Grønkål med rødbeder og feta + svinekoteletter

groenkaal-roedbede-feta-kotelet-5

Okay, det her, ikke? Jeg siger jer, det var godt! Det var en af de ting, hvortil ideen opstod mere eller mindre tilfældigt, affødt af køleskabets rester og butikkernes tilbud – men det smagte ganske fænomenalt, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo – i dette forum i hvert fald 😉

Nette har økologiske svinekoteletter på tilbud i denne uge, som jeg derfor købte en pakke af. Jeg havde stadig en rest grønkål i køleskabet og havde desuden haft lyst til rødbede-feta-kombien på det sidste. Og upti-vupti var dette måltid sammensat – og det bliver klart et, som jeg vil vende tilbage til. Alt inkl. tog det nok en 30-40 minutter for mig at lave mad her til aften, hvilket er “hurtigt” for mig, når det indebærer reel varm mad og ikke bare en omelet fx.

Jeg har jo forresten én gang tidligere lavet koteletter, men dengang var jeg vist mindre begejstret, end jeg var denne gang. Jeg skal ikke kunne sige, om det var kødets kvalitet, den måde jeg stegte dem på, eller tilbehøret, men uanset kan jeg i hvert fald klart anbefale fremgangsmåden her, som jeg fulgte til punkt og prikke, og som desuden er ligefrem videnskabeligt bevist! Jeg stegte dem i øvrigt på min roomies støbejernsgrillpande (score!), som oser helt vildt, men er ret fantastisk at stege kød på – se lige det pæne mønster fx! (det er de små detaljer, der tæller, ikke)

I hvert fald glæder jeg mig allerede til madpakken i morgen, skal vi ikke bare konkludere på det, og så kalde det en aften 😀

groenkaal-roedbede-feta-kotelet-3

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Grønkål med rødbeder og feta

Ingen bedømmelser endnu

Antal: portioner
2-3 portioner

Ingredienser

  • 2-300 g grønkål
  • 500 g rødbeder vægt inkl. skræl
  • olivenolie til stegning
  • salt
  • 1-200 g feta/salatost mængde afhængig af fetaappetit

Dressing

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 220º grader.
  2. Skræl rødbeder og skær dem i tern. Fordel på en bageplade beklædt med bagepapir og vend med olie og salt. Bag rødbederne i 20-30 minutter, til de er tilpas møre.
  3. Rib og skyl imens grønkålen, og hak den fint. Masser med lidt salt i et par minutter, så den bliver lidt mildere i det.
  4. Ryst ingredienserne til dressingen sammen i en lille krukke - eller pisk dem sammen i en skål. Dressingen skal helst emulgere, dvs. samle sig og tykne.
  5. Skær feta i tern i passende størrelse.
  6. Når rødbederne er færdige, fordeles de oven på grønkålen efterfulgt af fetaen. Hæld dressingen over og server.

Noter

Hvis I er til gedeost, kan I bruge gedefeta og herved nemt gøre måltidet (ko)mælkefrit.

groenkaal-roedbede-feta-kotelet-2

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Perfekte koteletter

Ingen bedømmelser endnu

Ingredienser

  • x antal svinekoteletter
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Tag koteletterne ud af køleskabet mindst 30 minutter, inden de skal spises - gerne op til en time.
  2. Dup tørre med køkkenrulle og krydr med salt og peber min. 15 minutter, inden de skal steges, så de kan stå lidt.
  3. Opvarm en pande, gerne af støbejern og gerne en grillpande, til den er meget varm.
  4. Steg så koteletterne først 2 minutter på den ene side og herefter 2 minutter på den anden - i 8 minutter samlet.

  5. Server!
groenkaal-roedbede-feta-kotelet-1
groenkaal-roedbede-feta-kotelet-4

Kategorier: Efterår, Favoritter, Gæstemad, Grill, Hovedretter med kød, Hverdagsmad, LCHF opskrifter, Mælkefri, Salater, Vinter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!