Vinder af giveaway

Jeg kigger bare lige hurtigt ind for at offentliggøre vinderen af et styks “Sødt, sundere, syndigt”, nu hvor jeg har fået taget mig sammen til at trække hende. Egentligt havde jeg planer om at finde på et eller andet sjovt for at udtrække, men det skete ikke, så i stedet har jeg bare valgt kommentator nummer 27, fordi jeg jo netop fyldte 27. Nemt og kedeligt – men det virker! Og måske bliver Line glad – det er nemlig hende, der har vundet. Jeg har sendt en mail.

Tak fordi I deltog – det varmede med så mange ekstra fødselsdagshilsner i løbet af ugen. Jeg havde en fantastisk dag på selve fødselsdagen og også i weekenden, da jeg holdt brunch for familien (hvor jeg var den dårlige blogger som altid og simpelthen bare ikke gad at fotografere maden). Nu har jeg lige en sidste fødselsdagsfejring tilbage i den kommende weekend, før jeg desværre nok ikke kan presse meget mere fødselsdagssaft ud af dagen i år.

Der var i øvrigt overraskende mange, som selv har ønsket sig bogen til jul og fødselsdage uden at få den. Stakler! I kan jo evt. stikke jeres familier et af disse (reklame)links, hvor bogen altså altid kan købes, selv om den ikke er til at finde i alle fysiske boghandlere:

Ha’ det godt så længe. Vi blogges ved!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *