Min yndlings-greenie (lige nu): med banan, spinat, broccoli, ingefær og vanilje

Jeg er godt klar over, at det er totalt umoderne ikke at spise sin greenie eller smoothie i en skål med toppings på, som ellers er så in for tiden, men (lige på det punkt i hvert fald) er jeg totalt umoderne. Jeg kan altså ikke lide alt for tykke smoothies, og derfor kan jeg allerbedst lide bare at drikke min smoothie. Old-school style!

Jeg har længe pauset smoothierne lidt, nok pga. vinteren, men så for ikke længe siden fik jeg igen startet op, og nu er jeg ret glad for det grønne boost. Jeg drikker det oftest på dage, hvor jeg er hjemme, fordi det alt andet lige mætter mig mindre end en omgang røræg gør. Ift. trends og “modernehed” er mine ingredienser i øvrigt nok ret så almindelige. Jeg har prøvet med nogle af de mælkefri alternativer, men lige nu er en helt almindelig (vanilje)yoghurt altså min favorit. Havremælken var overhovedet ikke min kop te, og mandelmælk har jeg faktisk bare ikke fået prøvet endnu. Kokosmælk er superfint, men også lidt dyrere, men dog min favorit, når det skal være uden komælk. Nogle gange flirter jeg med tanken om at forsøge mig en periode uden mælkeprodukter for at se, om det kunne have en positiv effekt på min hud, men ærligt talt virker tanken for besværlig til, at jeg orker det. Så jeg holder mig til min helt almindelige yoghurt for nu, men du bruger selvfølgelig bare, hvad du helst vil!

Jeg bruger min NutriBullet-blender (affiliate-link), og jeg elsker den til formålet! Det er bare at blande hele molevitten og så vroom-vroom, indtil alle klumper er totalt destrueret. Man kan ligefrem drikke den af blenderglasset, men jeg hælder den nu gerne over i et glas, så jeg hurtigt kan vaske op med det samme. Men det er selvfølgelig smag og behag. Så hvis du ikke har en god blender til smoothies, men gerne vil i gang, kan jeg klart anbefale den. Og hvis du allerede har en god blender, bruger du selvfølgelig bare den.

Som altid er mine opskrifter (og smoothies/greenies især) helt åbne for tilpasninger. Kort sagt: Du gør bare som du vil. Men her er lidt inspiration:

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Greenie med banan, spinat, broccoli, ingefær og vanilje

Ingen bedømmelser endnu

Antal: person

Ingredienser

  • 1 banan
  • 75 g frossen spinat eller grønkål
  • 75 g frossen broccoli eller grønne bønner
  • 10 g ingefær skrællet vægt
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 nip salt
  • 1 spsk kokosolie uden smag for mæthed
  • 2 dl yoghurt med vaniljesmag eller naturel - erstat frit med anden væske
  • 1 dl vand for en tyndere konsistens

Sådan gør du

  1. Blend alle ingredienser sammen, til alle klumper er helt væk, og drik i et stort glas med sugerør!

Noter

Vil du gerne spare lidt på kulhydraterne, kan du nøjes med en halv banan.

Kategorier: Favoritter, Hverdagsmad, Mælkefri, Morgenmad, Opskrifter, Smoothies, Snacks, mellemmåltider & andre lækkerier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!