Sweets for my sweet (tooth): Om sødemidler
Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at udvalget af sødemidler er en ren jungle! Man skal dælen dulme prøve et par produkter, kombinationer og mængder før man finder det, der er rigtigt for en selv - og selv da er det ikke engang sikkert, at det fungerer hver gang. Jeg er jo langt fra ekspert på området - og min smag kan sagtens variere milevidt fra jeres - og den gør det sandsynligvis også. Ikke desto mindre vil jeg her fortælle lidt om de sødemidler, jeg bruger, hvordan og hvor jeg bruger de forskellige - og måske også lidt om fordele og ulemper ved de enkelte, både sådan smagsmæssigt og sundhedsmæssigt - altså, hvis jeg husker det, ikke ;)
Ovenfor ser I de sødemidler, jeg p.t. har i mine køkkenskabe. Nej, det er overhovedet ikke særligt lidt. Men det kunne dog heldigvis også være meget værre. Nogle af dem er bredt og vidt kendt i LCHF-kredse. Dette gælder fx selvfølgelig Sukrin Gold'en, Sukrin'en og de forskellige steviamærker. Hermesetas'en er vist ikke nær så anerkendt som værende et godt naturligt alternativ - mest fordi det ganske ikke er naturligt, men et kemisk fremstillet sødemiddel. Jeg synes dog, det smager ret godt, hvorfor jeg fortsat bruger det ind imellem. Jeg forsøger dog så vidt muligt at vænne mig til smagen af de tilsvarende stevia-produkter, hvorfor jeg har både flydende sødemiddel og sødetabletter i begge udgaver. Bagerst, selvom det ikke er så nemt at se, står en agavesirup. Den har jeg brugt et par enkelte gange, men jeg er faktisk gået bort fra det igen, efter det er blevet klart, at den faktisk næsten er værre end selv almindeligt sukker. Jeg tog den mest med, fordi jeg jo havde den.
Sukrin
Sukrin er et naturligt sødemiddel, som består af sukkeralkoholen erythritol, der i naturen findes i blandt andet pærer, meloner og spisesvampe. Sukrin bliver fremstillet ved en naturlig gæringsproces (fermentering), hvor man bruger druesukker som råstof. Man bruger samme metode, når man laver fx vin eller ost. (kilde)
Sukrin indeholder 0 kalorier, det skader ikke tænderne og det påvirker ikke blodsukkeret - dvs. dets GI er 0. Til gengæld har sukrin en lidt kold bismag, hvorfor jeg faktisk stort set aldrig bruger det rent. Jeg bruger det i stedet - sammen med stevia'en - til at blande min egen udgave af sukrin+, som har meget lidt eftersmag efter min optik. Det er billigere i længden nemlig ;)
Ren sukrin søder omkring 70% så meget som almindeligt hvidt sukker, og jeg erstatter det oftest ca. 1:1 hermed - ofte mindre.
Læs mere om sukrin (erythritol) her:
- Authority Nutrition's artikel om erythritol
Sukrin+ (ikke på billedet)
Som nævnt ovenfor er sukrin+ en blanding af sukrin og stevia. Man kan købe det færdigblandet, men man kan naturligvis også blande det selv - det gør jeg, da det er billigere i længden. Sukrin+ har næsten ingen bismag i min optik, så det er ét af mine foretrukne sødemidler - især til bagning, hvor man skal bruge sukkerets fylde.
Sukrin+ søder dobbelt så meget som sukker (og ren sukrin), så der skal derfor kun bruges den halve mængde.
Bland din egen sukrin+ af 180 g sukrin og 1/2 tsk stevia (nej, der skal ikke mere til!).
Det svenske produkt Stevia Strø svarer desuden til Sukrin+ og koster mindst det halve i det svenske - så hvis I kommer på de kanter, kan jeg kun anbefale lidt hamstring ;)
Se mine opskrifter med sukrin og sukrin+ her.
Sukrin Gold
Sukrin Gold er et mindre "rent" produkt end sukrinen i den forstand at det indeholder flere forskellige sødemidler på én gang. Sukrin Gold er en blanding af sukrin (erythritol), tagatose, glycerol, maltekstrakt og stevia. Læs mere om de forskellige sødemidler (ud over sukrin og stevia, som jeg beskriver her i indlægget) i Idas indlæg her. Fra et rent sundheds- og ernæringsmæssigt synspunkt, synes jeg måske at Sukrin Gold indeholder lidt for mange sødemidler, som jeg har svært ved at forstå - hvad de kan og er. Jeg foretrækker som udgangspunkt de renere produkter. Ikke desto mindre kan man jo ikke komme udenom, at smagen altså også er vigtig, når det kommer til sødemidler - og Sukrin Gold har en dejlig rund smag, som minder ret meget om brun farin. Derfor bruger jeg også oftest Sukrin Gold i kager og andre ting, hvor den mørkere og nærmest krydrede smag gerne må træde frem.
Sukrin Gold indeholder 8 kcal pr. 100 g og har et GI på 1 (kilde).
Sukrin Gold kan erstatte almindeligt sukker 1:1 - jeg bruger dog ofte lidt mindre. Dels fordi for meget alligevel godt kan frembringe en bismag - og fordi man generelt vænner sig til mindre søde ting, jo mindre sukker man spiser.
Se mine opskrifter med Sukrin Gold her.
Stevia
Sødemidlet stevia udvindes af en plante og er derfor 100% naturligt. Det søder desuden mange hundrede gange mere end sukker, så her rækker lidt altså rigtigt langt - det gør dog også ren stevia - især i pulverform - ret svært at dosere. Stevia har 0 kcal og ligeledes et GI på 0. Stevia skulle desuden efter sigende have en række andre sundhedsfordele, som du kan læse mere om her.
Desværre har stevia en lidt bitter eftersmag, som mange nok vil sammenligne med lakrids. Hvis man kan lide lakrids, er det måske helt fint - det kan jeg dog desværre ikke, så jeg har det altså lidt stramt med den rene stevia-smag og kæmper for at lære at kunne lide det. Derfor bruger jeg det sjældent rent, men ofte i sukrin+ (se ovenfor). Den flydende stevia - især igen i kombination med andre sødemidler - er også ganske fin, synes jeg.
Der findes efterhånden rigtigt mange stevia-produkter på markedet, hvilket klart er en god ting. Man skal dog stadig være lidt på vagt, når man er på indkøb. Mange af de såkaldte stevia-produkter, som man kan få i supermarkederne, er nemlig ikke ren stevia, men andre sukkerarter blandet med stevia, fx almindeligt sukker eller maltodextrin, som også "bare" er en form for sukker. Dem vil jeg altså ikke anbefale - selv om de selvfølgelig alt andet lige er bedre end rent hvidt sukker! Men det kan altså (også her) betale sig at se sig for, når man handler ;)
Edit: Den stevia i pulver, som jeg bruger, er købt på healthysupplies.co.uk - et tilsvarende produkt skulle også kunne købes hos Helsemin.
Se mine opskrifter med stevia her.
Hermesetas - flydende og tabletter
Her begiver vi os nok lidt ud på et skråplan, vil nogen mene. Hermesetas' blå sødemidler er i hvert fald ikke naturlige, som de fleste LCHF'ere ellers foretrækker. Til gengæld synes jeg, at smagen er superfin, det er nemt at bruge - og lidt mere økonomisk overkommeligt end mange af deres naturlige pendanter. Hvorvidt du vil bruge dem eller ej, er helt op til dig selv. På sigt vil jeg egentligt gerne vænnes helt af med det, men for nu er det af og til disse produkter, der gør, at jeg kan holde mig fra de rene hvide sukkerprodukter. Pick your poison, er det ikke sådan, man siger? ;)
Den flydende hermesetas består af cyklamat og sakkarin, mens sødetabletterne blot består af sakkarin. De kan købes i stort set alle supermarkeder.
Agavesirup
Som nævnt ovenfor, er jeg faktisk helt holdt op med at bruge agavesirup. Jeg nåede nærmest kun lige at købe det og komme i gang med at bruge det, før vi lærte, hvor skidt det rent faktisk er. Hovsa ;) Selv om agavesirup er 100% naturligt, har et lavt GI og måske derfor kunne lyde sundt, består det faktisk af 90% fruktose. Og fruktose er jo - som vi måske kan huske fra den kære Dr. Lustig - ret skidt for os. Hvor normal glukose kan bruges af alle kroppens celler, kan fruktose kun bruges i leveren - og hvis leveren i forvejen er optaget af at omsætte glukose, bliver al fruktosen altså omdannet til fedt. Ikke skidegodt. Fruktose ligner faktisk mere alkohol end noget andet! Hvidt sukker indeholder 50%, hvilket vil sige, at agavesiruppen - hvis noget - faktisk nærmest er værre end sukker. Så ja, det holdt jeg altså op med at spise særligt meget af :D
Andre sødemidler
Har du et sødemiddel, som du er i tvivl om, hvad indeholder? Så kan jeg anbefale denne oversigt - den er god til lige at få et hurtigt overblik over de forskellige sødemidler, deres indhold og sødeevne :)
Hvilke sødemidler til hvilket formål?
Endnu en gang er der tale om præferencer. Jeg bruger personligt sukrin+ og/eller sukrin gold, når jeg bager. Derudover bruger jeg også sukrin+ i en række andre ting - det er nok dét, jeg bruger mest af, tror jeg. De flydende sødemidler bruger jeg oftest i yoghurt og andre cremede ting, fx en vanilleflødeskum, der måske skal sødes lidt, eller fx i dressinger, saucer og marinader, der mangler en snert af sødme. Tabletterne bruges - selvfølgelig - i te. Ren stevia bruger jeg aldrig, da jeg ikke bryder mig om bismagen.
Hvorfor ikke bare undlade sødemidler helt?
Hvorvidt man vælger at bruge sødemidler eller ej er selvfølgelig helt og aldeles et spørgsmål om smag og behag. Det samme er hvilke, man vil bruge og i hvilket omfang. Personligt bruger jeg det gerne - dog helst ikke alt for ofte. For mig er sødemidler en stor del af min motivation for at kunne holde mig fra det "rigtige" sukker størstedelen af tiden. Det er dét, der gør, at jeg ikke føler for meget afsavn og gør, at jeg kan lave gæstemad og desserter, der er lidt ud over det sædvanlige, med god samvittighed. Der er jo stor forskel på, hvor stor en trang til søde ting, vi har. Jo længere der går uden meget sukker, jo mere afvænnet bliver man og jo mindre sødt behøver man at have tingene. Måske min søde tand også en dag helt forsvinder? Man kan da håbe! (but I doubt it ;D)
Har I nogen spørgsmål? Er der noget, jeg har glemt eller misforstået? Smid endelig en kommentar! Jeg er jo langt fra ekspert på området og tager kun udgangspunkt i det, jeg har lært ved at undersøge feltet og læse rundt omkring - og de erfaringer jeg har gjort mig med lidt for søde kager ;)
Bruger I sødemidler - i så fald hvilke og i hvilket omfang?
