Broccoli med feta og bacon

Jaja, “less is more”, som man siger, ikke? Den talemåde er virkeligt én af de ting, som kan retfærdiggøre mangt og meget – og jeg bliver efterhånden mere og mere overbevist om, at jeg burde ændre bloggens slogan til netop dét, sådan som jeg misbruger det! ;D Jeg føler næsten, at jeg burde undskylde over for jer eller et eller andet. Jeg mener: Helt ærligt! En opskrift med tre sølle ingredienser – hvad tænker jeg dog på, mand?! Men I’m not even sorry! (klikklikklik!)

De af jer, der har fulgt mig et stykke tid, har nok allerede fundet ud af, at jeg har en meget “enten-eller” personlighed. Og det gælder således også på madområdet. Enten laver jeg god, ny og spændende mad hele tiden (det er så også de perioder, hvor I nærmest får et indlæg om dagen!), eller også går jeg helt i den anden grøft, og lever nærmest af tebirkes (min guilty pleasure – spørg lige, om det giver ondt i maven!), og har absolut hverken lyst eller inspiration til at lave mad. Som I måske kan udlede af min mindre aktive blogging det sidste stykke tid, har jeg desværre været i en eller-periode. Not kewl! Men jeg er heldigvis snart ved at være ude på den anden side igen, så alt er – efterhånden – godt! (darn you carb-addiction!) Men noget, der især hjælper mig, når jeg skal “afvænnes” igen-igen er virkeligt nemme, men samtidigt virkeligt lækre, retter. Som fx – you guessed it – denne ret. I ved, jeg elsker broccoli. I ved, jeg elsker feta. Og bacon er vel underforstået?! Og så ved vi jo desuden allerede, at kombinationen af feta og bacon + grøntsag er et hit. 1-2-3 lækre ingredienser = en lækker ret på 1-2-3. Ja, jeg klager ikke!

Retten kan både stå alene eller serveres sammen med noget andet. Jeg havde en enkelt ostepølse tilbage, som jeg varmede og serverede sammen med. Og dagen efter spiste jeg den anden portion alene. Så sådan kan man ligesom teste begge muligheder. Jeg lægger mig jo i selen for jer her, kan I godt høre 😀 Såeh… sæt i gang, ‘kay!

Udskriv
Broccoli med feta og bacon


Antal: 2 personer
Ingredienser
  • 1 broccoli
  • 1 pakke bacon i tern
  • 1 lille pakke feta/salatost 200-250 g?
Sådan gør du
  1. Del broccolien i mindre buketter og skær stokken i tern. Damp i godt saltet vand (det er dét, der giver den fine grønne farve!) i et par minutter, indtil det er så mørt og/eller sprødt, som du vil have det.
  2. Steg imens bacon sprødt på en pande.
  3. Server drænet broccoli med sprød bacon og lækker blød og cremet feta i tern eller mindre stykker.

13 comments

  1. Well, til gengæld stemmer det jo godt overens med clean eating-princippet. Det handler jo ikke bare om at æde ting der vidt muligt ikke har en etiket, men også om ikke at tilberede tingene til ukendelighed i mærkelige gryderetter og whatnot. 🙂 Det er ingen tvivl om at den her ret indeholder broccoli, ost og bacon, vel? 😉

    Når jeg falder i fælden er det eneste der virker for mig at være SUPER strict i 1-2 uger efterfølgende og holde mig helt fra mine syndere (altså droppe kartofler (sigh, det gør ondt i hjertet!) og hvedebaseret brød et stykke tid) – ligesom du er enten/eller med madkreativitet, er jeg enten/eller med sundhed, desværre. 80/20 princippet bliver hurtigt til noget der nærmere ligner 50/50 for mig, og så er man hurtigt nede på 20/80 i stedet, hvilket i mit tilfælde betyder at jeg lever af pandekager og nutella. Lækkert, men ikke holdbart i længden. (og så giver det sgu så meget opvask!)

    1. Jeg er SÅ enig! Fordelen ved en ingrediensliste på kun 3 er jo lige netop, at det er så enkelt som det næsten kan være. Og det er da bestemt også en vigtig del af clean eating og rigtig mad! 😀
      Og din sidste del af din kommentar kunne jeg lige så godt have skrevet selv. Jeg har det præcist på samme måde! Hvorfor skal det også bare være så forbandet svært?! Det sværeste er altid afvænningsfasen – når først man er ovre den, går det langt bedre. Desværre er det bare langt sværere end det måske lyder for mig (og måske også dig) at komme ud over dét der magiske punkt. Suk 😀

  2. Når man ikke engang behøver at klikke på linket for at vide, hvad “I’m not even sorry” hentyder til… 😀

    Hvis nu man har meget svært ved broccoli (og squash, som jeg kan se, du tidligere har brugt bacon/feta-kombi’en med), har du så nogle andre alternativer, man kunne bruge? Feta og bacon lyder jo bestemt ikke dårligt – jeg er desværre bare elendig til de fleste grøntsager :/

    1. Jeg vidste, at der var en grund til, at jeg så godt kan lide dig, haha! 😀 (apropos: Vi skal altså virkeligt få gjort den dér Disney-marathon til en realitet på et tidspunkt!)
      Hm, i princippet kan jeg egentligt ikke forestille mig, at feta-bacon-kombien vil være dårligt på noget, så der er vel nærmest frit valg! Hvad er din yndlingsgrøntsag! Umiddelbart tænker jeg, at grønne bønner også vil være et hit – hvordan har du det med dem monstro? Men ellers så bland det da i en helt almindelig kedelig (høhø) salat, og call it a day! 😀

    2. Det behøver jo desuden overhovedet heller ikke at være grønne grøntsager – jeg tror bare, jeg er meget tiltalt af tanken om det æstetiske ved det grønne sammen med feta- og bacon-farve 😉

      1. Jamen, når jeg tænker over det, så bliver mulighederne ret hurtigt begrænset til agurk, haha! Ej, jeg kan også lide tomat, peberfrugt (ikke grøn), gulerødder, avocado og så majs og ærter i små mængder (ja ja, ikke alt sammen grøntsager, men det burde de være!). Men grønne bønner er en af de ting, som jeg tænker, at jeg MÅ kunne lære at spise – i hvert fald de knap-så-udkogte af slagsen.. Og måske er en blanding med bacon og feta a.k.a. lækkert og lækkert måden at lære det på? Skal bare liiiiiige tage mig sammen 😛

        (P.S. Disney-maraton – SÅ meget! Måske vi skal lave en Doodle over august-weekender og se, om det kan lade sig gøre at samle folk?)

        1. Agurk er da også fint – især lige for tiden, for de danske sommeragurker er fantastiske! 😀 Men hvis du bare laver en blandet salat og bruger feta og bacon som topping, er jeg sikker på, at det også bliver godt. Og ellers så prøv med de grønne bønner – jeg ææælsker dem i hvert fald! Jeg plejer at dampe dem kort – fra frost – i kun en anelse vand med godt med salt. Bring vand og bønner i kog, når vandet koger, får de to-fem minutter og så er de gode, synes jeg 😀 Og ja, bacon og feta burde da kunne få alt til at smage lækkert!

  3. Mmmh… Tebirkes! 😉

    Det er sjovt, jeg kan virkelig ikke lide feta og bacon sammen. Synes det bliver alt for salt. Til gengæld laver jeg tit samme salat, hvor jeg så bare udskifter bacon med gulerødder – virkelig lækkert!

    Og det er for det meste lækkert med simpel mad, ja 🙂 især med gode ingredienser!

    1. De er nogle farlige sataner, når man ikke rigtigt kan tåle dem, er de! 😀
      Jeg tror faktisk netop, at det er dét, jeg er så vild med – jeg kan nemlig ret godt lide salt 😉 Og når man spiser få kulhydrater, skal man generelt have mere salt gennem maden, så det passer jo perfekt ;D Men det lyder nu heller ikke dårligt med gulerødder – det vil jeg lige skrive mig bag øret ;D
      Enig – så længe råvarerne er i orden, er det nemt at lave god mad af få ingredienser!

  4. Bacon er verdens bedste krydderi

    1. Det har du helt og aldeles ret i! (og at tænkte sig, at der var flere år, hvor jeg ikke kunne lide det! :O)

  5. Stine køhlskov

    Super blog du har.. Wr helt ny i det her LCHF, kan man evt skifte broccoli ud med blomkål ?! Eller er det helt galt 😉

    1. Mange tak 🙂 Du kan sagtens bruge blomkål i stedet for broccoli – eller hvilken som helst anden grøntsag, hvis du foretrækker det! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *