Laks og flødespinat med citron

Jeg skulle lige til at starte endnu et indlæg med at fortælle begejstret om hvor højt jeg nu elsker denne eller hin specifikke ingrediens. Men så gik det op for mig, at det gør jeg jo aaaltid. Måske jeg bare nemt bliver begejstret af mad, jeg godt kan lide? Måske det faktisk også netop er et kriterium ved at være madblogger? Formentligt. Men sådan har det nu ikke altid været, og derfor vil jeg i dag i stedet fortælle jer en lille historie:

Der var en gang en lille pige, som var kræsen. Eller, det vil sige, så kræsen var hun så alligevel ikke, er det for nyligt blevet afsløret, men der var da en række ting, hun ikke kunne lide og havde meget store aversioner imod. Det medførte bl.a. flere traumatiske lettere ubehagelige episoder, hvor pigen diskret forsøgte voldsomt og utilpas pillede ting, hun ikke kunne lide - herunder især og nærmest altid løg -, fra maden, når hun og hendes familie var ude. Dette var hendes forældre - forståeligt nok - ikke skidetilfredse med, hvilket måske er årsagen til, at pigen længe har troet, at hun var mere kræsen, end hun egentligt var. Men efterhånden som pigen blev ældre og begyndte at interessere sig mere og mere for madlavning, først og fremmest takket været pigens far og hans interesse og glæde for madlavning, blev hun modigere og dristigere og lærte med tiden at kunne lide flere og flere ting, som hun tidligere helst holdt sig fra brokkede sig højlydt over - dog lige med undtagelse af løg i de fleste former. Og den dag i dag er selvsamme pige faktisk meget lidt kræsen, hvis hun selv skal sige det. Hun spiser fx gladeligt grøntsager i alverdens former, og selv om hun nok stadig er en madsnob lettere sart på mange områder, når det kommer til mad, er det oftere snarere et bevidst valg end noget andet. Og dét må da siges, at være en lykkelig slutning!

P.s. Pigen i historien er selvfølgelig mig - duh! ;)

En kort note om retten her nedenfor - og måske lidt kontekst, hvis I savner det. Jeg har længe nemlig været meget utilpas ved at spise spinat på denne måde - altså i sin næsten rene form, så at sige. Men en opskrift i Klara Dessers kogebog "Naturlig & nærende - LCHF" gav mig alligevel mod på at give det et skud. Dessers opskrift gav dog kun 120 g spinat til fire portioner, og det syntes jeg altså var lidt rigeligt i underkanten. Så jeg gav retten mit eget spin, og hvis jeg selv skal sige det, blev det dælen dulme lækkert! Men nu kan lidt fløde og laks jo også næsten redde alt, ikke :D Jeg syntes ikke det mættede sååå forfærdeligt meget - men nu havde jeg vist også en af de dér umættelige dage, som vi vist også har talt om før. Såeeh... jeg kom faktisk til at spise begge portioner - ups -.- Men så blev jeg da også mæt :P Forhåbentligt har jeg en mere menneskelig appetit næste gang, jeg laver det, så der bliver til to dage - for lige nu er jeg faktisk ret ærgerlig over, at der kun var til én gang. Det er gerne tegnet på en vinder!

Opskriften kan indeholde affiliate-links.