Lasagne med blomkålsbechamel

Af uvisse årsager er der to ting, som, jeg føler, er ret vigtige at nævne i forbindelse med denne opskrift. 1) Den sidste halvanden uges tid har jeg ikke ligefrem været mit sædvanlige glade selv (p.s. irriterende ting at skrive om sig selv, undskyld). Derimod har jeg primært været trist, træt og træls - og det eneste gode ved det er, at det er en alliteration! Trist-træt-trælshed plejer for mig desuden at resultere i madlede, så det er ikke madlavning, jeg har brugt flest kræfter på her på det sidste. Jeg tror ikke, vi skal snakke om, hvor meget chokolade jeg har spist! 2) Det sidste lange stykke tid har jeg haft lyst til lasagne. Både siden Anne for nyligt flashede sin her, samt igen for nyligt da flere på min Twitter gik i lasagnemode. "Desværre" er lasagne jo bare lidt af et projekt - især når man selv skal lave sine pastaplader. Og omstændige madprojekter i kombination med madlede er faktisk sjældent optimalt, skal jeg hilse og sige. Ikke desto mindre var det lige det, jeg endte med at påtage mig i går. Endnu en gang sad jeg i en situation, hvor jeg ikke kunne finde på noget, jeg gad at spise - altså bortset fra lasagne og slik/chokolade, forstås! Jeg valgte derfor den fornuftige løsning og lavede en kæmpe røvfuld lasagne. Så har jeg da i det mindste det, jeg gider at spise - indtil jeg kører død i det! :D (og så spiser jeg selvfølgelig bare slik/chokolade mellem måltiderne :P)

Jeg har allerede flere lasagneopskrifter her på bloggen, men har endnu ikke præsteret at lave en helt klassisk en - altså en med oksekød. Det besluttede jeg mig derfor for i denne omgang. Helt klassisk blev den dog alligevel ikke, når det så kom til stykket, for efter føromtalte Annes pæne ord, var jeg overbevist om, at jeg skulle prøve blomkålsbechamelen. Jeg er godt klar over, at der nogle gange godt kan gå lige lovligt meget blomkål i den herinde, men det er der altså en ganske fin årsag til. Og den grund er ganske simpelt, at det smager godt - og er overraskende nemt at skjule helt og aldeles. Til trods for at der i lasagnen her er næsten et helt hoved blomkål, smager det overhovedet ikke igennem. Hvis ikke man vidste det, ville man ikke vide det - det vil jeg faktisk næsten gerne sætte penge på! Selv om jeg aldrig spiser lasagne uden en eller anden form for salat ved siden af, er det ret rart, at der også er lidt grønt i selve lasagnen. Og i denne er der altså både blomkål og gulerødder - samt selvfølgelig løg og tomat, men sidstnævnte tæller man (læs: jeg) jo nærmest aldrig med i de her sammenhænge ;)

Kødsovsen her er mit bud på en helt enkel en af slagsen - uden de store dikkedarer. Den kan du selvfølgelig sagtens erstatte med din egen favorit-kødsovs - bare sørg for, at der ikke er alt for meget væde!

Velbekomme!
(og kryds så lige fingre for, at jeg snart får min normale madglæde tilbage, 'kay?!)

Opskriften kan indeholde affiliate-links.