Thai-fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili-mayo med basilikum

KATEGORI: Asiatisk, Forretter, Gæstemad, Hovedretter med fisk og skaldyr, Hverdagsmad, januar-2014, LCHF opskrifter, Mælkefri, Salater, Samarbejde, Thai, Tilbehør INGREDIENSER: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Thai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikum

Vi kører ufortrødent videre med det thai- og asiatisk inspirerede mad her, så derfor blev jeg ekstra glad, da jeg blev spurgt om at udvikle en række opskrifter ud fra og med produkter fra Savannahs sortiment. Mange af jer har måske allerede set Savannahs produkter i butikkerne og ved, hvad konceptet indebærer, men for de af jer, der ikke har hørt om det før, kan jeg kort sige, at Savannah sælger afrikanske produkter i danske butikker med det formål at fremme udviklingen i Afrika gennem handel. Hver gang du køber produkter fra Afrika, via fx Savannahs sortiment, støtter du den lokale producent, hvilket er med til at skabe lokal vækst – og hermed bidrage til udvikling i Afrika. Og Afrika producerer jo i øvrigt, nok ikke overraskende, en lang række gode og spændende varer, som vi da klart skal udnytte – især når det også samtidigt støtter den verdensdel, som har størst behov for udvikling.

Nå men grunden til, at jeg hurtigt sagde ja til samarbejdet – ud over chancen for at bruge lidt taletid på et projekt, jeg i forvejen så vidt muligt støtter, når jeg støder på deres produkter her og der – er, at de har flere ting, der passer særdeles godt i asiatisk madlavning. Og det er jo dér, jeg er lige for tiden, har vi fastslået! Alene det med undskyldningen for at putte peanuts på alt, var jo nærmest begrundelse nok! Og Savannah har passende nok saltede peanuts fra Zambia og Mocambique i deres sortiment! Med lidt fisk (tidligere en del af sortimentet, men nu udgået) og grønne bønner, som jo er en af mine favoritgrøntsager, var jeg good to go! Og resultatet blev faktisk et af de bedste måltider, jeg har fået længe! Lækkert, let og friskt, men stadig med tilpas fedt til at jeg blev mæt og glad. Og smagsnuancerne spiller bare!

Hvis du ikke undgår sukker, på samme måde som jeg jo helst gør, kan du endda lave måltidet endnu hurtigere ved bare at købe en færdig sweet chili sauce. Hvis du laver den sukkerfri udgave herunder, kan jeg sige, at den faktisk er utroligt nem – meget nemmere, end jeg havde frygtet. Og det samme kan faktisk siges om hele måltider, der – til trods for flere forskellige komponenter – er meget mindre omstændigt end jeg først have troet. Det er jo altid en bonus, når det går den vej Thai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikum

Og ja, fiskefrikadellerne bliver friturestegt for at få den fine skorpe – men jeg foretrækker altså bare at kalde det “stegt i rigeligt med olie”, fordi friturestegning i min bog har nogle lidt dårlige konnotationer til grillbarer og dårlige fedtstoffer. Jeg brugte ganske vist rapsolie, som ikke er helt optimalt, men endog stadig bedre end så meget andet – og så er jeg alligevel for nærig til at bruge kokosolie i den mængde. Men husk at brug en så lille pande/gryde som muligt – og så bare lidt olie nok til, at halvdelen af fiskefrikadellen er dækket Thai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikum

 


 

Sukkerfri sweet chili sauce

ca. 1 dl

 

* 1 rød chili, uden kernerne (eller med for en meget stærk udgave)

* 2 fed hvidløg

* 1/2 dl lys eddike

* 2-3 spsk sukrin+

* 1 dl vand

* 1/2 tsk salt

* 1 tsk arrowroot-pulver + 1 tsk vand

 

Bland alle ingredienser på nær de to sidste i en minihakker, blender eller lignende og kør, til det er finthakket.

Hæld i en kasserolle og bring i kog. Lad saucen simre i ca. 3 minutter, til chili og hvidløg er blødgjort.

Rør arrowroot-pulver ud i vand og hæld i saucen, mens du pisker grundigt. Lad simre yderligere, til det tykner, og køl saucen helt af.

 


 

Thai-fiskedeller

9 stk

 

* 300 g hvid fisk (jeg brugte Victoria Bars fra Savannah, som i mellemtiden dog er udgået. Gode alternativer kan være sej, kuller, torsk el.lign.)

* 1 æg

* 1 spsk rød karrypasta

* 1 spsk fish sauce

* 1/2 tsk sukrin+ (kan udelades)

* 1 tsk salt

* 1 tsk knust kaffir limeblade (kan erstattes af 1 spsk limesaft)

* 1 lille håndfuld friske grønne bønner, fx fra Savannah

* olie til (friture)stegning (jeg brugte raps-)

 

Hak fisken fint i foodprocessor sammen med æg, karrypasta, fish sauce, sukrin+, salt og lime leaves. Skær enderne af de grønne bønner og hak dem fint. Vend i fiskemassen.

Form til 9 lige store kugler, mas dem lidt flade, og sæt dem evt. på køl mens resten tilberedes.

Thai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikum

Opvarm et par cm olie i en lille gryde eller pande (jo mindre diameter, des mindre olie skal der bruges). Når olien syder og bobler let, når man fx smider et lille stykke af fiskefarsen deri, er den klar.

Thai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikum

Steg fiskedellerne i olien – evt. ad to omgange, så olien ikke bliver kølet for meget ned. De skal have ca. 5 minutter i alt, til de er gyldne på begge sider og gennemstegte.

Afdryp på køkkenrulle og server.

 


 

Sprød salat i sweet chili

2-3 portioner

 

* ca. 200 g friske grønne bønner, fx fra Savannah (resten fra fiskedellerne – brug evt. en ekstra halv-hel pose for ekstra grønt, eller server en anden salat/tilbehør til også)

* 1 agurk

* 1-2 spsk sweet chili sauce (lav selv en sukkerfri udgave som ovenfor eller brug købt udgave)

* en håndfuld saltede peanuts, fx fra Savannah

 

Skær enderne af de grønne bønner og snit i fine stykker på ca. 0,5-1 cm. Giv et kort opkog i letsaltet vand og køl af med det samme i koldt vand.

Fjern kernerne fra agurken ved at halvere den og skrabe dem ud med en teske. Dette kan udelades, men jeg synes, salaten bliver for vandet med dem i – især her i vintersæsonen!

Bland grønne bønner og agurk med sweet chili-sauce og drys med peanuts.

Thai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikum

Thai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikum

 


 

Sweet chili-mayo med basilikum

3 personer

 

* 3 spsk mayonnaise, fx hjemmelavet eller Hellman’s

* 1 spsk sweet chili sauce (hjemmelavet eller købt)

* 1 spsk finthakket frisk basilikum (evt. koriander vil være en god erstatning, hvis man ikke synes, det smager af sæbe :P)

 

Bland alle ingredienser og lad evt. trække lidt inden servering.

 

Thai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikum

 


Indlægget er sponsoreret.
Indlægget indeholder affiliatelinks.


 

Indlægget kan indeholde affiliatelinks.


Thai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikumThai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikumThai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikumThai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikumThai fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili mayo med basilikum
10 kommentarer til “Thai-fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili-mayo med basilikum
  1. A + K = ♥ siger:

    Elsker chilisauce – det kunne da være man skulle forsøge at fikse sig sin egen :D Tak for tip.

    – Anne

    • Xenia siger:

      Ja, det er skønt – giver et herligt pift til det meste! Prøv da din egen udgave – og du kan jo sagtens bare bruge sukker i stedet for sukrinen, hvis du er til den retning ;)

  2. Sabrina siger:

    Uhh det lyder lækkert! Jeg tænker at jeg vil prøve fiskedellerne med laks istedet, er sikker på at det også må være et hit :-)

  3. Ej, du er en skat! Jeg manglede virkelig en opskrift på chilisauce. Jeg har nemlig haft en ustyrlig lyst til pulled pork med mayo og chilisauce. Ved ikke lige, hvor det kom fra? :P

    Og det kunne være, at man skulle være modig og kaste sig ud i sådan et par fiskedeller dér! Jeg synes jo stadig, at fisk er en smule farlig! ;)

    • Xenia siger:

      Haha, ja lidt pudsig craving måske, men sådan noget skal man bestemt ikke kimse ad! :D
      Og ja, prøv da fiskedellerne også, nu du er i gang. Det er en meget lidt intimiderende måde at få fisk på, synes jeg ;)

  4. Camilla siger:

    Hej xenia.
    Hvad kan man bruge i stedet for arrowroot pulver i sweet chili sovs?
    Kh Camilla :)

    • Xenia siger:

      Umiddelbart er mit bedste bud majsstivelse – det er dog et mere forarbejdet produkt end arrowroot, men det fungerer på samme måde :) Og så bruger man så lidt af begge ting, at jeg personligt vælger at se bort fra det minimale indhold af kulhydrater og stivelse i sådan en mængde ;)

  5. Catharina siger:

    Wooow hvor ser det helt vildt godt ud!!

    P.s. tak for super gode opskrifter! Følger flittigt med, men glemmer lige altid at smide et “kompliment til kokken” bagefter :) så STORT tak for altid lækker inspiration! :)

2 Pings/Trackbacks for "Thai-fiskedeller med sprød salat i sukkerfri sweet chili sauce + sweet chili-mayo med basilikum"
  1. […] hvert fald ikke uden anledning og/eller gæster m.m. Derfor vidste jeg med det samme, da jeg indgik aftalen med Savannah, at mindst én opskrift skulle være en dessert. Det virkede som en god måde dels at få testet […]

  2. […] Thai fiskefrikadeller med salat  […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>



Hej!
Jeg hedder Xenia,
og det her er min blog.

Hjemme hos Xenia er en LCHF-blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags.

Velkommen til og velbekomme!
Follow on Bloglovin

3 tilfældige fra arkivet…

Om affiliatelinks, sponsorerede indlæg m.m.

Jeg bruger jævnligt affiliatelinks i mine opskrifter og af og til vil der også forekomme sponsorerede indlæg herinde. I fællesskab med reklamerne, hjælper det til, at jeg kan bruge mere tid på bloggen, hvorfor jeg håber, at det er noget, I kan acceptere. Jeg skriver kun indlæg om ting, jeg kan stå inde for, og alle affiliatelinks fører til produkter, jeg selv bruger og er glad for.
Sådan fungerer affiliatelinks

Samarbejde m.m.

Få 5% i rabat ved at skrive 'Xenia' i bemærkningsfeltet på ordren.

Sæsonoversigt

Ingredienser

(4) (31) (2) (16) (5) (2) (5) (2) (4) (19) (36) (4) (34) (48) (2) (17) (9) (35) (2) (49) (2) (5) (31) (7) (11) (7) (3) (2) (3) (2) (5) (8) (2) (16) (14) (2) (2) (11) (40) (4) (7) (5) (2) (49) (67) (35) (11) (50) (6) (2) (19) (8) (3) (9) (7) (4) (25) (28) (9) (11) (24) (16) (2) (4) (35) (8) (4) (5) (3) (3) (4) (3) (2) (2) (10) (13) (7) (19) (28) (2) (4) (58) (2) (9) (12) (18) (6) (2) (22) (15) (12) (2) (11) (2) (2) (2) (68) (3) (5) (6) (144) (2) (9) (6) (13) (20) (9) (8) (28) (2) (2) (12) (2) (2) (2) (15) (2) (14) (2) (3) (7) (30) (2) (7) (22) (5) (29) (3) (4) (2) (9) (2) (3) (13) (12) (3) (35) (34) (42) (3) (93) (4) (2) (16) (11) (22) (6) (2) (35) (7) (4) (49) (9) (83) (13) (3) (3) (14) (15) (3) (13) (2) (15) (62) (6) (2) (4) (5) (28) (3) (4) (5) (15) (2) (6) (3) (34) (7) (8) (3) (2) (8) (2) (2) (8) (2) (29) (18) (4) (45) (6) (2) (14) (5) (2) (40) (24) (5) (10) (14) (27) (7) (27) (16) (12) (102) (6) (4) (2) (5) (8) (3) (7) (2) (3) (3) (2) (6) (2) (26) (3) (3) (12) (8) (5) (2) (6) (8) (2) (5) (5) (2) (5) (8) (6) (2) (8) (8) (27) (2) (5) (3) (4) (5) (32) (5) (10) (10) (18) (5) (4) (175) (50) (21) (4) (3) (8) (23) (25) (42) (11) (31) (2) (2) (7) (67) (2) (58) (44) (2) (14) (2) (2) (2) (2) (6) (5) (2) (2) (3) (3) (3) (14) (2) (62) (6) (28) (3) (5) (6) (2) (4) (3) (3) (5) (2) (57) (43) (7) (2) (11) (3) (23) (3) (20) (166) (3) (15) (3) (8) (26) (3)