Blomkålssalat med radiser og ærter

5 fra 3 stemmer
Antal: 4 personer

Udskriv

Ingredienser

  • 1,5-2 blomkål ca. 800-1000 g
  • 2 dl grønne ærter fra frost eller friske
  • 2 bundter radiser

Dressing

  • 2 dl creme fraiche helst 38% men 18 kan også gå
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 lille løg fintrevet
  • salt og peber
  • 1 bundt purløg finthakket

Sådan gør du

  • Fjern stok og blade fra blomkål og del dem i små buketter. Damp eller blancher i letsaltet vand i 3-5 minutter. Tilsæt ærterne, hvis du bruger frosne, det sidste minut. Dræn og afkøl i et dørslag. Skyl evt. med koldt vand, hvis du ikke har tid til at lade det stå.
  • Rens og skær ender af radiserne. Halver dem og skær i tynde skiver.
  • Bland alle ingredienserne til dressingen og smag til. Hold evt. lidt af løget tilbage og tilsæt lidt ad gangen, så den rå løgsmag ikke bliver for overvældende.
  • Vend grøntsagerne med dressingen og lad evt. salaten stå i en halv times tid inden den serveres.