Cæsarsalat med grønkål og kylling

Jeg har haft lidt af en cæsar-obsession siden jeg besluttede mig for, at det var det, jeg ville have (og altså også fik!), da jeg var ude at spise med et par veninder efter en #kinotur, hvor vi så den fine (men triste, tunge og tragiske) "Still Alice". Det virkede derfor kun noget så nærliggende at skifte de frikadeller, der ellers stod på madplanen, ud med den cæsarsalat på grønkål, som jeg var faldet over, da jeg browsede spisesteder i London for nyligt (mere om den tur, hvis det bliver til noget!).

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg ikke har spist flere cæsarsalater i mit liv. Det er jo ganske enkelt ge-ni-alt! En salat med så utroligt meget umamismag, at man overhovedet ikke overvejer, at man samtidigt får kværnet en masse salat - eller i dette tilfælde noget nær 100 g grønkål! Som bekendt er umami jo den der lettere udefinerbare femte grundsmag, som i mangel på bedre forklaring tit beskrives som "kødsmag". Selvfølgelig smager det reelt ikke af kød (i så fald, hvad smager kød faktisk af?), men det giver en dybde til mad, som man mangler, hvis den ikke er der. Min pointe er, at selv om det måske virker lidt specielt med bl.a. både ansjoser og worcestershire sauce i dressingen, må I love mig at give det et forsøg og ikke droppe at have det i. En cæsarsalat udmærker sig jo netop ved dressingens fantastiske umamismag, og det er disse ting sammen med parmesanen netop med til at give - og det smager altså overhovedet ikke af fisk!

Du kan selvfølgelig godt erstatte kålen heri med salat, men jeg var personligt ret vild med denne udgave. Det giver salaten mere tyngde og mæthed - og så er jeg bare helt og aldeles vild med masseret grønkål. Jeg har sikkert sagt det før, men nu får I den lige én gang til for Prins Knud: Masseret grønkål er awesome og en kæmpe game changer. Gør det, eller fortryd det den dag, du endeligt får det smagt alligevel! :D

Opskriften kan indeholde affiliate-links.