Chiafrø er altså en sjov ting. Bittesmå kugler som har nærmest superfood-agtige kvaliteter, herunder superhøjt indhold af omega 3-fedtsyrer, fibre, protein og mineraler, samt et rørende lavt indhold af kulhydrat. Og så har de en ret neutral smag, der gør, at de kan bruges i det meste. Ja, i hvert fald i princippet, ikke, for den store pose jeg købte i efteråret er stadig ret så fuld, skulle jeg hilse at sige. Måske de er fantastiske i teorien, men i praksis er det altså alligevel begrænset, hvor meget man kan få brugt, selv hvis man virkeligt lægger sig i selen! Derfor er Janes chiagrød ret genial – dels gør den det lidt nemmere at gøre hverdagsmaden lidt mere super, og dels smager det også bare herligt. Og så mætter det helt fænomenalt! Plus det er nemt at lave. Jamen, hvad mere kan man nærmest forvente?

Konsistensen er én, man lige skal vænne sig til i starten. Faktisk synes jeg, den minder ret meget om risalamande eller noget i den dur, blot med en anelse mere knas. Og chiafrøene smager i sig selv som sagt ikke af supermeget. Så det, der rent faktisk giver smag her, er kokosmælken. Og jeg ææælsker jo som bekendt kokos, så jeg klager ikke! Man kan bestemt også bruge fløde eller anden væske, hvis man foretrækker det.

Grøden blandes aftenen før og står så bare i køleskabet natten over – og så vågner man bare op, rører den igennem, tilpasser evt. konsistensen lidt, smager til, pynter og serverer. Okay, det lød faktisk af meget, når man sådan remser det op, men det tager max 5 minutter samlet, det lover jeg! Og så vil jeg gerne lige tale om den mæthed man får for så lidt arbejde. Jamen, jeg var mæt i noget der ligner fem-seks timer! Det er jo nærmest uhørt for mig. Jeg spiser hele portionen, men man kan sagtens nøjes med halvdelen som en slags morgenmadsdessert og så spise nogle æg eller andet først – det ved jeg fx, at Jane gør. Man kan også bruge en halv portion som mellemmåltid, kan jeg forestille mig – eller som “rigtig” dessert.

Jeg ved ikke hvor længe man kan have det stående i køleskabet, uden at det tørrer helt ind. Chiafrø suger jo omkring 12 gange deres egen vægt i væske, så den skål kokosmælk med en håndfuld sorte prikker, man sætter på køl om aftenen, er en tyk grød morgenen efter. Måske de vil fortsætte med at suge til sig, hvis man bare lader den stå? Jeg vil derfor nok anbefale max at have den stående 10-12 timer eller deromkring – bare sådan for en god ordens skyld ;)
Edit: en af I søde læsere har fortalt, at man snildt kan have den stående flere døgn uden at det ender som en tør klump, så hvis I foretrækker at lave en større portion og have til flere dage ad gangen, kan det altså sagtens lade sig gøre! :D

Chia- og kokosgrød

1 portion eller 2 små

* 2 spsk chiafrø (ca. 20 g)

* 1 lille dåse fuldfed kokosmælk (165 ml)

* sødning efter smag – fx 1 tsk sukrin+ eller ca. 5-10 dråber flydende stevia

* 1 drys vanillepulver

Forslag til drys ved servering:

* alm. groft kokosmel

* frysetørrede hindbær

* kakaonibs

* friske bær

* nødder

* eller hvad du nu har lyst til…

Bland chiafrø, kokosmælk, sukrin og vanillepulver i en lille skål, dæk til og sæt i køleskabet natten over.

Rør igennem – tilpas evt. konsistensen med lidt vand eller fløde, hvis den er for tyk. Smag til og server med valgfri drys.

Okay, jeg indrømmer blankt, at den dér berømte og berygtede æggemælk altså længe har virket lidt for sær for mig. Men samtidig har jeg bare været virkeligt fascineret af idéen. Jeg synes, jeg gør, hvad jeg kan, men ofte tror jeg alligevel bare ikke, at jeg får helt fedt nok. Og dér syntes jeg især, at æggemælken var tiltalende som en supergod måde at få et ekstra skud fedt på – forklædt af en lækker, sød og cremet drik (efter sigende – på dét tidspunkt havde jeg jo endnu ikke bekræftet dén påstand!). Men det har jeg jo så nu, og lad mig bare lige sige: Det er virkeligt, virkeligt, virkeligt bedre end det lyder! Jeg har faktisk nu drukket det til morgenmad nok en uge i træk i to forskellige udgaver og er endnu ikke træt af det. Og det mætter overraskende (eller måske ikke så overraskende igen) meget. Jeg kan drikke en stor kop varm chai latte eller kakaomælk om morgenen og de fleste dage være mæt (altså virkeligt mæt) helt til frokost fem timer senere. Det er altså en bedrift for et madøre som mig!

Æggemælken bruges jo langt de fleste steder i kaffe – men jeg drikker jo som bekendt ikke kaffe, så jeg har stykket to andre udgaver sammen. Og personligt synes jeg altså, at det er langt bedre end kaffe. Ikke at jeg tror, at kaffedrikkere vil tro på dét – per definition smager alt jo bedre end kaffe for folk som mig, der hader kaffe af et godt hjerte. Men selv kaffedrikkere kan vel også nogle gange have behov for lidt variation, ikke?

Jeg ved, der er mange der laver en ekstra stor portion af den koncentrerede æggemælk og så fortynder kaffe (eller andet) op med det fra dag til dag. Jeg har det bare bedre med at lave det fra bunden hver gang ligesom Jane gør – det tager ikke lang tid, og så slipper jeg for at tænke på holdbarhed og lignende, hvis/når jeg pludseligt finder en anden morgenmadsfavorit og skifter til den. Men til dén tid tror jeg stadig, at jeg ind imellem vil lave en kop chai eller kakao til mellemmåltid på de lange dage fx – og så bare nøjes med 1 æg og 1 spsk kokosolie mod de to af hver, jeg bruger om morgenen. Jeg bruger desuden kokosolie med smag, da jeg elsker kokos og synes det tilfører en fin ekstra sødme. Men hvis du bare ikke kan snuppe kokos, kan du selvfølgelig fint bruge den uden smag – nogle erstatter også med smør, selv om jeg må indrømme, at jeg personligt ikke finder den idé så tiltalende igen.

Er jeg mon en ægte LCHF’er nu? :P

Chai latte på æggemælk

1 portion

* 3 dl kogende vand + 1 brev chai te (eller bare 3 dl stærk chai te)

* 1 tsk kanel

* 1 drys vanillepulver

* 1-2 tsk sukrin+

* evt. lidt flydende sødemiddel til tilsmagning

* 1-2 spsk kokosolie (med eller uden smag)

* 1-2 æg (jeg bruger bare øko, men du kan evt. bruge pasteuriserede, hvis du har det bedre med det)

Kog vandet og lad teen trække i ca. 5 minutter. Jeg laver det i stavblenderglasset og hælder derefter over i en kop.

Rør sammen med kanel, vanille og sukrin og tilsæt kokosolie og æg. Blend det hele med stavblenderen, til det er jævnt og fint og ligner mælk.

Smag evt. til med lidt ekstra sødning, hvis din tand også er til den søde side. Hæld over i en stor kop og pynt evt. med lidt ekstra kanel.

Kakao(ægge)mælk

1 portion

* 3 dl kogende vand

* 1 spsk (raw) kakaopulver – hvis du bruger alm. bagekakao, skal du nok bruge lidt mindre

* 1 drys vanillepulver

* 1-2 tsk sukrin+

* evt. lidt flydende sødemiddel til tilsmagning

* 1-2 spsk kokosolie (med eller uden smag)

* 1-2 æg (jeg bruger bare øko, men du kan evt. bruge pasteuriserede, hvis du har det bedre med det)

Kom kakaopulver, vanille og sukrin i stavblenderglasset og hæld kogende vand over. Rør sammen og tilsæt kokosolie og æg.

Blend det hele med stavblenderen, til det er jævnt og fint og ligner lys kakao.

Smag evt. til med lidt ekstra sødning. Hæld over i en stor kop og pynt evt. med lidt ekstra kakao.

I lørdags havde grillen herhjemme sin sæsonstart – en spontan idé udviklede sig pludseligt i den retning. Generelt har jeg besluttet at jeg i år skal være bedre til at grille også selv om der “bare” er tale om et par kyllingespyd eller lignende – det behøver ikke nødvendigvis være en stor produktion hver gang, har jeg besluttet! Og så skal jeg grundlæggende bare blive bedre til at grille, for det er altså bare ikke en af mine spidskompetencer, kan jeg godt afsløre! Har I nogle gode tips og råd?

Til trods for mine manglende evner udi grillkunsten blev disse spyd dog ret herlige. Citron og ingefær er jo en genial kombi og blomkålstaboulehen var det perfekte skønne sommerlige tilbehør – den bliver en genganger her i de kommende måneder, tør jeg godt love. Yoghurtcremen var et forsøg, som egentligt endte ret godt. Tit spiser man jo nok hummus til retter med tabouleh for at holde den mellemøstlige stil, men jeg spiser jo ret begrænset med bælgfrugter og havde lige fået chili con carne med bønner dagen før, så yoghurtcremen gav mig tahinsmagen uden kikærterne. Smart! :D En tzatziki havde nu også været god dertil, hvis man ikke lige er til tahin :)

Taboulehen var inspireret af Janes “LCHF – spis dig mæt og glad” :)

Retten bliver forresten kun bedre af at blive spist udendørs – al fresco spisning er et tydeligt tegn på at det meget snart er rigtigt sommer! ☀

Citron- og ingefærkylling

4 personer

* 600 g kyllingeinderfilet

* 6-12 grillspyd

Marinade:

* 50 g smeltet smør

* skallen af 1 citron

* ca. 1 spsk revet ingefær

* 1 spsk soja

* saften af 1/2 citron

* salt og peber

Bland alle ingredienserne til marinaden og mariner kyllingen heri i mellem 30 minutter og 2 timer – ikke mere, så vil citronen begynde at “tilberede” kyllingen.

Læg grillspydene i blød i vand i en times tid, så de ikke brænder.

Sæt kyllingen på spyd – ca. to inderfileter til hvert spyd.

Grill kyllingespyddene på grillene eller steg dem i ovnen ved 220º i ca. 15-20 minutter.

Blomkålstabouleh

4 personer

* 1 blomkål

* 150 g tomater

* 1 agurk

* 1 bundt persille

* 1 bundt mynte

* 1 stor håndful frisk spinat/babyspinat

* 3 spsk olivenolie

* saften af 1/2 citron

* salt

Hak blomkålen på en foodprocessor eller riv den på et rivejern til en couscouslignende størrelse.

Skær tomater i tern. Fjern evt. kernerne fra agurk og skær også i små tern. Hak persille, mynte og spinat fint.

Bland alle grøntsager og vend med olivenolie, citronsaft og salt.

Yoghurtcreme med tahin

ca. 4 personer

* 2 dl græsk yoghurt

* 3 spsk tahin

* saften af 1/2 citron

* 1 spsk finthakket persille

* 1 spsk finthakket mynte

* salt og peber

* sødning efter smag 

Bland alle ingredienser og smag til med salt, peber og sødning.

For et par uger siden var der en af mine kollegaer, der fortalte mig, at, når hun kiggede min blog igennem, var stort set alle retterne gule. Det syntes jeg egentligt ikke, at hun havde ret i dengang – men lige i dag har hun da til en vis grad ret. For denne ret er gul for alle pengene, haha!

Men no matter. I sidste uge lavede jeg altså denne gule meget nemme, uopfindsomme og uoriginale ret. Men nogle gange er det altså bare de nemme, uopfindsomme og uoriginale retter, man bedst kan overskue, er det ikke rigtigt? Den minder på mange punkter om denne fiskecurry, som jeg lavede for halvandet års tid siden, og du kan selvfølgelig sagtens lade dig inspirere derfra og smide nogle grøntsager i selve karrysovsen også. Jeg var dog doven, så undlod – her er blomkålsris jo faktisk ekstra genialt, fordi det på én og samme tid agerer både tilbehør og grøntsager. Hvis man spiste rigtige ris, ville man (eller jeg i hvert fald) have haft behov for nogle grøntsager ved siden af også.

Der er ofte folk, der spørger mig, om det ikke tager vildt lang tid at lave mad nu hvor jeg ikke spiser korn mv. Og oftest svarer jeg, “nej faktisk snarere tværtimod”. Ris virker måske nemt, men det tager alligevel næsten 25 minutter at koge dem, på den måde jeg plejede at gøre det – og næsten det dobbelt hvis man spiser de brune af slagsen. Blomkålsris tager to minutter med en foodprocessor!

Karrysovsen her kan både laves med piskefløde og kokosmælk. Jeg brugte piskefløde på billederne her, men vil faktisk anbefale kokosmælken, med mindre I er meget imod smagen af kokos. Jeg elsker personligt kokos og følte, at den ville have hævet sovsen. Brug dog hvad I vil og har – fremgangsmåden er den samme!

Fisk i karry med blomkålsris

4 portioner

* 4 store fiskefileter (fx rødspætte eller torsk) (ca. 600 g)

* 1 løg

* 1 lille æble

* 2-3 spsk kokosolie uden smag eller smør

* 2-3 spsk god gul karry (fx Urtekram)

* 1/2-1 dl vand

* 4 dl fuldfed kokosmælk eller piskefløde

* salt

* 1 tsk bouillon

* 1 spsk æblecidereddike

* evt. lidt sødning

Til servering:

* 1 blomkål

* saltede peanuts

* evt. ristet kokosmel og andre toppings

Forvarm ovnen til 200º varmluft.

Skræl æblet og fjern kernehus. Pil løget. Hak løg og æble.

Opvarm kokosolien på en stor pande eller gryde og svits løg, æble og karry heri. Tilsæt vand lidt ad gangen og lad det fordampe, indtil du har en blød og mør masse. 

Tilsæt nu 1/3 af kokosmælk/fløde lidt ad gangen til en tyk sovs. Blend evt. med en stavblender i et blenderglas eller i en blender. Rør resten af kokosmælken/fløden i og bring i kog. Smag til med bouillon, salt, eddike og sødning. 

Fordel fiskefileterne i et ovnfast fad og hæld karrysovsen over. Sæt i ovnen i ca. 20 minutter.

Riv imens blomkålen groft – enten på foodprocessor eller rivejern. Overhæld evt. med kogende vand i 10 sekunder og dræn godt.

Server med peanuts og evt. ristet kokosmel eller andre toppings.

Jeg kan faktisk ret godt lide salater. Men med mindre de er meget fyldige – ja, nærmest svulstige, som man jo nok uden at træde nogen over tæerne godt kan kalde salater som denne cæsarsalat – føler jeg mig aldrig helt tilfreds, hvis jeg spiser salat til aftensmad. Jeg tror det har noget at gøre med, at jeg generelt bare foretrækker varm mad – især til aften, men ærligt talt kunne jeg nok spise varm mad til alle dagens måltider uden at blive det mindste skuffet – snarere tværtimod. Det er af samme årsag at jeg hver dag priser mig lykkelig for, at begge mine arbejdspladser har mikrobølgeovn – hvordan skulle jeg ellers få genopvarmet mine madpakkerester?! Men som sagt: Jeg kan faktisk ret godt lide salater, og denne BLAT er en dejlig frokost – både hjemme eller i madpakken.

Den er naturligvis opkaldt efter den amerikanske BLAT sandwich, som indeholder bacon (B), salat (Lettuce), avocado (A) og tomat (T). Det er en skøn blanding af forskellige smage og teksturer og kan kastes sammen på ti minutters tid, hvilket også er rart. For det er jo netop én af de mange ting, som salater kan: De kan være ultrahurtige og nemme, og så længe man sørger for at få nok fyld (læs: fedt!) i, mætter de også ganske fint – selv hvis man hypotetisk set er uheldig, at den avocado man har med i madpakken viser sig at være dårlig og ulækker, så man må “nøjes” med resten af salaten. Selv da mætter den faktisk udemærket. Altså sådan hypotetisk set, ikke… (spørg lige om jeg var bitter! ;D )

BLAT salat

1 portion

* 2 store håndfulde grøn salat (jeg brugte halv hjertesalat og halv spinat)

* 1 håndfuld små søde tomater

* 1 avocado

* 4 skiver bacon

Dressing:

* 1 tsk balsamicoeddike

* 3 tsk olivenolie

* salt

* evt. lidt vand til at fortynde med

Steg bacon sprødt på en pande. Læg til afdrypning på køkkenrulle.

Snit salaten fint og skær tomaterne i kvarte eller ottendedele. Bland. Fjern stenen fra avocadoen og skær også den i tern.

Ryst eller pisk alle ingredienserne til dressingen sammen. Smag til med salt.

Smuldr baconen øverst på salaten og server.

Hvis du tager salaten med som madpakke, vil jeg anbefale at have én bøtte til salat + tomat, en til det sprøde bacon og en lille til dressingen. Avocadoen tages med hel og skæres først ud ved servering.