Go Back

Påskeæg med marcipan og nougatpraline

0 fra 0 stemmer
Antal: 12 påskeæg
Opskrift inspireret af Chocolat.dk
Udskriv

Ingredienser

Nougat (200 g)

Praline

Marcipan (300 g)

Desuden

  • 2-300 g chokolade til overtræk - evt. halv lys steviasødet og halv mørk

Sådan gør du

Nougat

  • Forvarm ovnen til 160º varmluft. Rist nødderne heri 15-20 minutter, til deres skaller har løsnet sig, og de dufter af nougat.
  • Lad dem køle let af og nulr så skallerne helt af med dine fingre. Kør nødderne til hasselnøddesmør i en lille foodprocessor, blender eller minihakker og smag til med salt.
  • Smelt chokolade og kokosolie og rør det sammen med nøddesmørret. Smag evt. til med lidt flydende stevia. Lad afkøle ved stuetemperatur.

Praline

  • Smelt sukrin gold og kokosolie på en pande sammen med hasselnødderne og salt. Rør rundt ved svag varme, indtil du kan dufte nødderne. Hæld så de kandiserede nødder over på et stykke bagepapir, og køl dem helt af.
  • Når pralinen er kold og knasende, hakkes nødderne fint og røres i nougaten. Hvis nougaten er blevet for hård, kan de give den en lyntur i mikrobølgeovnen.

Marcipan

  • Kør alle ingredienser til marcipanen sammen på din foodprocessor. Smag evt. til med lidt flydende stevia, og saml til en kugle. Sæt på køl i minimum 30 minutter.

Påskeæg

  • Rul marcipanen til et rektangel på ca. 3/4-1 cm’s tykkelse. Skær i 12 lige store firkanter, og læg en teskefuld nougatpraline på midten af hver. Fold marcipanen rundt om fyldet, så det lukker tæt, og form til et æg. Husk, at de skal overtrækkes med chokolade, så det gør ikke noget, hvis du får sat nougatfingre på det lyse marcipan, men prøv at glatte overfladen så pænt, som du kan, så chokoladen også ligger sig pænt.
  • Sæt æggene i fryseren i minimum 1 time. Så er det nemmere at overtrække dem pænt.
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovn. Du kan evt. bruge halv mørk chokolade og halv lys (steviasødefor at få de tofarvede æg, som jeg har. Den lyse steviasødede skal muligvis have en lille klat kokosolie for at smelte helt jævnt.
  • Dyp de frosne æg i chokoladen ét ad gangen med to gafler, så de er helt dækkede. Dryp overskydende chokolade af og sæt dem på et stykke bagepapir for at stivne. Du kan se, at chokoladen meget hurtigt sætter sig pænt, fordi de er frosne.
  • Gentag, til du har ovetrukket alle æg. Pynt evt. med den resterende chokolade i en sprøjtepose.
  • Lad chokoladen stivne helt, inden du putter æggene i en bøtte og opbevarer dem på køl eller i fryseren.

Noter

Hvis du er ligeglad med at undgå sukker, kan du erstatte den hjemmelavede marcipan med 300 g købt marcipan, nougat med 200 g købt og sukrin gold med alm. brun farin eller sukker.