider det en del
  • 1/2 iceberg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dåse majs

Sådan gør du

  1. Læg to tortillaer sammen med ost, spinat og laks imellem, så de er klar til at blive stegt.
  2. Snit salaten af iceberg og peberfrugt. Bland med majs.
  3. Skær avocado og tomater i tern og bland med finthakkede jalapeños. Du kan også vælge at mose avocadoen som i traditionel guacamole, men jeg kan faktisk bedre lide det sådan her i dette tilfælde.
  4. Opvarm 1-2 pander. Pensl med et tyndt lag olie. Når de er meget varme, lægges en tortillasandwich på hver. Vend når de er gyldne ved hjælp af en tallerken. Steg gyldne på den anden side. Hold varm under et viskestykke eller sølvpapir. Når de alle er stegt, skæres de i kvarte.
Quesadillas med laks, spinat og grov guacamole med jalapeños
Quesadillas med laks, spinat og grov guacamole med jalapeños

Kategorier: Efterår, Fast food, Frokost, Hovedretter med fisk og skaldyr, Mexicansk, Salater

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!