Ugens favoritter

favoritter310515

Kan I huske sidst, jeg ikke fik udgivet om fredagen, at jeg sagde, at jeg, næste gang det skete, ville omstrukturere til ugens favoritter? Nå, ikke. Well, det skete igen, så fra nu af kører vi en slags ugens favoritter i stedet her, som ikke i lige så høj grad er bundet til fredagsudgivelse. Problem solved!

I den forgange (halvanden) uge, har det her været najs:

❤ Jeg lovede, at jeg skulle gå mere med rød læbestift, og det har jeg gjort! (eller ok, jeg havde det på til én fest, men lidt har også ret!)

❤ Jeg har været til to forskellige gode fester!

❤ En af festerne var bl.a. en valgbar, så nu har jeg stemt! Det var nemt og smertefrit, og for en som mig, som overhovedet ikke interesserer sig for politik (jaja, undskyld), er det virkeligt rart at have overstået.

❤ Jeg har haft massive tømmermænd efter festen sidste weekend – jeg tror, at min bloddonation dagen før, har haft noget at sige, for det var ret voldsomt. Til gengæld havde jeg så en god undskyldning for at mødes med en veninde og spise junk!

❤ I går mødtes jeg desuden med burgerbanden og gentog succesen – dog med junk af lidt højere kvali. Sliders kan anbefales – det er godt og faktisk ok billigt også (nr. 9 var min favorit).

❤ I mandags var jeg (også) ude at spise. Jeg var på Madklubben Steak med min familie, og det var (som altid) god mad. Og da de glemte at gennemstege min mørbrad, som jeg havde bedt om, klarede de det pænt og indrømmede deres fejl. Så er jeg fan.

❤ Jeg har opdaget mit yndlingsfilter! Det er et af dem på Snapchat, og det giver både pænere hud, ekstra blå øjne og rødere læber. What’s not to like?

❤ I dag har været så meget fri, at jeg faktisk næsten er begyndt at kede mig. Det er et stykke tid siden, jeg sidst har gjort det, og jeg tror faktisk, at det på et eller andet plan er sundt – omend kedeligt.

❤ Jeg har fået færdiggjort/kommet up-to-date med endnu en af mine serier. Jeg tænker, at der i hvert fald er nogen af jer, der ved, hvad jeg mener, når jeg siger, at det er utroligt afstressende at få tjekket dem af sin liste! 

❤Jeg har været øm mere eller mindre konstant pga. crossfit. Det er jo egentligt ikke najs, men jeg kan godt lide, at jeg holder ved. Og på et eller andet plan, må det jo alligevel blive bedre, tænker jeg! 😀

Hvad har I lavet på det sidste?

(og p.s. hvordan har I det med de her indlæg? Det er nogle af dem, der får allermindst respons og likes, og selv om jeg selv synes, at det er hyggeligt at skrive, skal jeg jo ikke gøre det, hvis I alle derude sidder og hader dem, haha! 😀 )

8 comments

  1. Uh, gid man lige kunne adoptere et filter virkeligheden, så man liiige kunne optimere sit look og farver inden man gik ud af døren :p

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    1. Haha, ja, det må de gerne snart lige opfinde, tænker jeg! 😀

  2. Hej Xenia, elsker “ugens favoritter” – læser dem hver gang, men får ikke lige kommenteret dine bedrifter. Så jeg er fan og ser frem til næste uges opdatering (uanset hvilken ugedag det nu bli’r. Ha en skøn søndag aften – Nina

    1. Dejligt at høre, Nina – jeg havde jo godt på fornemmeren, at I sad i hvert fald et par stykker derude, der (også) synes, at de er hyggelige 🙂

  3. Jeg synes at de her indlæg er hyggelige, men der er ikke så meget at kommentere til dem ☺

    1. Nej, helt rigtigt, og der er heller ingen grund til at gemme dem på Bloglovin’ fx, fordi man jo ikke har brug for at læse dem igen. Men skønt, at du kan lide dem! 😀

  4. Jeg synes dine ugentlige statusopdateringer er hyggelige! Især når man som jeg sidder med speciale i øjeblikket. Man får lige et pust af verden udenfor, så det ikke længere føles, som om den er gået helt i stå. 🙂

    Hvad jeg har lavet på det sidste?

    Mandag: speciale
    Tirsdag: speciale
    Onsdag: speciale
    Torsdag: speciale
    Fredag: speciale
    Lørdag: speciale
    Søndag: spe-næh hov! I går, søndag havde det kor, jeg synger i koncert. Vi opførte et værk og nogle sange af Carl Nielsen (jeg tror, han har et eller andet jubilæum i år?). Det gik rigtig godt, og selvom jeg ikke kan prale af at have haft en lige så lækker uge som dig, var det nu rart nok at komme bare lidt ud. 🙂

    Håber din kommende uge bliver lige så hyggelig, så jeg kan læse om den, og dagdrømme lidt om den frihed jeg endelig får, når jeg afleverer i august.

    1. Uha, ja, jeg må nok indrømme, at jeg foretrækker min uge frem for din, hæ 😉 Det gode ved speciale er jo dog i det mindste, at det kun er for en begrænset periode – og så venter der frihed for studie i den anden ende! Held og lykke med det! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *