Kakaolagkage med kokoscreme og jordbær

5 fra 1 stemme
Udskriv

Ingredienser

Kagebunde

  • 125 g kokosolie eller smør
  • 100 g sukrin+ eller tilsvarende mængde af anden sødning
  • 4 æg
  • 75 g kakaopulver brug 50 g for en mere mild kakaosmag
  • 1 spsk kokosfibermel
  • 1 spsk fiberHUSK
  • 3 spsk kokosmel kan udelades
  • 1 spsk arrowrootpulver kan udelades
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1 dl creme fraiche eller kokosfløde for en mælkefri version

Kokoscreme

  • 2 dåser kokosmælk som har stået på køl natten over
  • 250 g mascarpone erstat med en ekstra dåse kokosmælk for mælkefri
  • 1/2 tsk xanthangummi giver stabilitet og en "guflignende" konsistens til cremen, men kan udelades
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 2 spsk sukrin+ malet til flormelis
  • 2 spsk fibersirup clear eller anden sødning

Desuden

  • 300 g jordbær

Sådan gør du

Kagebunde

  • Forvarm ovnen til 180 °C varmluft.
  • Smelt kokosolien, og lad den køle let af. 
  • Pisk æg sammen med sukrin+ til en luftig masse. Rør så kakaopulver, kokosfibermel, fiberHUSK, kokosmel, arrowrootpulver, bagepulver og salt i til en tyk dej. Tilsæt afkølet kokosolie og creme fraiche, og bland det hele, til det er jævnt.
  • Fordel dejen i en springform på ca. 20 cm beklædt med bagepapir. Bag kagen midt i ovnen i ca. 25 minutter, og afkøl helt.

Kokoscreme

  • Pisk fløden (det tykke) fra kokosmælkdåserne til skum med xanthangummi, vanilje og melis af sukrin+. Pisk så mascarponen i og smag til med fibersirup clear, hvis den skal være ekstra sød.

Saml kagen

  • Skær det grønne fra jordbærrene og skær dem i tykke skiver. Del forsigtigt kagen i to lige tykke bunde med en lang kniv. Fordel 2/3 af kokoscremen på den nederste del af kagen og herefter halvdelen af jordbærrene. Læg låg på kagen og fordel resten af kokoscremen samt de sidste jordbær på toppen. 
  • Sæt kagen på køl, så kokoscremen sætter sig, men sørg for at tage den ud af køleskabet i god tid inden servering, så kokosolien i selve kagen er blød.