Æggewrap med flødeost, laks og avocado

I forlængelse af snakken om nem hverdagsmad den anden dag, kommer her en ny favorit for mig på de dage, hvor man enten ikke har fået planlagt noget eller absolut ikke gider lave mad. Jeg lavede det første gang i den forgangne uge i et sjældent tilfælde af disciplin og modstandskraft over for en ellers ret så overvældende trang til fastfood af den umådeligt underlødige slags. En trang som absolut ikke blev nemmere at modstå, da det viste sig, at det broccoli, jeg ellers havde planlagt min madplan ud efter, var blevet dårligt. Gah, what to do?! Heldigvis huskede jeg, at RikkePrikke for nyligt havde delt et billede af en æggewrap på instagram, som jeg havde bidt mærke i – og som ved et lykketræf havde jeg alle de fornødne ingredienser til sådan en bandit. Og 1-2-3, så var min aftensmad på bordet – og junkfooden afværget – for en stund. Jeg kan i hvert fald godt afsløre, at mit tømmermændsramte jeg også har en vis craving i dag, og måske jeg i dag vælger at give efter for min lidt uheldige forkærlighed for pomfritter, hvem ved! 😉

En æggewrap er jo i realiteten bare et fancy navn for en tynd omelet, som man putter noget fyld i. Men uanset hvad vi kalder det, fungerer det altså bare supergodt! Og så er det ret nemt og indeholder faktisk kun æg, som jeg formoder, at de fleste altid har på lager. Fyldet kan naturligvis varieres i én uendelighed – jeg havde flødeost, laks og avocado, da jeg lavede den, og så er jeg desuden evigt glad for den kombination. Men stort set alt andet vil jo også kunne gå, alt afhængigt af hvad du har på lager, har lyst til og kan lide. Jeg kan desuden også sagtens forestille mig at bruge æggewrappen til noget mexicansk mad en dag, i stedet for den klassiske tortilla. Og som en ekstra bonus er sådan en wrap også en ret fantastisk madpakke faktisk – man kan evt. gøre det nemt for sig selv ved bare hurtigt at stege wrap’en aftenen før og så kan man hurtigt fylde den dagen efter. Nemt!

 


 

Æggewrap med flødeost, laks og avocado

1 person

 

Æggewrap:

* 2 æg

* salt og peber

* smør til stegning

 

Fyld:

* 2 spsk flødeost, naturel eller med hvidløg og urter (rør evt. lidt wasabipasta ud i osten, hvis du bruger naturel)

* 1/2 stykke laks, gerne varmrøget

* 1/2 avocado

 

Pisk æggene sammen med salt og peber og steg i smør på begge sider til en tynd omelet.

Fordel flødeost, laks i små stykker og avocado i skiver på wrap’en og rul sammen.

Server gerne med nogle agurkestænger eller andet grønt til.

 


14 comments

  1. Jeg har netop fået æggewrap med laks og advokatorisk til aften. Uhmmmm det smagte dejligt.

    1. Uhm, det lyder også lækkert – men hvad er mon advokatorisk? Det lyder i hvert fald spændende! 🙂

      1. Det var vist en slåfejl

  2. This looked soooo good! My favourite dish is cootage cheese, salmon and avocado in tortilla. But this looks as a very good option to that!

    1. Thanks, Amanda! And your suggestion sounds like a wonderful combination as well. Some time ago I used to eat a salad made with cottage cheese and ham, among other things, quite often – might be I should try that mix in a wrap as well! Thanks for the inspiration 🙂

  3. Sådan en æggewrap er jo genial!

    jeg skal faktisk ha sådan en bandit til aftensmad i dag, også med laksefyld – jeg glæder mig allerede 🙂

    KH MARIA

    1. De er fantastiske! Ved ikke lige, hvorfor jeg har været så længe om at blive overbevist 😉
      Og så er laks jo desuden genialt i alt, det ved alle fornuftige mennesker jo ;D

  4. Åh, det där såg riktigt, riktigt gott ut. Perfekt sommarmat nu när man ska ut på picknick eller andra utflykter.
    Kram Erika

    1. Ja, det er nemlig super sommermad! Og jeg kan i hvert fald garantere, at det er god mad at transportere, for i min madpakke var det genialt 😀

  5. Hej Xenia

    Jeg har lavet sådan et par æggewraps til min frokost de næste par dage, men har lige et par spørgsmål…
    Hvor stor en pande bruger du? Jeg synes nemlig at mine ser tykkere ud end din.
    Ved du hvor lang tid de kan holde sig i køleskabet uden fyld? Tænker om du har forsøgt med at lave til et par dage af gangen.

    Rigtig god blog iøvrigt 🙂 Der er rigtig meget god inspiration…

    Hilsen Sus

    1. Min pande er forholdsvist stor, nok omkring 26-28 cm i diameter, vil jeg gætte på – så hvis dine bliver for store, synes jeg, du skal dele dejen til to 🙂
      Jeg har kun prøvet at lave aftenen før til dagen efter – men jeg tror sagtens, de kan holde sig flere dage på køl 🙂
      Held og lykke med det – og tak for rosen! 😀

  6. Lækker opskrift:)

    1. Dejligt at den kan bruges! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *