Stegt flæsk med blomkål i persillesovs

Der er nok ikke nogen, der er i tvivl om, at jeg til tider er lidt sær, når det kommer til mad. For nyligt besluttede jeg mig dog for at bryde én af mine grænser ved at prøve stegt flæsk - og det faldt ganske fint sammen med at min mor inviterede ud at spise. Jeg foreslog et sted i Roskilde, der har stegt flæsk ad libitum og så var det da bare det, vi gjorde. Og så var jeg ellers omvendt på nul komma fem. Det er jo ikke som sådan fordi jeg var i tvivl om, at jeg ville kunne lide det. Som sådan - stegt flæsk er jo i princippet bare lidt tykkere og mere bastant bacon. Og bacon er jeg jo stor fan af (nu). Men det var bare noget, jeg ikke havde prøvet i mange år, så man er da altid lidt spændt og/eller nervøs - i hvert fald hvis man = mig. Faktisk er stegt flæsk ikke noget, jeg nogensinde har fået eller spist særligt meget - heller ikke før jeg blev vegetar for en del år siden efterhånden og siden kun har spist nogle slags kød. I mit "barndomshjem" var traditionel dansk mad nemlig ikke noget, vi gjorde os særligt meget i. Jeg ved egentligt ikke, om der som sådan var en specifik grund til det, eller om min far, som stod for madlavningen, bare foretrak andre slags retter. Jeg tror i høj grad på sidstnævnte. Og så var der vist også noget med, at han dels ikke kunne lide persille og dels hadede at skrælle kartofler (og kogte kartofler er jo i udgangspunktet en essentiel del af de fleste traditionelle danske retter). I hvert fald har jeg aldrig spist "dansk mad" særligt ofte.

Men nu, for at gøre en kort historie lang og derefter forkorte den igen, blev jeg altså den søndag for et par uger siden omvendt fra ikke flæsk-spisende person til stegt flæsk-fan. Derfor hoppede jeg straks på, da Netto havde tilbud på øko-flæsk i denne uge, og benyttede fluks muligheden til at lave en LCHF-udgave af den gode gamle danske klassiker. Som nævnt, serveres stegt flæsk jo, så vidt jeg ved, traditionelt set med kogte kartofler og en klassisk opbagt persillesovs. Og det var da også det, vi fik det med, da vi spiste ude. Men jeg ville jo gerne lave en mere LCHF-venlig version. Selve flæsket (apropos: det er bare ikke et charmerende navn til en udskæring/ret!) er jo meget LCHF-venligt, når man bare tænker på kødet. Men det er hverken kartofler eller sovs lavet på hvedemel og mælk. Derfor besluttede jeg mig for i stedet at prøve med noget blomkål og fløde - det virker næsten altid! Og lad mig bare sige, at det gjorde det bestemt også denne gang! Nøj, hvor var det lækkert - og jeg, som ellers faktisk elsker kartofler og "klassisk" sovs ret højt, savnede det overhovedet ikke. Blomkålen i persillesovsen passede perfekt dertil og alt i alt blev det vist endnu en af de dér "overtalelsesretter" - altså retter, man kan servere for LCHF-skeptikere ;)

Jeg har det generelt sådan med mormormad, at det virkeligt kan gå begge veje. Det kan blive mormormad af den bedste slags - eller det kan blive mormormad af den værste slags. Heldigvis endte denne ret som førstnævnte og er bestemt én, jeg vil lave igen - og igen!

Opskriften kan indeholde affiliate-links.