Mandelkammerjunkere

Antal: 30 stk

Udskriv

Ingredienser

  • 200 g mandelmel ikke fedtreduceret (fintmalede mandler)
  • 50 g sukrin gold
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 æg

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 150º varmluft.
  • Mal mandlerne til fint mel i en kaffekværn, blender eller foodprocessor. Gør evt. det samme med sukrin gold’en.
  • Bland mandelmel, sukrin gold og vanillepulver og saml dejen med æg. Det hele kan evt. gøres i en foodprocessor, ligesom når man laver tærtedej.
  • Tril dejen til kugler ca. på størrelse med bordtennisbolde. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem, så de er ca. 2 cm høje.
  • Bag kammerjunkerkuglerne i 25 minutter.
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af. Halver dem herefter med en brødkniv og læg dem tilbage på bagepladen med den overskårne side opad.
  • Tør kammerjunkerne i yderligere 25 minutter.
  • Lad køle af, og nyd på rar koldskål – sammen med danske jordbær, naturligvis!