EmediateAd

Kategoriarkiv: Salater

Citron- og ingefærkylling med blomkålstabouleh og yoghurtcreme med tahin

I lørdags havde grillen herhjemme sin sæsonstart – en spontan idé udviklede sig pludseligt i den retning. Generelt har jeg besluttet at jeg i år skal være bedre til at grille også selv om der “bare” er tale om et par kyllingespyd eller lignende – det behøver ikke nødvendigvis være en stor produktion hver gang, har jeg besluttet! Og så skal jeg grundlæggende bare blive bedre til at grille, for det er altså bare ikke en af mine spidskompetencer, kan jeg godt afsløre! Har I nogle gode tips og råd?

Til trods for mine manglende evner udi grillkunsten blev disse spyd dog ret herlige. Citron og ingefær er jo en genial kombi og blomkålstaboulehen var det perfekte skønne sommerlige tilbehør – den bliver en genganger her i de kommende måneder, tør jeg godt love. Yoghurtcremen var et forsøg, som egentligt endte ret godt. Tit spiser man jo nok hummus til retter med tabouleh for at holde den mellemøstlige stil, men jeg spiser jo ret begrænset med bælgfrugter og havde lige fået chili con carne med bønner dagen før, så yoghurtcremen gav mig tahinsmagen uden kikærterne. Smart! :D En tzatziki havde nu også været god dertil, hvis man ikke lige er til tahin :)

Taboulehen var inspireret af Janes “LCHF – spis dig mæt og glad” :)

Retten bliver forresten kun bedre af at blive spist udendørs – al fresco spisning er et tydeligt tegn på at det meget snart er rigtigt sommer! ☀

 


 

Citron- og ingefærkylling

4 personer

 

* 600 g kyllingeinderfilet

* 6-12 grillspyd

 

Marinade:

* 50 g smeltet smør

* skallen af 1 citron

* ca. 1 spsk revet ingefær

* 1 spsk soja

* saften af 1/2 citron

* salt og peber

 

Bland alle ingredienserne til marinaden og mariner kyllingen heri i mellem 30 minutter og 2 timer – ikke mere, så vil citronen begynde at “tilberede” kyllingen.

Læg grillspydene i blød i vand i en times tid, så de ikke brænder.

Sæt kyllingen på spyd – ca. to inderfileter til hvert spyd.

Grill kyllingespyddene på grillene eller steg dem i ovnen ved 220º i ca. 15-20 minutter.

 


 

Blomkålstabouleh

4 personer

 

* 1 blomkål

* 150 g tomater

* 1 agurk

* 1 bundt persille

* 1 bundt mynte

* 1 stor håndful frisk spinat/babyspinat

* 3 spsk olivenolie

* saften af 1/2 citron

* salt

 

Hak blomkålen på en foodprocessor eller riv den på et rivejern til en couscouslignende størrelse.

Skær tomater i tern. Fjern evt. kernerne fra agurk og skær også i små tern. Hak persille, mynte og spinat fint.

Bland alle grøntsager og vend med olivenolie, citronsaft og salt.

 


 

Yoghurtcreme med tahin

ca. 4 personer

 

* 2 dl græsk yoghurt

* 3 spsk tahin

* saften af 1/2 citron

* 1 spsk finthakket persille

* 1 spsk finthakket mynte

* salt og peber

* sødning efter smag 

 

Bland alle ingredienser og smag til med salt, peber og sødning.

 


BLAT salat

Oprettet D. 05 maj, 2013 - af: Xenia - Kategori: Frokost, Hverdagsmad, LCHF, Salater , , , , , , ,

Jeg kan faktisk ret godt lide salater. Men med mindre de er meget fyldige – ja, nærmest svulstige, som man jo nok uden at træde nogen over tæerne godt kan kalde salater som denne cæsarsalat – føler jeg mig aldrig helt tilfreds, hvis jeg spiser salat til aftensmad. Jeg tror det har noget at gøre med, at jeg generelt bare foretrækker varm mad – især til aften, men ærligt talt kunne jeg nok spise varm mad til alle dagens måltider uden at blive det mindste skuffet – snarere tværtimod. Det er af samme årsag at jeg hver dag priser mig lykkelig for, at begge mine arbejdspladser har mikrobølgeovn – hvordan skulle jeg ellers få genopvarmet mine madpakkerester?! Men som sagt: Jeg kan faktisk ret godt lide salater, og denne BLAT er en dejlig frokost – både hjemme eller i madpakken.

Den er naturligvis opkaldt efter den amerikanske BLAT sandwich, som indeholder bacon (B), salat (Lettuce), avocado (A) og tomat (T). Det er en skøn blanding af forskellige smage og teksturer og kan kastes sammen på ti minutters tid, hvilket også er rart. For det er jo netop én af de mange ting, som salater kan: De kan være ultrahurtige og nemme, og så længe man sørger for at få nok fyld (læs: fedt!) i, mætter de også ganske fint – selv hvis man hypotetisk set er uheldig, at den avocado man har med i madpakken viser sig at være dårlig og ulækker, så man må “nøjes” med resten af salaten. Selv da mætter den faktisk udemærket. Altså sådan hypotetisk set, ikke… (spørg lige om jeg var bitter! ;D )

 


 

BLAT salat

1 portion

 

* 2 store håndfulde grøn salat (jeg brugte halv hjertesalat og halv spinat)

* 1 håndfuld små søde tomater

* 1 avocado

* 4 skiver bacon

 

Dressing:

* 1 tsk balsamicoeddike

* 3 tsk olivenolie

* salt

* evt. lidt vand til at fortynde med

 

Steg bacon sprødt på en pande. Læg til afdrypning på køkkenrulle.

Snit salaten fint og skær tomaterne i kvarte eller ottendedele. Bland. Fjern stenen fra avocadoen og skær også den i tern.

Ryst eller pisk alle ingredienserne til dressingen sammen. Smag til med salt.

Smuldr baconen øverst på salaten og server.

Hvis du tager salaten med som madpakke, vil jeg anbefale at have én bøtte til salat + tomat, en til det sprøde bacon og en lille til dressingen. Avocadoen tages med hel og skæres først ud ved servering.

 


Kylling med pestomayo, tomatsalat og bønnefritter

Der er jo mange forskellige måder, man kan bruge kogebøger på. Jeg har jo den måske lidt sære vane, at jeg ofte læser kogebøger fra ende til anden bare sådan for hyggens skyld. Og naturligvis også som inspiration. Andre gange bruger jeg dem mere som opslagsværker, hvis jeg enten har en specifik ret eller ingrediens, jeg gerne vil have hjælp til at lave eller bruge. Noget af det bedste, jeg ved, er, at bruge god tid på en gennemtrawle en eller flere nye (eller gamle og glemte) kogebøger og få markeret en masse retter til afprøvning. Men endnu bedre er det altså, når kogebøger minder mig om retter, jeg har lavet tidligere og elsket, men glemt.

Jeg laver jo meget forskellig mad, som bloggen ret klart indikerer, så af og til formår jeg altså at fortrænge nogle favoritter i mængden. Da jeg første gang lavede bønnefritter for et års tid siden, blev jeg prompte fan og lavede dem flere gange lige i dén periode. Men så har jeg altså siden glemt dem lidt igen. Hvilket da er en voldsom skam, for de er jo voldsomt lækre! Og så var det altså, at Janes udgave af bønnefritter i hendes bog lige inspirerede mig til at lave dem igen – og gudskelov for det da!

Bønnefritter smager rent faktisk lidt hen i retningen af pomfritter – det sprøde og det salter hjælper ret meget på det. Så de kan serveres til stort set alt, og jeg vil klart lave dem oftere igen, nu hvor jeg er blevet mindet om dem. Genialt tilbehør altså! I søndags serverede jeg dem sammen med en bunke kyllingebryster, en god tomatsalat og den mest fantastiske pestomayo. For et par uger siden blandede jeg ved et pludseligt indslag en rest mayonnaise og en rest pesto og fik den lækreste mayonnaise – så det har jeg forsøgt at genskabe her. Det er selvfølgelig lidt snyd, da der fx hverken er parmesan eller pinjekerner i, men smagen holder altså, og i mine øjne er det alligevel basilikum og hvidløg der stråler i pesto. Prøv den! Jeg tør næsten love, at I ikke vil fortryde det :D

 


 

Kylling med pestomayo, tomatsalat og bønnefritter

4 personer

 

* 4-6 kyllingebryster

* salt og peber

* smør eller andet fedtstof til stegning

 

Bønnefritter:

* 1 pose frosne grønne bønner

* olivenolie

* salt

 

Pestomayo:

* 4 store spsk mayonnaise (fx Hellmann’s eller hjemmelavet)

* 1 fed hvidløg

* 1 stor håndfuld frisk basilikum

 

Tomatsalat:

* ca. 300 g friske tomater

* 1 pose frisk mozzarella (ca. 125 g)

* salt og peber

* evt. olivenolie og frisk basilikum

 

Forvarm ovnen til 220º varmluft. Vend de frosne grønne bønner med olie og salt, og giv dem ca. 40 minutter, til de er let sprøde.

Bank kyllingebrysterne flade, krydr med salt og peber og steg dem på en pande i fedtstof.

Blend mayonnaisen med hvidløg og basilikum.

Skær tomaterne og mozzarellaen i tern, læg i fad og drys med salt og peber. Hæld evt. lidt olivenolie over og pynt med frisk basilikum.

Server.

 


Cæsarsalat

Jeg har længe haft lyst til at lave cæsarsalat, som jo nærmest er det ideelle LCHF-måltid (lavt indhold af kulhydrater, meget fedt), og i mandags oprandt dagen endelig! Incitamentet til langt om længe at få det lavet kom igen fra kogebogen “Viktminskning med LCHF”, som jeg altså virkeligt gerne vil anbefale, hvis du ikke allerede har købt den efter indlægget i går ;) Der er en lang række opskrifter deri, som jeg har tænkt mig at afprøve, og det er for mig det største kvalitetsstempel af alle, når det kommer til kogebøger.

Nå, men tilbage til mandagens salat. Så vidt jeg ved, indeholder en helt klassisk cæsarsalat bare romainesalat og croutoner – ud over dressingen, som jo blandt andet indeholder parmesanost, forstås. Der findes dog et hav af variationer – og her kommer endnu en. Denne udgave indeholder naturligvis ikke nogle brødcroutoner – til gengæld er der masser af andet lækkert fyld, herunder en lækker marineret kylling, bacon og ost – Åse anbefaler västerbottenost, som jo ikke er sådan ligetil at få fat på herhjemme, så jeg erstattede med prima donna, som klart kan anbefales. Du kan naturligvis også bare bruge parmesan i selve salaten også.

Om dressingen og salaten smager “rigtig”, skal jeg ikke kunne gøre mig klog på – hvis jeg nogensinde har smagt en rigtig cæsarsalat før, har jeg i hvert fald glemt det. Men den i hvert fald smagte fortræffeligt og bliver helt sikkert lavet hos mig igen!

 


 

Cæsarsalat

3 portioner

 

Kylling:

* 3 kyllingebryster

* 50 g smør

* 3 spsk soja

* 1 spsk tørret timian

* salt og peber

 

Cæsardressing (giver en stor portion – mere end til 3 portioner):

* 1 dl koldpresset rapsolie (eller anden smagsneutral olie)

* 1 lille æg (eller 1/2 større)

* 1 tsk dijonsennep

* 2 sardiner/ansjoser

* 1 lille fed presset hvidløg

* 1 spsk citronsaft

* salt og peber

* 1/2 dl fintrevet parmesan (ca. 10-15 g)

* evt. lidt vand til at tilpasse konsistensen med

 

Salat:

* 150 g grøn salat
(jeg brugte en blanding af forskellige typer. Alt kan gå her, selv om romaine vist er det klassiske valg)

* 1,5 dl revet prima donna (eller parmesan – västerbotten kan også gå, hvis du er så heldig at have det)

* 1 pakke bacon

 

Smelt smørret, lad det køle af og bland med soja, timian og salt og peber til en marinade. Mariner kyllingen heri i en times tid.

Forvarm ovnen til 200º varmluft og læg kyllingen på et fad. Steg i ca. 20-30 minutter.

Steg imens baconen sprød – det kan du jo passende gøre i ovnen samtidig med kyllingen.

Sørg for at olie, æg, sennep og citronsaft til dressingen er samme kulør – jeg opbevarer det hele i køleskabet. Bland alle dressingingredienser med undtagelse af parmesanen i et højt glas (gerne et der fulgte med stavblenderen el.lign.) og blend med stavblenderen, indtil det emulgerer og ligner en lidt tynd mayonnaise. Tilsæt den revne parmesan og blend lidt ekstra. Tilpas konsistensen med vand.

Bland salat og revet ost og fordel på tallerkenerne. Skær kyllingebrysterne i skiver og fordel udover. Gør det samme med baconen. Server med ønsket mængde dressing.

Velbekomme!

 


BBQ-kyllingespyd og coleslaw

For et par uger siden udgav Frk. Sveske denne opskrift, og jeg vidste med det samme, at det var noget jeg ville elske! Så selvfølgelig kom den på madplanen inden for et forholdsvis overskuelig tidsrum, så jeg kunne få bekræftet min mistanke. Det er jo hverken første eller sidste gang jeg har lavet coleslaw, så den vil jeg ikke dvæle så meget ved i dag. Til gengæld vil jeg gerne fable lidt begejstret om spyddene, for de var helt og aldeles fantastiske. Marinaden er lige i øjet og kyllingen blev fantastisk mør af at ligge og hygge sig i den i løbet af næsten et døgns tid. Mindre kan formentligt også gøre det, men jeg synes, det er nemmest bare at lave det aftenen før, så det kan suge lækkerierne til sig i løbet af natten og den efterfølgende dag. Frk. Sveske brugte ketchup, men jeg valgte at erstatte med tomatpure og lidt ekstra sødning – mest af alt fordi jeg aldrig har været særligt stor fan af ketchup, så jeg har aldrig rigtigt noget på lager faktisk. Men en købt ketchup indeholder selvfølgelig også sukker samt et par andre ting, som jeg egentligt ikke har noget imod at undgå ;)

Jeg glæder mig allerede til at det bliver varmt nok, så jeg kan lave en portion til og fyre dem på grillen – det kan da kun gøre dem bedre! Og så kan jeg rent faktisk kalde dem BBQ-spyd uden at det føles lidt som snyd :P

 


 

BBQ-kyllingespyd

4-6 personer (ca. 10-12 spyd)

 

* 8-900 g kyllingeinderfilet

 

Marinade:

* 1 dl smagsneutral olie (jeg brugte raps-)

* 1 stor spsk tomatpuré (ca. 1/2 lille dåse – du kan også prøve med den hele for at undgå spild)

* 3 spsk sødning (jeg brugte 2 spsk sukrin og 1 spsk sukrin gold)

* 2 spsk soja (jeg bruger denne)

* 2 spsk æblecidereddike

* 1 fed presset hvidløg

* salt

 

* 10-12 trægrillspyd

 

Bland alle ingredienserne til marinaden og vend kyllingen heri. Lad den trække så længe som du har tid til – gerne mindst natten over eller tilsvarende.

Forvarm ovnen til 200º varmluft. Læg trægrillspydene i blød, fx mens du laver coleslawen.

Sæt to inderfileter på hvert spyd og læg dem side om side på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag ca. 20 minutter – vend dem evt. undervejs.

 


 

Coleslaw

4-6 personer

 

* 1/2 lille hvidkål (ca. 5-600 g)

* 2-3 gulerødder (ca. 3-400 g)

 

Dressing:

* 2 dl creme fraiche 18%

* 2-3 store spsk mayonnaise

* 2 tsk dijonsennep

* salt, evt. urtesalt

 

Snit kålen fint og riv gulerødderne groft.

Bland dressingen og smag til med salt. Vend grøntsagerne i dressingen og lad gerne trække lidt inden servering.

Coleslawen kan fint opbevares i køleskabet et par dage og spises løbende :)

 


P.s. Jeg er vist for et par uger siden kommet til at love en giveaway, når jeg når 400 følgere på Bloglovin’ – og det er jo lige om et øjeblik. Måske du bliver nummer 400? :D


Side 1 af 121234510Sidste »
Follow on Bloglovin

Abonnér via mail

Husk!

Ingredienser

(4) (22) (2) (11) (2) (4) (25) (3) (16) (40) (2) (19) (11) (26) (30) (2) (25) (9) (16) (7) (3) (2) (3) (4) (7) (12) (13) (3) (5) (39) (3) (4) (5) (44) (59) (15) (4) (27) (6) (2) (12) (8) (2) (4) (6) (19) (3) (7) (6) (23) (19) (24) (9) (3) (5) (3) (2) (2) (2) (3) (10) (8) (4) (16) (20) (2) (65) (6) (18) (13) (14) (19) (9) (2) (10) (2) (81) (3) (5) (3) (122) (2) (3) (6) (12) (16) (8) (6) (24) (2) (8) (2) (20) (2) (7) (3) (7) (19) (5) (22) (43) (3) (4) (2) (10) (3) (7) (6) (2) (31) (24) (14) (3) (71) (3) (17) (12) (19) (6) (3) (30) (2) (4) (2) (19) (8) (69) (7) (17) (19) (3) (13) (2) (6) (39) (5) (2) (5) (3) (15) (4) (2) (12) (2) (5) (3) (42) (5) (2) (9) (3) (2) (9) (2) (13) (11) (4) (38) (6) (2) (12) (33) (28) (6) (6) (7) (25) (3) (20) (13) (8) (54) (2) (4) (2) (7) (7) (2) (2) (8) (2) (25) (3) (3) (13) (8) (9) (5) (5) (4) (8) (7) (2) (6) (6) (2) (7) (5) (21) (2) (6) (3) (3) (2) (22) (8) (11) (13) (5) (3) (125) (36) (17) (6) (3) (10) (19) (15) (35) (8) (2) (2) (6) (73) (3) (28) (8) (12) (3) (5) (4) (2) (2) (4) (11) (2) (47) (2) (15) (2) (5) (5) (3) (4) (2) (2) (45) (17) (7) (4) (3) (15) (15) (131) (2) (7) (2) (6) (26) (2) (3)
Yes. But no.

Samarbejde