• Opskrifter
  • Bogen
  • Bag bloggen
  • App

Kyllingespyd med kokos og karry samt kålsalat med avocado og mango

4. marts 2013
Kyllingespyd med kokos og karry samt kålsalat med avocado og mango

Kan vi ikke lige snakke lidt om avocadoer i dag? Jeg mener: Avocadoer er jo fantastiske! Jeg elskerelskerelsker KNUSelsker avocadoer. Men! Det er jo nærmest umuligt at finde de gode. Det er sværere end en nål i en høstak. Det er jo den-hellige-gral-svært! Øjsh altså. Måske er én ud af fire sådan rigtigt god. Resten er enten for hårde og bliver aldrig modne, for bløde og brune (yikes) eller har de dér ubehagelige tråde (I ved godt hvad jeg mener, ikke?). Så ja, jeg har absolut ikke held på avocadofronten, kan man vist roligt sige -.- Og det havde jeg altså heller ikke her til aften. Men salaten blev nu ganske fin alligevel - og en lækker moden og sød mango kan jo redde mangt og meget. Og selv hvis salaten ikke var blevet god (hvilken den var, bare rolig), havde spyddene reddet det hele. Come nu ON, de var gode! Uhm, en klar ny favorit - og så skader det jo ikke, at det var noget af det nemmeste længe, vel? ;)

Opskriften på spyddene er fra Tatjana Albinus' kost- og livstilsvejledning - og salaten kan vel siges at være en videreudvikling af salaten, hun foreslår dertil.

Alt i alt endte min overhovedet ikke mandagsmandag-agtige mandag (foråret er fucking fedt!) med et forårsfriskt måltid, som klart bliver lavet igen!

Hvordan har jeres mandag været - forhåbentligt lige så rar som min?

Sødt, sundere, syndigt forside

Kager og desserter uden mel og sukker

Det søde er tit det svære, hvis man undgår mel og sukker. Min bog Sødt, sundere, syndigt har 99 opskrifter på kager, desserter og andre søde sager - med næringstal for hver enkelt.

Gem på Pinterest

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Gem

Kyllingespyd med kokos og karry

Ingen bedømmelser endnu

Antal: personer
Kyllingespyd vendt i kokos og karry, med en kålsalat af avocado og mango til. Forudsat man kan finde en avocado der er moden.

Ingredienser

  • 700 g kyllingeinderfilet
  • 4 store spsk kokosolie
  • 1 spsk karryjeg bruger Urtekrams
  • 2 tsk salt
  • 1/2 dl kokosmelden alm. grove
  • evt. 4-8 træspyd der har stået i vand i 30 min.

Sådan gør du

  1. Smelt kokosolien (fx i mikrobølgeovn eller meget hurtigt i en kasserolle) og bland det med karry, salt og kokosmel til en slags pasta.
  2. Vend kyllingen med karryblandingen og lad det evt. trække så længe, som du gider (når man blander den kolde kylling med den smeltede kokosolie, stivner det altså - så konsistensen bliver lidt sær - men det smelter jo igen i ovnen).
  3. Forvarm ovnen til 200º.
  4. Sæt kyllingen på spyd - eller læg det blot i et fad.
  5. Steg i ovnen i 25 minutter og server.

Har du prøvet opskriften? Giv den gerne en bedømmelse.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Gem

Kålsalat med avocado og mango

Ingen bedømmelser endnu

Antal: personer
Spidskål og rødkål masseret med salt og lime, vendt med avocado, mango og cashewnødder.

Ingredienser

  • ca. 1/4 spidskål
  • ca. 1/8 af et lille rødkåleller rød spidskål, hvis du kan finde det
  • 1 tsk salt
  • 1 limesaften herfra
  • 3/4 dl smagsneutral olieeller bare tre gange så meget som limesaften
  • 1 stor avocadoeller 2 mindre
  • 1 mango
  • 100 g cashewnødder

Sådan gør du

  1. Snit kålen fint og masser den med salt, indtil du ikke længere kan mærke saltkornene.
  2. Ryst/pisk limesaft og olie godt sammen og vend kålen med dette. Lad gerne trække ca. 30 minutter - fx mens spyddene er i ovnen.
  3. Skær avocado og mango i tern og fordel ovenpå kålen. Drys til sidst med cashewnødder og server.

Har du prøvet opskriften? Giv den gerne en bedømmelse.

Kyllingespyd med kokos og karry samt kålsalat med avocado og mangoKyllingespyd med kokos og karry samt kålsalat med avocado og mango

Smuk mad er god mad!

Kyllingespyd med kokos og karry samt kålsalat med avocado og mango

Kategorier: Asiatisk, Gæstemad, Hovedretter med fjerkræ, Hverdagsmad, Internationale retter, LCHF opskrifter, Mælkefri, Salater, Tilbehør

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Xenia portræt

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!

Min bog

Sødt, sundere, syndigt forside

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Kontakt