Smørstegt spidskål med bacon

5 fra 1 stemme
Antal: 2 personer

Udskriv

Ingredienser

  • 1 pakke bacon i tern
  • 1 lille løg
  • 1 lille spidskål
  • 50 g smør
  • 1 spsk eddike fx æblecider- eller balsamico
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Svits bacon i en sauterpande eller gryde. Pil imens løget og hak det fint. Når baconen har afgivet sit fedt, tilsættes løget og svitses med, indtil baconen begynder at tage farve. Tilsæt evt. lidt smør, hvis det mangler fedtstof.
  • Skær stokken fra kålen og fjern evt. grimme yderblade. Snit spidskålen fint og tilsæt til bacon og løg sammen med smørret og en god omgang salt. Svits, indtil kålen er faldet sammen og tilsæt så eddike. Svits videre og vend jævnligt rundt, indtil kålen er tilpas mør. Jeg gav det vist omkring 15 minutter i alt. Smag til med salt og peber og server.