Scoresalat med blomkål

Er du da vimmer, hvor var dette en lækker ret! Kender I det med at man har en opskrift liggende med bogmærke længe, fordi man aldrig rigtigt får taget sig sammen til at lave den? Sådan havde jeg det med denne opskrift fra “Suveræne Succeser”, men det var da vist en fejl, for jeg har allerede lyst til at lave retten igen, så lækker var den. Jeg tilføjede blomkål og udelod oliven. Derudover brugte jeg lidt mindre olie – og det kan man sagtens. Forresten havde jeg ikke noget oregano, så dér brugte jeg timian i stedet – bare brug hvad du har. Jeg spiste det som en selvstændig, vegetarisk ret, men man kan også sagtens bruge det som tilbehør.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Scoresalat med blomkål

Ingen bedømmelser endnu

Antal: personer
2-3 pers. som selvstændig ret/4-6 pers. som tilbehør

Adapted from "Suveræne Succeser"

Ingredienser

  • 1 kg kartofler
  • 2 spsk olivenolie
  • 1/2 citron saften herfra
  • 2 tsk tørret timian
  • salt og peber
  • 3 g peberfrugter blandet rød, gul, orange
  • 1 lille blomkål 300-400 g
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 100 g feta
  • evt. frisk persille

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 230º varmluft.
  2. Kartoflerne skrælles ikke. Halver dem og skær dem i smalle både på den lange led. Læg dem på en bradepande beklædt med bagepapir og vend med olie, citronsaft, salt, peber og timian.
  3. Ordn peberfrugterne, og skær dem i brede strimler. Bræk blomkålen i små buketter. Hak hvidløgene fint. Læg grøntsagerne på en anden bradepande - også beklædt med bagepapir - og vend med olivenolie, hvidløg, salt og peber.
  4. Bag kartofler og peberfrugter i den varme ovn i ca. 25 minutter.
  5. Når de er færdigbagt, blandes de forsigtigt i et fad. Fetaen smuldres over og der drysses evt. med hakket persille.

Kategorier: Efterår, Favoritter, Gæstemad, Påske, Salater, Tilbehør, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!