Go Back

Hakkebøffer med baconbønner og blomkålsbearnaise

0 fra 0 stemmer
Antal: 4 personer

Udskriv

Ingredienser

Baconbønner

  • 1 pose grønne bønner friske eller optøede fra frost
  • 1-2 pakker bacon i skiver
  • 1 spsk smør eller olie smeltet
  • 1 fed hvidløg presset
  • salt

Hakkebøffer

  • 600 g hakket oksekød
  • 1/2 spsk salt
  • 1/2 tsk stødt sort peber
  • smør + olie til stegning

Blomkålsbearnaise

  • 1 lille bitte blomkål ca. 300 g
  • 1/2 lille løg størrelse svarende til 1 stort skalotteløg
  • 250 g smør halv mængde kan også gøre det
  • 2 æggeblommer
  • 1 spsk tørret estragon
  • 1 spsk bearnaiseessens
  • salt og peber

Sådan gør du

Baconbønner

  • Forvarm ovnen til 200º varmluft.
  • Hvis du bruger optøede bønner fra frost, vendes de hurtigt med smeltet smør, presset hvidløg og salt. Friske skal nippes og blancheres først, men her passer længderne på bønnerne bedre sammen.
  • Saml bønnerne i bundter og omvikl med halve skiver bacon. Læg på en bageplade beklædt med bagepapir og steg i ovnen i ca. 30 minutter.

Hakkebøffer

  • Bland oksekødet med salt og peber og form til 4 lige store bøffer.
  • Smelt smør og olie sammen på en godt varm pande - fedtstoffet skal mindst dække pandens bund.
  • Steg bøfferne herpå ved høj varme i et par minutter og vend, når de har fået en fin stegeskorpe. Færdigsteg på den anden side, til de er så gennemstegte, som du ønsker. Jeg foretrækker personligt mine ret gennemstegte.

Blomkålsbearnaise

  • Fjern blade og stok fra blomkål og pil løget. Hak begge dele groft og kog, indtil grøntsagerne er godt møre.
  • Smelt imens smørret ved lav varme i en kasserolle. Sigt det hvide fra, så du har klaret smør - eller brug det hele.
  • Dræn blomkål og løg og put i blenderen sammen med de resterende ingredienser. Blend til en jævn og cremet konsistens, og smag yderligere til med ekstra salt, bearnaiseessens og evt. estragon.