It’s beginning to look a lot like christmas

I forgårs da jeg sad og flikkede en lille oversigt sammen til jer, gik det op for mig, at jeg – til trods for al min snak om jul og julemad m.m. – faktisk ikke har så voldsomt juleopskrifter på bloggen! Jeg ved egentligt ikke, om det er fordi, jeg bare er sart, om jeg foretrækker andet end julemad, om det skyldes, at jeg synes at blogland i forvejen nogle gange er fyldt til bristepunktet med julemad, om jeg er doven, om jeg glemmer det, eller hvad det er – men i hvert fald besluttede jeg, at det skulle der laves om på! Nu er jeg så godt klar over, at jeg i princippet nok er lidt sent ude, i betragtning af, at julemåneden allerede er snart halvt overstået (hvor fa’en bliver tiden af?!), men ikke desto mindre vil jeg da gøre et forsøg.

Derfor vil jeg gerne høre jer, søde folk, om I har nogle gode forslag til juleopskrifter, jeg skal nå at prøve inden det ikke længere er acceptabelt og tilforladeligt at spise julemad og høre julemusik m.m. Så jeg tænker, at I jo vel i princippet har indtil påske, er det ikke sådan, det er? ;P Ej, spøg til side. Hvad vil I gerne se opskrifter på? Hav gerne i tankerne, at det nok bliver LCHF-iceret, og derfor gerne må være bare nogenlunde ladsiggørligt! 😀 P.t. pønser jeg selv på nogle tarteletter til julefrokosten i juledagene, som lige skal prøvekøres inden, evt. nogle mørbradbøffer med champignon a la creme, som vist nok er julefrokost-agtigt, har jeg lært for nyligt (?), noget hjemmelavet marcipan og/eller konfekt (but of course!) og evt. en jule/krydderkage af en art. What else?! Jeg er sikker på, at I er sprængfyldte med ideer, så kom glad og juleagtig, så bliver jeg i ekstra godt og gladt julehumør! 😀

Og, nå ja, den dér oversigt, jeg snakkede om øverst, er selvfølgelig en oversigt over “alle” mine juleopskrifter. Den kan I finde her eller via billedet nedenfor, og så er der i øvrigt også et link i sidebaren plus topmenuen – så skulle det vist være til at finde! 😉

 


2 comments

  1. Er normalt ikke fan af småkager, men fik fornylig lakridssmåkager med tranebær, toplækre! Dem gad jeg rigtig godt prøve i en LCHF-version, men er usikker på om det er muligt uden hvedemel. Hvad tænker du som LCHF ekspert?

    1. Småkager er faktisk heller ikke min favorit, men umiddelbart har jeg ladet mig fortælle, at det, som du selv siger, kan være lidt svært at lave i hvert fald sprøde småkager på LCHF. Jeg har en opskrift på chocolate chip cookies, som jeg skal have afprøvet på et tidspunkt, og så kan sprødheden jo komme an på en prøve til den tid! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *