Go Back

Satayspyd med nudelsalat

0 fra 0 stemmer
Antal: 3 portioner
Opskrift efter Trine Hahnemanns "Skøn mad hver dag"
Udskriv

Ingredienser

Kyllingespyd

  • 400 g kyllingeinderfilet
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk karry
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 spsk fishsauce
  • 2 tsk brun farin
  • 1/2-1 tsk sambal oelek se kommentar ovenfor
  • 2 spsk olie
  • træspyd

Nudelsalat

  • 125 g ægnudler
  • 150 g slikærter
  • 4 gulerødder ca. 300 g
  • 1 gul peberfrugt

Dressing

  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk sweet chili sauce
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1/2 tsk sambal oelek
  • 2 spsk vand
  • 1 spsk frisk ingefær revet
  • 2 spsk soja

Sådan gør du

  • Pres hvidløget og bland det i en skål sammen med de øvrige ingredienser til marinaden. Skær kyllingen i tern (hvert stykke i ca. 3 bidder, hvis I også bruger inderfilet) og vend dem i marinaden. Lad trække i køleskabet i mindst 2 timer - gerne længere.
  • Skræl gulerødderne og skær dem i tændstikker. Halver slikærterne på langs og skær peberfrugten i tynde strimler.
  • Tænd ovnen på 200º varmluft. Sæt de færdigmarinerede kyllingestykker på træspyd - ca. 5 stykker på hvert. Læg på en bradepande beklædt med bagepapir og steg ca. 10 minutter.
  • Kog imens nudlerne i letsaltet vand. Kog gulerødder og ærter med det sidste 1-2 minutter, afhængigt af hvor sprøde grøntsagerne skal være - nudlerne skal have ca. 4 minutter i alt. Hæld vandet fra og skyl med koldt vand.
  • Blend alle ingredienserne til dressingen i en blender eller lignende til den er samlet og jævn. Vend nudler, gulerødder, slikærter og peberfrugt med dressingen.