Speltsalat med grønne bønner, friske majs og feta

I har muligvis bemærket, at jeg er lidt i salatmood for tiden – men sådan er vi sikkert mange, der har det om sommeren, tænker jeg 🙂 Den anden dag blev endnu en salat til i mit køkken. Jeg foretrækker til enhver en tid måltidssalater som denne, hvor man ikke behøver at spise noget til. Speltkernerne giver mæthed, kulhydrater og fibre, fetaen giver lidt protein og grøntsagerne giver yderligere mæthed og sundhed. Dressingen giver lidt ekstra af det sunde fedt. Måske kunne sådan en salat godt mangle lidt protein, men jeg sørger altid bare for at spise proteinholdigt til de andre måltider, og så går det hele fint 🙂

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Speltsalat med grønne bønner, friske majs og feta

Ingen bedømmelser endnu

Antal: portioner

Ingredienser

  • 1 ½ - 2 dl speltkerner
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 3-4 dl vand
  • 300 g friske grønne bønner alternativt ca. 250 g fra frost
  • 1 majskolbe ca. 150 g majskerner
  • salt
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk løgpulver eller 1-2 spsk finthakket løg, hvis du er den type : )
  • salt
  • 2 håndfulde spæde salatblade
  • 100-125 g feta

Sådan gør du

  1. Kog speltkernerne med bouillon og vand i 20 minutter og lad dem køle af.
  2. Ordn imens grøntsagerne. Fjern bladene og trådene fra majsen og skær kernerne fra. Det gøres nemmest ved at holde majsen oven på en lille skål stående i en stor gryde og så ellers bare skære majsene fra kolben. Skær enderne af bønnerne og skær dem i stykker på ca. 1 cm. Put grøntsagerne i en gryde, hæld lidt vand ved samt ca. 1-1 1/2 tsk salt. Bring i kog og lad dem simre i 2-5 minutter, afhængigt af hvor møre, du foretrækker grøntsagerne.
  3. Bland speltkerner og grøntsager. Pisk olie, eddike, løgpulver og salt sammen og hæld over salaten. Vend godt rundt og lad salaten køle af i ca. 15-30 minutter i en flad skål eller et fad med så stor overflade som muligt (så går det hurtigere).
  4. Vend til sidst salaten med salatblade og smuldret feta og server.

Noter

I salaten indgår der både friske grønne bønner og friske majs. Begge dele er helt sikkert med til at give salaten en formidabel smag, men man kan formentlig også i bruge grøntsager fra frost og konserves i en håndevending - især uden for sæsonen.

Kategorier: Frokost, Hverdagsmad, Salater, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!