Varm chiagrød a la jul (snyde-LCHF-risengrød)

Det er efterhånden nok ikke gået nogen forbi, at jeg spiser LCHF langt størstedelen af tiden og trives rigtigt godt på den kostsammensætning. Men! Og der er jo altid et men, ikke? Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke holder det 100%. Det har som sådan heller aldrig været mit mål, da det overhovedet ikke ville kunne hænge sammen med mit liv, og det aspekt er jo lige så vigtigt som så meget andet. Jeg har dog efterhånden fundet ud af at mine “sidespring” kan inddeles efter en særlig rangstige. Ren LCHF er selvfølgelig øverst og klart det bedste. Lige herunder kommer mad, der måske ikke er LCHF, idet der måske er en del flere kulhydrater end normalt eller mindre fedt, men så dog er kornfri. Fx vil jeg hellere “snyde” med kartofler end med brød. Herefter kommer de glutenfri sidespring. Jeg ved ikke, om jeg overhovedet rigtigt har nævnt det herinde, men det er efterhånden blevet klart for mig, at gluten og jeg generelt bare ikke kan være sammen i samme krop – og eftersom jeg jo kun har én af slagsen (én krop altså!), plejer det at være det dér gluten, der får sparket (lige på nær, når der er øl i nærheden!). Og til sidst kommer så altså de ikke-LCHF madvarer med gluten i. Brød fx – ja, generelt faktisk de fleste ting lavet på korn jo, som jeg det meste af tiden fint klarer at undvære. Men så har vi jo julen her. Jeg æææælsker jul! Men vi kan jo ikke komme udenom, at en stor del af julen altså er al den gode julemad. Indtil videre er jeg faktisk ikke faldet i (så vidt jeg lige husker), men det sker da garanteret på et tidspunkt. Selv om jeg så ikke betragter det som at falde i, men snarere som et bevidst valg. Fx ved jeg med sikkerhed, at jeg juleaften bare spiser det samme som de andre. Masser af kartofler og meljævnet (?) sovs til mig! Og risalamande ej at forglemme! Til gengæld var jeg til julefrokost med jobbis i fredags, hvor det faktisk gik ganske fint (igen, på nær øl!). Og sådan kan man jo så vælge og vrage, som man lige lyster 😉

Og hvor kom den lange tirade så fra, tænker I måske? Jo, det handler jo netop om risengrød i dag. Selv om jeg ikke kalder selve retten for risengrød, hvilket jo vil være klart snyd, når nu der ikke er ris i! Men det, der er med risengrød, er, at det, hvis det endeligt skal være, er klart bedre for mig end fx en masse hvid brød. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan mærke de mange kulhydrater og stivelse, når jeg er vant til meget mindre på den konto. Hvis jeg får serveret risengrød ude, spiser jeg det dog gladeligt, da det faktisk er en af mine yndlingsjuleting. Men i går aftes, da min kylling pludseligt ikke var optøet, besluttede jeg mig for at prøve et alternativ til den klassiske risengrød på hvide grødris og sødmælk. Nemlig en varm chiagrød! Jeg var ærligt talt ikke engang sikker på, om det kunne lade sig gøre – jeg har jo kun prøvet chiagrøden kold, og vidste ikke, om der ville ske noget sært, hvis man opvarmede de små superfrø. Men jeg tænkte ikke desto mindre, at det var forsøget værd. Og det blev faktisk ganske udmærket! I får mig ikke til at påstå, at den kan forveksles 100% med den rigtige risengrød, men som alternativ var den klart anbefalelsesværdig. Og så er der jo flere andre fordele: Den er fx helt i LCHF’s ånd – godt med fedt og meget få kulhydrater. Herudover er den nem og hurtig at lave – meget hurtigere end klassisk risengrød! Og så mættede den meget bedre og længere end den klassiske grød også. Kender I ikke det med, at man dels nærmest kan spise uendelige mængder risengrød og dels alligevel kun er mæt kort tid efter? Er det kun mig? Nåmmen, sådan er det i hvert fald for mig, så derfor var det skønherligt at kunne spise én portion og være både mæt og tilfreds efterfølgende. Aaaah, jeg elsker LCHF!

Så hvad siger I? Skal I prøve denne varme chiagrød, som indrømmet lyder lidt speciel, men faktisk kommer forbløffende tæt på den rigtige grød, både mht. cremethed, konsistens og smag (sidstnævnte hjælpes jo desuden overordentligt godt på vej af kanel, sødning… og en smørklat smør!). Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg laver det – og det ville også være en fin morgenmad faktisk! Næste skridt må så være at anskaffe mig nogle af de lyse/hvide/farveløse chiafrø, som jeg dog desværre ikke har set i DK, så min grød ikke behøver at blive grå, hvilket jeg dog heldigvis godt kan abstrahere fra. Og så må næste alternative risengrødsforsøg næsten blive den med blomkål, hva’?

Hvilke juleopskrifter savner I især en LCHF udgave af? 🙂

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Varm chiagrød a la jul (snyde-LCHF-risengrød)

Ingen bedømmelser endnu

Antal: person

Ingredienser

  • 3 spsk chiafrø ca. 30 g
  • 1,5 dl piskefløde kan nok godt erstattes med kokosmælk for en mælkefri udgave, men så undgår man jo nok ikke en ret gennemtrængende smag af kokos, tænker jeg!
  • 1 dl vand
  • 1-2 spsk sukrin+
  • salt

Til servering

  • kanel
  • ekstra sødning jeg foretrækker sukrin+
  • en ordentlig smørklat smør

Sådan gør du

  1. Bland chiafrø, fløde, vand og sukrin+ i en kasserolle og bring i kog. Lad grøden simre ved svag varme, indtil den er tyknet og har den ønskede konsistens. Det tager ca. 10-15 minutter. Du kan evt. også blande ingredienserne og lade dem trække koldt og derefter bare varme grøden op.
  2. Smag til med salt og server med kanel, evt. ekstra sødning og naturligvis en ordentlig klat smør!

Kategorier: Hverdagsmad, Jul, LCHF opskrifter, Morgenmad

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!