De 10 bedste ting ved LCHF

Inspireret af flere samtaler jeg har haft her inden for de seneste par dage, blev jeg mindet om dette indlæg, jeg skrev tilbage i 2013 - for snart et år siden, da jeg havde været på LCHF (on and off, som sådan noget jo oftest er for mig) i omkring et halvt års tid. Normalt er genudgivelse af gamle indlæg jo ikke noget, jeg egentligt gør mig i. Men dette indlæg er jeg faktisk rigtigt glad for - og det er så sandt i dag, som det var dengang! Derfor deler jeg det med jer igen - dels til ære for mig selv og min fantastiske periode lige nu (dagens tømmermænd ikke medregnet) og dels til ære for de af jer, der ikke "var her" til at læse det sidste år.

Så here goes: De 10 bedste ting ved LCHF - i prioriteret rækkefølge ;)

1. Snorlige og stabilt blodsukker = ingen cravings.

Jeg har tidligere lidt rigtigt meget af cravings. Uanset hvor "sundt" jeg har spist, har jeg altid haft meget svært ved at holde det. Jeg har stort set hele mit "voksne" liv fulgt de officielle kostråd med lavt fedt, mange af de "gode" kulhydrater, mange mindre måltider etc., men har altid følt, at det var en kamp hver dag. Enten cravede jeg noget, jeg ikke syntes jeg skulle spise, eller også faldt jeg i og spiste noget "ulovligt" og bankede mig efterfølgende oven i hovedet med det. Jeg vil ikke sige, at jeg overhovedet ikke har cravings ind imellem nu. En meget hård dag, hvor man kommer hjem sent om eftermiddagen, træt, udkørt og lidt selvmedlidende, kan altså stadig sagtens give chokoladehang af dimensioner. Men det sker for det første meget sjældnere nu end det gjorde før - og endnu vigtigere, så kan jeg i de fleste af tilfældene stå imod. Sidstnævnte er nok en af de allerrareste ting, der længe er sket for mig!

2. Lang og rar mæthedsfornemmelse.

På samme måde som jeg altid har følt mig plaget af cravings, har jeg altid haft en stor appetit. Og dette har medført, at jeg altid har vekslet mellem at spise for meget og blive oppustet samt få dårlig samvittighed over det - eller jeg var konstant lidt småsulten. Kalorietælling har i mange år været en god måde for mig at føle at jeg havde lidt bedre styr på mængderne, men det gjorde netop, at jeg aldrig blev helt mæt. Og jer, der kender følelsen, ved formentligt, at det sgu ikke er særligt fedt nærmest at være sulten hele tiden og desuden stort set med det samme efter man har spist et måltid. På LCHF spiser jeg langt de fleste dage kun tre måltider om dagen - og så er jeg også størstedelen af tiden mæt helt frem til næste måltid. Og det er ikke at forglemme en rar mæthed - ikke den dér tunge oppustede mæthed, jeg førhen fik, hvis jeg spiste mange kulhydrater på én gang. Dét er virkeligt en lettelse!

3. Fladere mave.

Ja, lidt overfladisk har man vel lov at være. Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg har tabt mig siden jeg startede på LCHF. Måske, måske ikke.  Men min mave er betydeligt (og tydeligt!) fladere, og generelt har fedtet i det mindste omfordelt sig. Selvfølgelig kan der også have andre indvirkninger på generelle kropslige ændringer, men den flade mave er altså er klart madens fortjeneste, tør jeg næsten godt fastslå!

4. Mere velsmagende mad.

LCHF-venlig mad smager altså bedre. Jamen, det synes jeg altså faktisk, at den gør. Nu er jeg nok også heldig på dét punkt, at jeg aldrig har været megavild med hverken pasta eller hvidt brød, hvilket har gjort det nemmere for mig at undvære dé ting, og nemmere at fokusere på de ting, jeg vælger til. Det er i hvert fald sjældent dér, jeg falder i, når jeg endelig træder uden for LCHFs retningslinjer. Men generelt er det altså klart nemmere at lave velsmagende mad, når man kan bruge gode fedtstoffer. Det er nok de færreste, der vil benægte, at en god klat smør eller en sjat fløde gør noget dårligt for en ret. Tidligere fyldte jeg stort set al min mad med kemifyldte og smagsforstærkerbombede bouillonterninger i håbet om at fremprovokere én eller anden grad af smag, som nu kommer helt naturligt med fedtet og de rene råvarer. Og så er jeg bare helt vild med grøntsager og alle de anvendelsesmuligheder de har! Smagsmæssigt er der i hvert fald ingen sure miner her ;)

5. Bedre og roligere søvn.

Jeg har altid sagt, at jeg sov meget let. Og det gør jeg i og for sig nok også stadig. Men hvor jeg tidligere har haft meget svært ved at falde i søvn hver aften, uanset hvor træt jeg så har været, falder jeg nu meget hurtigere i søvn. Og endnu bedre: Jeg sover fra jeg falder i søvn, til jeg vågner udhvilet morgenen efter (læs: eller til mit vækkeur vækker mig). Jeg vågner ikke flere gange midt om natten, som jeg ellers desværre har haft for vane tidligere. Her kan jeg faktisk også tydeligt mærke forskel på hvornår jeg spiser sukker og/eller mange kulhydrater, og hvornår jeg ikke gør. Når jeg har spist sukker, er det mærkbart sværere at falde i søvn - der er jeg rastløs, og min krop kan bare ikke falde til ro. Tydeligvis har sukker en indvirkning på min krop, når jeg ikke kan sove efter at have indtaget noget af det!

6. Pænere og mindre tør hud.

Jeg har altid døjet med ret uren hud. Synes jeg selv i hvert fald. Ikke decideret akne, men mange urenheder og en uheldig blanding af fedtet og tør hud. Når jeg spiser LCHF, får jeg først og fremmest færre urenheder, og for det andet bliver min hud - på hele kroppen, ikke kun i ansigtet - fugtet indefra, så den ser sundere og mere velnæret ud. Og den er blød! Så blød helt uden brug af nogle som helst besværlige fugtighedscremer, som jeg alligevel aldrig har gidet. Jeg er endnu ikke nået dét punkt, hvor jeg dropper makeup'en helt, på nær om sommeren, men hvis det endelig skal være, er det uden tvivl tættere på nu, end det var før LCHF! :D

7. Rene råvarer og rigtig mad.

Dette punkt er nok lidt i tråd med nr. 4, men alligevel er det også lidt sit eget. Selv om jeg absolut ikke er hellig på dette punkt, kan jeg nemlig rigtigt godt lide tanken om, at jeg ved hvad (stort set) alt det, jeg putter i munden og min krop er. Jeg tør nærmest ikke tænke på, hvad jeg tidligere har indtaget i god tro af diverse tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og lign. No wonder at ens krop ikke har kunne trives og blive mæt på diverse kemiske stoffer. Der kan da ikke være nogen, der oprigtigt tror, at det er godt for os! Jo mere opmærksom jeg bliver på, hvad ting indeholder - ingredienser, forstås - frem for hvad de indeholder af kalorier, des mere tror jeg, at jeg bevæger mig i den rigtige retning. Bevares, jeg går da stadig op i energifordelingen i forhold til fx kulhydrater, men nu er det altså også lige så vigtigt for mig, at der så lidt snask og snavs i som muligt. Og dét, tror jeg, er min krop ret glad for.

8. Mere energi.

Dette punkt kræver lige lidt forbehold. For ja, man får mere energi. Men skal altså lige have overstået den djævelske opstartsperiode, hvis man længe har været lidt for overbærende. Og de første par uger (for mig - nogle er heldige og kan nøjes med mindre) er man altså lidt sløv, mens kroppen omstiller sig fra at bruge kulhydrater som primære energikilde til at bruge fedt i stedet. Men når først det så er overstået, har man klart mere energi. Så har kroppen jo ikke længere en begrænset mængde energi til rådighed, men faktisk hele kroppens fedtdepot. Og det løber altså ikke sådan lige tør med det samme, kan jeg afsløre, hæhæ ;) Det er denne sprudlende energi, som - for mig - gør den ubehagelige overgangsperiode dét værd. Gode råd i overgangen skulle i øvrigt være at drikke ekstra væske og bruge ekstra salt i maden. Og det kan jeg faktisk også mærke, at jeg nærmest gør automatisk - kroppen er sgu ikke så dum, når det kommer til stykket! Så snart man er i en rigtigt god periode - som jeg jo er lige for tiden - er det faktisk også meget nemmere at blive der. Selv hvis man lige træder lidt udenfor en enkelt gang, er det, synes jeg, ok nemt at komme tilbage. Såfremt man er "kommet ordentligt frem" i første omgang. Giver det mening?

9. Mere følsomme og fintfølende smagsløg.

Efterhånden som maden indeholder færre tilsætningsstoffer og sukker, bliver ens smagsløg også mere vant til den rene smag af råvarerne. Der skal mindre "kamuflering" til, og søde ting smager sødere i sig selv. Desserter kræver mindre sødning og i madlavningen bliver bouillon og lign. pludseligt overflødigt, til gengæld for at bare salt til at fremhæve råvarernes egne gode smag ofte kan være nok. Kort sagt, ens smagsløg kommer "back to basics" så at sige, hvilket er skønt.

10. Man bliver nemmere fuld (høhø).

Just kidding - og så alligevel ikke. Fordi når man spiser LCHF, bliver man faktisk hurtigere fuld, har jeg erfaret - og det er da et plus set fra den økonomiske vinkel ;)

Har jeg glemt noget? Hvad er for dig den/de bedste ting ved LCHF?