EmediateAd

Kategoriarkiv: Sponsoreret

Giveaway: Vind en LCHF e-kogebog

Oprettet D. 16 juni, 2013 - af: Xenia - Kategori: Blogging, Kogebøger, Sponsoreret

Som bekendt har jeg jo for vane at læse kogebøger som jeg også gør skønlitteratur – altså fra ende til anden, som underholdning. Derfor takkede jeg straks ja, da Mathilde Haase, som har skrevet e-bogen “LCHF Sansemad, tilbød en udgave af sin bog til mig og én som jeg kunne give væk til én af jer. Mere læsestof er altid kærkomment her! Og forhåbentligt har I det ligesådan :)

Mathildes LCHF-bog er en visuel og sanselig fornøjelse at læse. Bogen indeholder, foruden introduktion til LCHF, 80 lækre opskrifter med smukke billeder – alle med variationsforslag og inspiration til videreudvikling af hver ret, så man potentielt har over 300 forskellige retter i én bog.

Du kan læse mere om bogens indhold og Mathildes tilgang til LCHF på Mathildes egen hjemmeside lige her.

Personligt er jeg jo altid selv på udkig efter mere inspiration og denne bog hjælper helt sikkert på dét punkt. Efter første gennemlæsning har jeg allerede en hel række retter, jeg skal prøve. Mathilde har en forfriskende afslappet tilgang til madlavning, som er helt nede på jorden – og som kun inspirerer til at eksperimentere og være mere fleksibel i sine køkkenudskejelser.

Har du også fået lyst til at læse “LCHF Sansemad”? Så smid en kommentar herunder og fortæl mig hvad din livret er. Den heldige vinder får e-bogen tilsendt som PDF, som så kan læses på hvilken som helst skærm – eller printes ud, hvis man foretrækker det.

Jeg trækker en vinder om to uger, altså den 30. juni.

Held og lykke :)

Hvis du ikke kan vente så længe med at få fingre i den flotte bog – eller bare ikke har tiltro til dit eget held, kan du selvfølgelig også bare vælge at hoppe ind hos Mathilde og købe dig en kopi – bogen koster 199 kr. Mathilde har også en facebook-side, som du kan gå ind og like.

 


Indlægget er sponsoreret, men holdningerne er mine egne :)
Billederne tilhører alle Mathilde Haase.


Vinterliv: Det er dit valg

Oprettet D. 25 januar, 2013 - af: Xenia - Kategori: Sponsoreret

I sommers skrev jeg om AP Pensions online magasin Sommerliv – og nu findes Vinterliv – det kolde halvårs pendant tilgængelig, helt gratis på nettet.

Igen er det kost, motion og psyke, der er i hovedsædet. Du kan blandt andet læse om Jonas, der vejede 130 kg og satte sig for at gennemføre en Ironman. Du kan lære hvordan du kan blive bedre til at prioritere og træffe valg, som skubber dig i retning af dine drømme og mål. Der er råd til hvordan du holder fast i din træning. Bladet indeholder et par lækre opskrifter. Og så kan du også få gode råd til at komme sukkertrangen i forkøbet. Sidstnævnte artikel tager selvfølgelig udgangspunkt i de traditionelle kostråd og anbefaler bl.a. groft brød og magert pålæg til frokost – hvilket naturligvis ikke er helt i tråd med den måde, jeg selv spiser på, men det virker jo selvfølgelig nok for nogen. Derimod er jeg ret begejstret for indslaget med Majbritt Engell, hvor hun anbefaler en proteinholdig (omend stadig fedtfattig) morgenmad frem for den klassiske portion havregryn med mælk og rosiner. Uanset hvilke kostråd man lever efter, er der dog masser af inspiration at hente i Vinterliv. Jeg er ret vild med deres fokus på tilvalg i indledningen. For det er vel netop dét, sundhed handler om: fokuseringen på de ting, man vælger til, frem for dem, man vælger fra? Det ved jeg, der er flere andre bloggere, som forsøger at indarbejde i deres liv, og det er ligeledes noget jeg selv arbejder på konstant. Så her blev jeg glædeligt overrasket og inspireret af magasinet.

“Et sundt liv er et løbende tilvalg.”

En ekstra detalje for mig, er opsætningen, som jeg jo personligt er vild med. Det digitale format formår virkeligt at udnytte det, der er til rådighed med flere videoer iblandet teksten samt andre interaktive moduler. Det klapper min indre nørd ivrigt i sine små hænder over!

For at få adgang til bladet skal du blot tilmelde dig deres nyhedsmail – men så deltager du også samtidig i konkurrencen om fem gavekort á 1000 kr til gavekortet.dk eller fem kogebøger: MiddagMiddag af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg. Så hvis du ligesom jeg er vild med gratis magasiner (og lad os være ærlige her: hvem er ikke det?) og er interesseret i mad (hvilket jeg formoder du er, hvis du læser min blog ;) ), synes jeg du skal skynde dig ind og snuse lidt til Vinterliv – måske bliver du også inspireret :D God læselyst!

 


NB: Dette indlæg er sponsoreret.


Macarons med chokolade og kanel

Macarons med chokolade og kanel

For laaaang tid siden, fik jeg tilbudt at prøve en macaronmåtte fra Lékué af KitchenOne.dk. Det takkede jeg ja til, eftersom macarons jo længe har været hypet, og jeg faktisk aldrig havde hverken smagt eller lavet dem. Så det virkede som en ideel mulighed. Kort tid efter modtog jeg måtten, pakkede den ud og næh’ede og nej’ede. Og siden har den så bare ligget og ventet som en mørk sky over min samvittighed. For typisk nok var det nogenlunde samtidig med, at jeg ændrede min kost til overvejende LCHF, hvor macarons jo ikke lige er det oplagt valg. Selv om der dog ikke er korn i ;)

Da jeg skulle lave kagebord til i tirsdags, benyttede jeg altså straks muligheden for at få afprøvet de dér macarons, som “alle” taler om. Og jeg brugte selvfølgelig måtten. Officielt set, behøver man jo slet ikke noget specialudstyr for at lave macarons. Man kan sagtens klare sig bare med helt almindeligt bagepapir, hvis man har et godt øjemål eller tegner cirkler først. Men måtten gør det altså en del nemmere. Første gang, jeg lavede dem, fulgte jeg instruktionerne, som fulgte med måtten, der angiver, at man kun skal sprøjte til den inderste cirkel, og så bør dejen selv flyde ud. Det skete dog ikke, så første portion blev nogle små og høje macarons. Men de fik “fødderne” og smagte fantastisk. Anden gang sprøjtede jeg altså helt ud til cirklen, og de blev helt perfekte, så det gør jeg fremover. Det afhænger naturligvis meget af konsistensen på din macaronmasse, men opskriften herunder blev begge gange sådan, at de ikke flød ud. Så hvis du følger den, skal du nok regne med det samme :)

Eftersom det jo var et julet kagebord, brugte jeg Majas opskrift på kanelmacarons. Og det blev så vellykket, at jeg helt sikkert vil bruge Majas opskrifter fremover også. For når først man opdager, hvor nemt det faktisk er, er der jo uendelige variationsmuligheder :D

Macarons med chokolade og kanel - måtte

 


 

Macarons med chokolade og kanel

12-15 stk

 

Macaronmasse:

* 43 g mandler (vægt før smutning)

* 75 g flormelis

* 1/2 tsk kanel

* 1 stor æggehvide (det passer for mig med æggehviden fra et øko-æg)

* 25 g alm. sukker

 

Ganache:

* 100 g mælkechokolade

* 60 g piskefløde

* 1 – 1 1/2 tsk kanel

 

Overhæld mandlerne med kogende vand. Lad dem stå, indtil vandet er kølet lidt af, og test om de er til at smutte. Gentag, hvis ikke. Når mandlerne er smuttet, tørres de grundigt med et viskestykke.

Mal mandlerne til fint mel. Det er nemt i en kaffekværn, men brug, hvad du har. Blend mandelmelet sammen med flormelis og kanel, så du får et jævnt lysebrunt pulver.

Macarons med chokolade og kanel - mandler

Pisk æggehviden og sukker sammen med en elektrisk pisker ved lav hastighed i et minut. Skru herefter op på højeste hastighed og pisk indtil du har en stiv marengs. 

Sigt mandelmelet ned oven i marengsen og vend sammen. Giv den ca. 35 “omgange” med en dejskraber. (1 omgang = en gang rundt langt skålen og en gang ned mod bunden)

Fyld macaronmassen i en sprøjtepose og fordel på måtten i så mange cirkler, som der er dej til.

Lad bundene tørre ved stuetemperatur i en halv times tid.

Macarons med chokolade og kanel - bunde inden tørring

Forvarm imens ovnen til 160º alm. ovn.

Bages i ca. 12-15 minutter. De må endelig ikke få for meget, men hvis de får for lidt, er de klæge og slipper ikke bunden. Det gælder om at prøve sig frem og finde ud af, hvor meget de skal have i din ovn. 

Macarons med chokolade og kanel - bagte bunde

Lad bundene køle af og lav imens ganachen.

Hak chokoladen groft. Bring fløden i kog i en kasserolle og hæld over chokoladen. Lad stå lidt og pisk den herefter sammen, indtil ganachen er fin og blank. Smag til med kanel. Fyld ganachen i en sprøjtepose og læg på køl, til den er stivnet nok til at kunne sprøjtes ud og holde formen.

Macarons med chokolade og kanel - ganache

Fordel ganache på halvdelen af macaronbundene og læg den anden halvdel ovenpå.

Pynt med kanel.

Opbevares koldt eller på køl.

Macarons med chokolade og kanel

Macarons med chokolade og kanel

 


Giveaway: 200 kr til Groupon

Oprettet D. 25 november, 2012 - af: Xenia - Kategori: Blogging, Sponsoreret

Jeg havde egentlig en suppeopskrift, som jeg burde have skrevet og udgivet i dag – det er jo suppesøndag! Det blev dog tydeligvis ikke til noget lige i dag. Til gengæld har jeg en lækker giveaway til jer!

Jeg har nemlig fået lov til at udlove et værdibevis på 200 kr til Groupon til én heldig læser. Herligt, ikke sandt? I kan helt selv vælge, om I vil bruge den som et lille økonomisk boost til det nært forestående julegaveindkøb eller om I vil bruge den til lidt forkælelse til jer selv.

Groupon er en hjemmeside, som hver dag har nye tilbud inden for stort set alle kategorier; lige fra skønhed og wellness til restaurantbesøg, rejser m.m. Du kan tilmelde dig sidens nyhedsmail og modtage en email med dagens tilbud inden for enten rejser, shopping eller bestemt af by, hvor du kan vælge mellem København, Aalborg, Aarhus og Odense.

Det eneste du skal gøre for at deltage er, at smide en kommentar herunder, hvor du skriver hvilket tilbud du vil bruge de 200 kr på, hvis du vinder. 

Jeg trækker vinderen søndag d. 9. december.

Du er desuden meget velkommen til at følge mig på Bloglovin’ eller synes godt om bloggen på Facebook. Det er ikke et krav for at deltage, men det vil gøre mig rar og glad i låget ;)

 


Osuma.dk

Oprettet D. 15 november, 2012 - af: Xenia - Kategori: Sponsoreret

osuma.dk 1

Normalt kan jeg faktisk godt lide at købe ind. Jo, det kan jeg sgu! Jeg synes det er ret hyggeligt, og dem, der kender mig, kan bekræfte at jeg snildt kan bruge alt for lang tid på at kigge på de mere spændende varer, undersøge hvad diverse varer indeholder og planlægge, mens jeg handler. Men! Nogen gange er der bare ikke overskud til det. Jeg synes især her på det sidste, hvor det er mørkt allerede på vejen hjem, at lysten til at bruge ekstra tid ligesom er lidt dalende.

Jeg har derfor flere gange overvejet at afprøve det dér nethandel. For ideen er da ret smart, ikke? Hindringen har for mig bare været, at jeg synes fragten har været lidt dyr samt at sider som fx nemlig.com, som jeg bl.a. har undersøgt, kræver et mindstebeløb på 400 kr, sidst jeg tjekkede. Og det er altså trods alt sjældent jeg bare lige køber for over 400 kr af én omgang – jeg bor jo alene! :D

Derfor er jeg indtil videre ret begejstret for osuma.dk, som er en ganske ny netbutik som handler med dagligvarer online. Der er mange fordele, så vidt jeg kan se, og jeg skal helt sikkert have afprøvet det selv i næste uge, når jeg igen mangler forsyninger. Fragten er fx kun på 29 kr, og det kan selv nærige jeg overskue. Især hvis man bare lige sørger for at planlægge lidt, så det kan dække en hel uge – eller mere.

osuma.dk 2

En anden ting, der er ret smart, er, at man på denne måde jo kan handle lige når det passer en. Jeg er fx typen, der tit lægger madplan og skriver indkøbsliste sent om aftenen (weird, I know). Med osuma.dk vil jeg bare kunne bestille varerne med det samme og så vil de blive ekspederet og leveret inden for 24 timer. Lige til døren. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er indbegrebet af dovenskab eller det mest geniale længe… Jeg stemmer på sidstnævnte! :D

Og udvalget er helt sikkert ikke at kimse ad. Der er blandt andet et virkeligt godt udvalg af økologi, bl.a. både Änglamark og Urtekram-produkter. Osuma.dk samarbejder med Kvickly og SuperBrugsen, så det er selvfølgelig mange af dé produkter, man kan købe. Det betyder fx også, at de har hele x-tra discountserien, som også kan købes via hjemmesiden. Så der skulle være rig mulighed for at handle uanset hvilken overbevisning man er af.

osuma.dk 3

Men kort sagt, jeg skal helt sikkert selv prøve det snarligst!

OBS:  fri levering frem til 31/12 såfremt du bruger rabatkoden ZB4AYH

Hvad med dig?

 


Dette indlæg er sponsoreret.


Side 1 af 212
Follow on Bloglovin

Abonnér via mail

3 tilfældige fra arkivet…

Husk!

Ingredienser

(4) (23) (10) (2) (4) (26) (4) (18) (37) (2) (19) (8) (28) (28) (2) (24) (8) (13) (7) (3) (2) (3) (4) (7) (12) (13) (5) (39) (3) (4) (5) (39) (57) (17) (5) (29) (6) (2) (14) (7) (3) (4) (6) (19) (7) (7) (7) (23) (17) (2) (26) (9) (4) (5) (3) (2) (3) (9) (8) (4) (15) (19) (2) (59) (6) (12) (15) (14) (17) (9) (2) (10) (2) (73) (3) (5) (4) (123) (2) (3) (6) (12) (17) (5) (6) (24) (2) (9) (2) (16) (2) (9) (3) (7) (18) (4) (22) (38) (3) (4) (2) (9) (3) (7) (7) (3) (29) (24) (16) (3) (71) (3) (16) (10) (18) (6) (3) (30) (2) (4) (6) (19) (8) (70) (7) (16) (17) (3) (13) (2) (6) (39) (5) (2) (4) (3) (16) (4) (11) (2) (5) (3) (39) (5) (9) (3) (2) (8) (2) (17) (10) (4) (36) (6) (2) (11) (34) (25) (5) (7) (8) (23) (3) (20) (12) (9) (58) (4) (2) (2) (8) (7) (3) (2) (8) (2) (24) (3) (3) (12) (8) (7) (5) (6) (4) (5) (6) (2) (6) (6) (2) (7) (5) (23) (2) (5) (3) (4) (2) (22) (8) (11) (11) (5) (3) (124) (37) (15) (4) (3) (9) (19) (15) (35) (9) (5) (2) (6) (69) (2) (31) (10) (12) (3) (6) (4) (2) (2) (4) (10) (2) (46) (4) (15) (2) (5) (5) (3) (4) (3) (2) (44) (17) (7) (4) (3) (15) (12) (130) (2) (7) (3) (6) (24) (3)
Yes. But no.

Samarbejde

Få 5% i rabat ved at skrive 'Xenia' i bemærkningsfeltet på ordren.