Ugens favoritter

favoritter310515

Kan I huske sidst, jeg ikke fik udgivet om fredagen, at jeg sagde, at jeg, næste gang det skete, ville omstrukturere til ugens favoritter? Nå, ikke. Well, det skete igen, så fra nu af kører vi en slags ugens favoritter i stedet her, som ikke i lige så høj grad er bundet til fredagsudgivelse. Problem solved!

I den forgange (halvanden) uge, har det her været najs:

❤ Jeg lovede, at jeg skulle gå mere med rød læbestift, og det har jeg gjort! (eller ok, jeg havde det på til én fest, men lidt har også ret!)

❤ Jeg har været til to forskellige gode fester!

❤ En af festerne var bl.a. en valgbar, så nu har jeg stemt! Det var nemt og smertefrit, og for en som mig, som overhovedet ikke interesserer sig for politik (jaja, undskyld), er det virkeligt rart at have overstået.

❤ Jeg har haft massive tømmermænd efter festen sidste weekend – jeg tror, at min bloddonation dagen før, har haft noget at sige, for det var ret voldsomt. Til gengæld havde jeg så en god undskyldning for at mødes med en veninde og spise junk!

❤ I går mødtes jeg desuden med burgerbanden og gentog succesen – dog med junk af lidt højere kvali. Sliders kan anbefales – det er godt og faktisk ok billigt også (nr. 9 var min favorit).

❤ I mandags var jeg (også) ude at spise. Jeg var på Madklubben Steak med min familie, og det var (som altid) god mad. Og da de glemte at gennemstege min mørbrad, som jeg havde bedt om, klarede de det pænt og indrømmede deres fejl. Så er jeg fan.

❤ Jeg har opdaget mit yndlingsfilter! Det er et af dem på Snapchat, og det giver både pænere hud, ekstra blå øjne og rødere læber. What’s not to like?

❤ I dag har været så meget fri, at jeg faktisk næsten er begyndt at kede mig. Det er et stykke tid siden, jeg sidst har gjort det, og jeg tror faktisk, at det på et eller andet plan er sundt – omend kedeligt.

❤ Jeg har fået færdiggjort/kommet up-to-date med endnu en af mine serier. Jeg tænker, at der i hvert fald er nogen af jer, der ved, hvad jeg mener, når jeg siger, at det er utroligt afstressende at få tjekket dem af sin liste! 

❤Jeg har været øm mere eller mindre konstant pga. crossfit. Det er jo egentligt ikke najs, men jeg kan godt lide, at jeg holder ved. Og på et eller andet plan, må det jo alligevel blive bedre, tænker jeg! 😀

Hvad har I lavet på det sidste?

(og p.s. hvordan har I det med de her indlæg? Det er nogle af dem, der får allermindst respons og likes, og selv om jeg selv synes, at det er hyggeligt at skrive, skal jeg jo ikke gøre det, hvis I alle derude sidder og hader dem, haha! 😀 )

Kategorier: Fredagsfavoritter, Hverdag, Ugen der gik

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!