Svamperisotto med ærter og serranoskinke

I tirsdags lavede jeg endnu en gang risotto - og denne gang blev det mit første forsøg med rigtige risottoris, da jeg jo har brugt speltkerner de andre gange. Og nu kan jeg helt uden tvivl sige, at jeg faktisk ikke synes, at der er den store forskel smagsmæssigt. Så længe man sørger for at begge dele bliver møre nok, er det jo alt det andet i retten, der giver smagen, så man kan sagtens bruge speltkerner for at få lidt større sundhed uden at noget går tabt. Det var da rart at få på plads, hva'? :)

Det endte lidt med at blive en blanding af de risottoopskrifter, jeg har lavet før, denne, og den ide jeg havde i mit hoved om hvordan det skulle være. Jeg syntes nemlig at jeg havde set en opskrift et sted med svampe - både tørrede og friske - og ærter, men den kunne jeg selvfølgelig absolut ikke finde igen. Men det var da godt, at jeg gjorde det alligevel, for hold nu op, hvor blev det godt! Jeg stegte noget serranoskinke sprødt i ovnen, som vi fik til, da jeg godt kan lide lidt modspil til den meget bløde ret.

Man kan sagtens nøjes med friske svampe, hvis man ikke kan få fat på de tørrede, men det giver lidt ekstra. Ifølge pakken skal man ligge dem i blød i 45 minutter inden. Det havde jeg altså ikke tid til, så jeg kogte dem bare sammen med bouillonen og havde dem med i retten fra starten. De var en smule seje, da vi spiste dem, men jeg syntes faktisk bare, at det gav endnu et aspekt til konsistensen. Jeg kunne dog godt finde på en anden gang at lægge dem i blød - bare for at se hvad der sker - så det kan I jo også gøre, hvis I har lyst.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.