Chia- og kokosgrød

Chiafrø er altså en sjov ting. Bittesmå kugler som har nærmest superfood-agtige kvaliteter, herunder superhøjt indhold af omega 3-fedtsyrer, fibre, protein og mineraler, samt et rørende lavt indhold af kulhydrat. Og så har de en ret neutral smag, der gør, at de kan bruges i det meste. Ja, i hvert fald i princippet, ikke, for den store pose jeg købte i efteråret er stadig ret så fuld, skulle jeg hilse at sige. Måske de er fantastiske i teorien, men i praksis er det altså alligevel begrænset, hvor meget man kan få brugt, selv hvis man virkeligt lægger sig i selen! Derfor er Janes chiagrød ret genial - dels gør den det lidt nemmere at gøre hverdagsmaden lidt mere super, og dels smager det også bare herligt. Og så mætter det helt fænomenalt! Plus det er nemt at lave. Jamen, hvad mere kan man nærmest forvente?

Konsistensen er én, man lige skal vænne sig til i starten. Faktisk synes jeg, den minder ret meget om risalamande eller noget i den dur, blot med en anelse mere knas. Og chiafrøene smager i sig selv som sagt ikke af supermeget. Så det, der rent faktisk giver smag her, er kokosmælken. Og jeg ææælsker jo som bekendt kokos, så jeg klager ikke! Man kan bestemt også bruge fløde eller anden væske, hvis man foretrækker det.

Grøden blandes aftenen før og står så bare i køleskabet natten over - og så vågner man bare op, rører den igennem, tilpasser evt. konsistensen lidt, smager til, pynter og serverer. Okay, det lød faktisk af meget, når man sådan remser det op, men det tager max 5 minutter samlet, det lover jeg! Og så vil jeg gerne lige tale om den mæthed man får for så lidt arbejde. Jamen, jeg var mæt i noget der ligner fem-seks timer! Det er jo nærmest uhørt for mig. Jeg spiser hele portionen, men man kan sagtens nøjes med halvdelen som en slags morgenmadsdessert og så spise nogle æg eller andet først - det ved jeg fx, at Jane gør. Man kan også bruge en halv portion som mellemmåltid, kan jeg forestille mig - eller som "rigtig" dessert.

Jeg ved ikke hvor længe man kan have det stående i køleskabet, uden at det tørrer helt ind. Chiafrø suger jo omkring 12 gange deres egen vægt i væske, så den skål kokosmælk med en håndfuld sorte prikker, man sætter på køl om aftenen, er en tyk grød morgenen efter. Måske de vil fortsætte med at suge til sig, hvis man bare lader den stå? Jeg vil derfor nok anbefale max at have den stående 10-12 timer eller deromkring - bare sådan for en god ordens skyld ;)Edit: en af I søde læsere har fortalt, at man snildt kan have den stående flere døgn uden at det ender som en tør klump, så hvis I foretrækker at lave en større portion og have til flere dage ad gangen, kan det altså sagtens lade sig gøre! :D

Edit II: Se her for en chokoladeversion! :P

Opskriften kan indeholde affiliate-links.