Cremet kyllinge- og broccolifad

cremet_kyllinge_broccolifad-1

I dag får I et hurtigt indlæg om en hurtig ret på en doven søndag efter fødselsdagsfejring i går. På en doven søndag, hvor jeg spiser kage til morgenmad med (næsten) god samvittighed, eftersom jeg fik lavet to lækre fødselsdagkager med (næsten) ingen sukker og helt uden kornprodukter. Dem hører I dog naturligvis mere om senere.

Nu koncentrerer vi os bare om denne ret. Den opstod en dag, Fakta for en gangs skyld ikke havde det, jeg skulle bruge (jeg er sarkastisk. Fakta har virkeligt sjældent alt det, jeg skal bruge, desværre 😉 ). Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg oprindeligt havde planlagt at lave, men den plan måtte jo revurderes på stedet. Det er ellers ikke noget, jeg normalt er særligt skarp til, det dér med at finde på retter når man først står i butikkerne. Men det var ikke desto mindre det, jeg blev nødt til. Og resultatet blev faktisk helt udemærket. Ja, faktisk blev det så lækkert, at jeg helt sikkert laver det igen, næste gang jeg ikke liiige ved hvad jeg gider. For kylling, broccoli og cremethed kan jeg altid få ned! 😀

cremet_kyllinge_broccolifad-2

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Cremet kyllinge- og broccolifad

Ingen bedømmelser endnu

Antal: personer

Ingredienser

  • 250-300 g kyllingeinderfilet
  • 1 broccoli
  • 1 æg
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 tsk herbamare urtebouillon eller anden bouillon
  • 1-2 tsk sambal oelek
  • smør eller kokosolie til stegning
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 200º varmluft.
  2. Skær broccolien i mindre stykker - husk også at bruge stokken. Damp i letsaltet vand i et par minutter. De skal stadig have rigeligt bid.
  3. Steg kyllingen på en pande i smør eller kokosolie, til den er gylden på begge sider. Det skal ikke gennemsteges helt, da de også skal i ovnen. Krydr med salt og peber.
  4. Pisk æg, fløde, creme fraiche, smuldret bouillon, sambal oelek og salt sammen.
  5. Dræn broccolien og læg det i et ovnfast fad. Læg kyllingen ovenpå og hæld flødemassen øverst.
  6. Gratiner i ovnen i ca. 25-30 minutter, eller til det er fint gyldent på toppen og massen er stivnet i kanterne.
cremet_kyllinge_broccolifad-3

Kategorier: Efterår, Favoritter, Hovedretter med fjerkræ, Hverdagsmad, LCHF opskrifter, Påske

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!