Studenterfest

I weekenden holdt min brors studenterfest, hvilket er årsagen en af årsagerne til at jeg har været lidt AWOL. Vi lavede – som oftest – maden selv, og da det jo er august, blev kødet grillet og tilbehøret blev holdt i grilltilbehørsgenren. Nogle af retterne var gamle kendinge, mens andre var nye uafprøvede ideer.

 

 

Menuen bestod af:

– Kylling, oksekød og ostepølser på grill

– Kartoffelsalat med blomkål og radiser

– Kartoffelsalat med blomkål, citronvinaigrette, mynte og purløg

– Pasta med pesto, broccoli, ærter og pinjekerner

– Grønne bønner med feta, soltørrede tomater og honningristede solsikkekerner

– Rødbederåkost

– Melonsalat med ingefær- og myntedressing

– Foccasia med krydderolie

 
Og til dessert lavede jeg to slags pavlova: en chokoladepavlova med vanilleflødeskum og jordbær og en almindelig pavlova med citron og blåbær.
 

 

I får selvfølgelig opskrifterne på det meste af det, som jeg ikke havde lavet før, i løbet af det næste stykke tid, som jeg får tid til at lave indlæggene 🙂

 

8 comments

  1. Åh det ser bare super lækkert ud alt sammen! 🙂 Er det normalt der hvor din lillebror gik i skole at man bliver så sent færdigt? :s Eller har i bare rykket det med vilje? 🙂

    1. Han blev færdig der sidst i juni, som normalt – men så skulle han på Roskilde, og det passede med, at min mor havde ferie her i disse uger, så hun kunne være hjemme og gøre klar, så de/vi endte med først at holde det her 🙂

  2. Åh, det ser jo ALT for godt ud!

    1. Tak! Det var også en ganske god menu, hvis jeg selv skal sige det 😉

  3. Tak for dit “indspark”! 🙂 Det betyder rigtig meget lige at høre fra folk, som selv har været igennem det samme ræs. Jeg tror også, at det er det eneste rigtige for mig at tage et år for at lære mig selv bedre at kende og forberede mig på at komme ind på universitetet. Flere af dem, jeg kender, fortæller også, at de har lært meget mere på det ene år om sig selv end i de tre år i gymnasiet.
    Pludselig syntes jeg bare, at tiden gik enormt hurtigt, og der var kun et år tilbage til at jeg selv stod med huen. Og så var jeg egentlig bare ikke helt 100% klar til at springe ud i min næste 5 eller 6 år lange universitetsuddannelse – endnu. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *