Rød salat med kål, rødbeder, granatæble, feta og saltmandler

Hej venner! Har I haft en god weekend? Det har jeg helt bestemt. Min har været sådan en, hvor man på en og samme tid har lavet ingenting og mange ting, kender I det? Jeg havde ikke nogle egentlige planer af den slags, der kræver, at man tager makeup på og hænger ud med mennesker, så jeg skrev i stedet en lang to-do-liste i starten af weekenden, og jeg nåede faktisk størstedelen. Selv om nogle nok blev udsat lidt længere end andre ;) Jeg skulle fx planlægge, hvilke kager jeg skal bage til og i Magasin på lørdag, og det der med at planlægge indkøb til smagsprøver til rundt regnet 200 mennesker, var ikke en opgave, jeg hoppede og sprang for at udføre. Men selv det fik jeg klaret. Ud over lidt lektier, et par afleveringer, nogle ærinder hist og pist, de gængse gåture, og et par rare omgange morgen-yoga. Og så var den weekend også gået!

Nogle af de punkter på listen, som jeg var mere villig til at udføre var 1) at bage vafler, og 2) at finde på en anden opskrift. Ja, der stod vitterligt "finde på en anden opskrift" på min liste. Mine hverdage er lidt pressede for tiden, så jeg forsøger så vidt muligt at udnytte frie weekender til at finde på lidt lækkerier til jer (og mig selv, forstås), så bloggen ikke ligger helt øde hen til trods for et travlt studie. Jeg forsøgte for en gangs skyld at være lidt praktisk i forhold til, hvad mit køleskab allerede bød på. Det er jeg ellers normalt ikke så god til, tsk tsk. Men denne gang lykkedes det, og det til UG!

Jeg havde et rødt spidskål, som jeg faldt over en dag, jeg handlede. Jeg havde rødbeder, fra da jeg lavede laksetærte. Jeg havde granatæblekerner fra vaflerne. Jeg havde feta fra de smørstegte bønner. Og jeg havde saltmandler. Eller dvs. jeg havde saltmandler, fordi jeg lavede dem til formålet. Og en hurtig omgang snitte-hakke-bage-blande senere, var den lækreste (og smukkeste!) salat skabt.

Jeg er egentligt ikke den største salatfan. Der findes i hvert fald klart større salathoveder i blogland end mig, lad os sige det sådan. Det er ikke fordi, jeg ikke spiser grøntsager, men jeg foretrækker oftere bare mine grøntsager tilberedt i en eller anden grad frem for at spise dem rå. Men denne salat (som dog også, indrømmet, indeholder et enkelt bagt element) strøg direkte ind på toppen af favoritlisten (i overført betydning, i virkeligheden er den liste alfabetisk sorteret ;) )! Den har den helt perfekte salatopbygning af forskellige smage og teksturer. Sprødt fra kålen, blødt fra rødbederne, sødt og syrligt og sprødt fra granatæbler, blødt og cremet fra feta, og knasende og salt fra mandlerne. Og så afrundes det hele med en dressing, som netop spiller på de samme smagsnuancer. Jamen, det var bare så godt!

Salaten rammer lige den balance mellem vinter og sommer, som vi har lige nu, synes jeg, og som sådan vil den også gå godt til alle typer kød og fisk, lige fra and og flæskesteg i vintermånederen til kylling og fisk resten af året, eller måske som et helt vegetarisk måltid. Jeg spiste den med stegt flæsk, som vel kan siges at være lynudgaven af en flæskesteg for os, der ikke orker at stege steg, men stadig gerne vil have svinekød og sprøde svær. Tip hermed videregivet, fordi det var altså en virkeligt god kombi, og det sprøde og salte og seje underbyggede kun de samme tendenser i salaten.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.