Quinoa med asparges, spinat, pinjekerner og feta

 Nu er jeg igen inde i en af de perioder, hvor jeg ikke rigtigt gider at lave mad. Det sker desværre ind imellem. En smule bliver det dog stadig til – fx denne ret med quinoa, asparges, spinat, pinjekerner og feta samt citron, hvidløg og basilikum, som jeg lavede for nok snart halvanden uge siden.

Jeg ELSKER forresten quinoa – selv om jeg ikke tror, det har været så tydeligt hidtil på bloggen. Måske det er fordi, langt de fleste retter, jeg laver med quinoa, er så enkle, at det ikke engang kan betale sig at blogge om dem. Denne ret er også ret enkel, men jeg synes alligevel, at jeg vil give jer opskriften – det var nemlig superlækkert og nemt, hvilket jo altid er en god kombi 🙂

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Quinoa med asparges, spinat, pinjekerner og feta

Ingen bedømmelser endnu

Antal: portioner

Ingredienser

  • 150 g quinoa
  • 1 bouillonterning
  • 1 bundt grønne asparges
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 150 g spinat
  • 30-40 g pinjekerner
  • saften af 1 citron
  • salt og peber
  • 100-150 g feta
  • 10 blade basilikum

Sådan gør du

  1. Kog quinoaen med bouillon efter anvisningerne på pakken.
  2. Rist pinjekerne på en tør pande, til de er gyldne.
  3. Knæk de træede ender af aspargesene og skyl spinaten. Pil og hak hvidløget fint.
  4. Opvarm olien på en pande, og svits hvidløg og asparges heri et par minutter, til hvidløget begynder at dufte og aspargesene ikke længere er helt rå. Vend quinoaen i og herefter spinaten. Læg låg på og lad spinaten falde sammen.
  5. Pres citronsaft henover, vend rundt og smag til med salt og peber. Fordel på to tallerkener og pynt med feta, pinjekerner og basilikum i strimler.

Kategorier: Forår, Frokost, Hverdagsmad, Salater, Sommer, Tilbehør, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!