8 ting du (måske, muligvis) ikke ved om mig

# Jeg er listoman med stort L. Skriver lister om alt, jeg kan hitte på (dette indlæg er jo kun ét bevis af mange)

# Jeg er ret så høj – faktisk hele 182 centimeter (eller det står der i hvert fald i mit pas)

# Jeg bor i København, men har ingen cykel! (den blev stjålet forrige år, og jeg går alligevel alle steder, så har ikke haft behov for at købe en ny)

# Jeg snakker meget (meget!) lidt i telefon. Og når det sker, er det endnu sjældnere, at det er mig, der ringer. Jeg snakkede for nyligt med 3’s kundeservice for at skifte abonnement – gutten blev meget imponeret over de i alt 5 minutter, jeg havde snakket i januar!

# Jeg kan tilsyneladende kun tage useriøse billeder. Og hvis der er en statue i nærheden, er det meget sandsynligt, at jeg forsøger at imitere den. 

# Jeg er kæmpe Harry Potter-(nørd)fan! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har læst bøgerne, men jeg genlæser dem omtrentligt hvert år. De første 3 har jeg nok læst over 20 gange.

# Jeg kan ikke lide særligt mange “voksen-ting”, herunder kaffe, oliven, stærke oste og vin (selv om jeg dog arbejder på sidstnævnte og bliver bedre!)

# Jeg savner mine fregner (og sommer generelt)

2 comments

  1. Du gætter det aldrig

    KØB NU EN GODDAMN CYKEL.

    Hilsen din ven, der hader at gå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *