Braiserede svinekæber i øl og æblemost med grov mos og saltmandler

Jeg købte faktisk disse svinekæber tilbage i december, men da den aftale, de var købt til, så måtte aflyses, røg kæberne i fryseren til en anden god gang. Og den gode gang var så i søndags! Jeg har smagt svinekæber et par gange før og været ovenud begejstret, men jeg havde endnu til gode at lave dem selv, så det måtte der selvfølgelig laves om på. Jeg er ikke den, der eksperimenterer allermest, når det kommer til "specielle" udskæringer (selv om svinekæber selvfølgelig er mere og mere udbredt efterhånden), men nogle gange udfordrer jeg mig selv lidt. Mest er jeg "bange" for at risikere at ødelægge et godt (eller, værre, dyrt) stykke kød ved at behandle det forkert, men svinekæber skal jo næsten per definition bare braiseres og simre ret så længe for at have det allerbedst, så der var jeg ikke så nervøs for at overstege noget. 

Er du også lidt nervøs ved at give dig i kast med svinekæber, fordi du aldrig har prøvet det før, skal du overhovedet ikke bekymre dig. Det sværeste ved denne ret var, at der lige sidder en sene på hver kæbe, som skal fjernes, for at de ikke trækker sig sjovt sammen, når man steger dem, men det var nemt nok, når først man fik taget på det. Lidt som at afpudse en mørbrad på mindre plads, vil jeg beskrive det som. Se videoen her, hvis du lige vil have et hint.

Når det så er klaret, er det vitterligt bare svitse-svitse efterfulgt af simre-simre i et par timer. Det er en ret, der imponerer helt umådeligt, men er meget mindre tidskrævende (hvis vi snakker reel arbejdstid), end man lige tror. Og smagen er uovertruffen! Sovsen (eller nok snarere saucen i dette tilfælde) er så kraftig og koncentreret, at man bare skal have en lille smule til hver bid for at være tilfreds. Og det kommer altså fra sovseelsker numero uno her! Og kødet falder fra hinanden, bare man kigger på det. Da jeg skulle fiske kæberne fra grøntsagerne, da det var færdigt, var det lige før, kødet faldt fra hinanden, bare jeg prøvede at flytte på det. Største kvalitetsstempel, når det gælder simreretter, hvis du spørger mig.

Jeg serverede med en grov mos af 2/3 kartoffel og 1/3 blomkål (cirka), som jeg moste med (godt med) smør, salt og lidt dijonsennep. Og en sjat fløde som afslutning. Du laver selvfølgelig bare 100% blomkålsmos, hvis du er mere striks low-carb'er (fx som her). Og så pyntede jeg med vårsalat/feldsalat og saltmandler. Og så var jeg solgt. Man kunne fristes til at kalde denne ret for en scoreret. Jeg scorede i hvert fald mig selv - hvis ikke andre! ;)

Opskriften kan indeholde affiliate-links.