Løbetypen #1: Jeg, en løber?

"Løber" er ikke en beskrivelse, jeg nogensinde troede, at jeg ville komme til at bruge om mig selv. Og selv nu, mens jeg skriver det, er det ikke helt en betegnelse, som jeg kan se mig selv i. Ikke desto mindre kan man nok på mange måder argumentere for, at det er det, jeg er nu. I hvert fald i mit "trænings-jeg" - jeg er jo selvfølgelig mange flere ting i mit liv end bare en løber.

Men hvad er "en løber" egentligt? Højst sandsynligt er der mange forskellige definitioner. Er det nok bare at løbe jævnligt og at have gjort det fast længe? Kræver det alt det rigtige udstyr og helst det dyre af slagsen? Eller skal man gå endnu længere end det? Er man først en løber, hvis man tracker sine ture og bruger mange kræfter (i mere end én forstand) på at løbe hurtigere og bedre og længere. Jeg vælger personligt at gå med ordets helt bogstavelige betydning, og i grunddefinitionen er "en løber" jo blot en, der gør det - altså løber, forstås ;)

Og ja, i den definition er jeg en løber. Fordi nu har jeg løbet ret fast siden omkring juni sidste år. Jeg løber oftest 3 gange om ugen, en sjælden gang 2, hvis min planlægning ramler. Så jeg løber. Men jeg er ikke en god løber. Jeg løber ikke særligt hurtigt eller langt, og jeg synes stadig, at det er hårdt. Ikke desto mindre gør jeg det. Hvorfor? Fordi det er nemt, fordi det er praktisk og hurtigt, og ikke mindst fordi jeg kan. Fordi jeg har altid set de der "løbere" som en eller anden ophøjet form for træningstype, og nogle som jeg aldrig selv ville kunne joine. Jeg har forsøgt at begynde at løbe mange gange tidligere. Hvor mange har jeg ikke tal på. For et par år siden lykkedes det i en kort periode, men så flyttede jeg til et sted, hvor jeg ikke lige syntes, at løberuterne var så gode, og det begyndte at blive koldt, og så stoppede jeg. Af en eller anden grund er denne gang den eneste, der har hængt ved (7-9-13).

Det med at løbe er en sjov ting, synes jeg. I virkeligheden er det nok noget, vi alle er bygget til i en eller anden grad. Hvis man tror på den slags. Ikke desto mindre tænker jeg, at der er mange som mig, der bare aldrig har kunne få det til at fungere. En af mine venner siger altid, at alle kan løbe 5 km, hvis de vil, uden at træne på forhånd. Det tror jeg ikke på. Med mindre vi selvfølgelig har en løve eller bjørn i hælene eller noget, så skal urmennesket nok slå til, ikke? Men de fleste kan nok godt træne sig op til at kunne løbe den 5'er der, hvis det er noget, man har lyst til. Og såfremt man ikke har nogle skader, der gør det direkte uhensigtsmæssigt. Men det der spiller allermest ind er jo nok motivation, inspiration, viljestyrke og en vis grad af tilfældighed.

Jeg startede med at løbe, fordi jeg gerne ville kunne det. Og der var et løb, jeg gerne ville deltage i. Jeg har fortsat med at løbe, fordi det er den nemmeste motionsform, jeg kender - ud over bare at gå. Så lad mig omformulere: Det er den nemmeste "træningsform", jeg kender, hvis man gerne vil have gang i kredsløbet, have hjertet til at slå og lidt sved på panden (selv om, indrømmet, alle de ting dog også er mulige med en hurtig gåtur). Det er billigt - hvis man ikke medregner udgifter forbundet med udstyr (især hvis man gerne vil kunne løbe, her når det er koldt) - men der er ingen månedlige udgifter til fitnesscentre eller andet. Og så er det forbandet praktisk. Du skal bare i tøjet, snøre skoene og så kan du være i gang - og hjemme igen - ret hurtigt. Med en travl eller i hvert fald fyldt hverdag er det dælme smart! Og ved I hvad? Det, der overrasker mig mest af alt er nok dette: Jeg løber fortsat og har tænkt mig at blive ved, fordi jeg faktisk godt kan lide det! Ja, jeg troede heller ikke på det, da jeg først tænkte det!

Og fordi jeg nu er blevet typen, der løber og kan lide det, havde jeg tænkt, at det måske gerne måtte fylde lidt på bloggen bare indimellem. I første omgang har jeg tænkt mig at stykke et indlæg sammen med mine tips til, hvordan man går fra absolut-overhovedet-ikke-fuggedaboutit-løber til ja-okay-hvis-I-insisterer-løber. Altså begynder-tips, ikke? Og når jeg siger begynder, mener jeg begynder. Jeg snakker om os, der dårligt kunne løbe mere end 30 sekunder i træk i starten, eller som ryster i bukserne ved tanken om at skulle løbe foran fremmede mennesker ude i verden, eller andre som aldrig har løbet af forskellige årsager. Jeg startede selvfølgelig ikke helt fra scratch ift. træning, men jeg føler, jeg startede fra 0 ift. løb og har arbejdet mig op langsomt, til hvor jeg er nu. Som stadig overhovedet ikke er fantastisk, forstås. Men det, der er fantastisk, er, at jeg er kommet så langt. Det må man godt sige, fordi når man er stolt af noget, skal man huske at rose sig selv. Så hvis du længe har tænkt, at du egentligt også gerne ville være "en løber", men egentligt har opgivet, er mit budskab i dag dette: Det er muligt for alle. Når jeg kan, kan du også!

Hvilken løbetype - hvis nogen - er du?

{ P.s. Det her indlæg har ligget som overskrift i kladderne længe, fordi jeg havde en ide om at tage et billede af mig selv, der løb. Og ved I hvad? Det er sgu umuligt! Så det blev til et stockphoto og et udgivet indlæg, og det er helt ok. }