Tunsalat med majs og rød peber

Tunsalat med majs og rød peber

Efter at Lise i går endnu engang fristede med tunsalat, besluttede jeg, at det var på tide at jeg fik lavet det selv. Det virkede desuden som det perfekte tidspunkt, eftersom jeg jo stadig havde grove burgerboller tilbage fra i går. Min tunsalat blev en blanding af Lises og Stines, og det bliver ligeledes en ret stor portion. Jeg kan ikke lide hakkede rå løg, men jeg tilsatte lidt løgpulver, da jeg synes at smagen af løg i nogle ting er lige i øjet. Hvidløget heri er desuden ret lækkert – det er en meget diskret smag, men nok til at det smager fantastisk. Dette bliver helt sikkert den opskrift, jeg bruger fremover!

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Tunsalat med majs og rød peber

Ingen bedømmelser endnu

Antal: portioner

Ingredienser

  • 2 dåser tun i vand
  • 1 lille dåse majs 140 g (kan udelades)
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 fed hvidløg
  • 4 spsk creme fraiche eller hytteost
  • 2 spsk mayonnaise fx Hellmann's
  • 2 tsk citronsaft
  • 1/2 tsk løgpulver
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Vandet hældes fra majsene og tunen. Peberfrugten skæres i små tern. Findel tunen med en gaffel og bland med majs, peberfrugt, presset hvidløg, creme fraiche og mayonnaise. Tilsæt citronsaft, løgpulver, salt og peber. Lad tunsalaten hvile i køleskabet i 15 minutter og smag til.

Kategorier: Fast food, Frokost, Hovedretter med fisk og skaldyr, Påske, Salater

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!