Kylling med pestomayo, tomatsalat og bønnefritter

Antal: 2 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 2 hele kyllingelår eller kyllingebryster
  • salt og peber
  • smør eller andet fedtstof til bagning/stegning

Bønnefritter

  • 1 pose grønne bønner fra frost
  • olie
  • salt

Pestomayo

  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stor håndfuld frisk basilikum

Tomatsalat

  • 200 g friske tomater cirka
  • 1 kugle frisk mozzarella ca. 125 g
  • frisk basilikum
  • salt og peber
  • evt. olivenolie og balsamicoglace

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 220º varmluft.
  • Hvis du laver hele kyllingelår, krydres disse med salt og peber, pensles med lidt fedtstof og sættes i ovnen i ca. 30 minutter, inden bønnerne gør dem selskab. Kyllingebryster kan steges på en pande, mens bønnerne er i ovnen.
  • Vend de frosne grønne bønner med olie og salt, og giv dem ca. 30 minutter, til de er let sprøde.
  • Blend mayonnaisen med hvidløg og basilikum.
  • Skær tomaterne og mozzarellaen i passende stykker, læg i fad med friske basilikumblade og drys med salt og peber. Hæld evt. lidt olivenolie og basilikumglace over.
  • Server.