Kogt røget hamburgerryg med grønlangkål og karamelliserede æbler

Nu ved jeg godt, at hamburgerryg og grønlangkål jo nok faktisk officielt mange steder betegnes som julemad. Men det er aldrig noget, jeg rigtigt har forbundet med julen, eller fået særligt ofte i det hele taget, så derfor bestemmer jeg hermed, at det er helt ok at lave det nu – og at bringe opskriften, ikke at forglemme. Faktisk er det dog løgn at sige, at retten overhovedet ikke har noget med jul at gøre i mit hoved, for ideen om at lave denne klassiske sønderjyske (vist nok?) ret opstod allerede tilbage i december, hvor jeg så småt begyndte at pønse på, hvordan jeg mon skulle lave det. Men så skete der det, at jeg fandt ud af, at vi faktisk skulle have det til noget familietamtam sidst i juleferien, så jeg skubbede ideen lidt væk igen. Der var jo i og for sig ikke nogen grund til at lave det selv, når andre ville lave det til mig!

Men! Og der er selvfølgelig et men, ellers ville dette være en sær historie. Men jeg er åbenbart som et barn på mere end ét punkt: I hvert fald har jeg ikke smagt eller gjort noget helt rigtigt, før jeg selv har haft fingrene i det. Æææh, det var underligt formuleret, men forhåbentligt ved I, hvad jeg mener. Selv om den udgave af retten, som de andre lavede til mig, var superfin, ville jeg alligevel gerne lige selv prøve kræfter med det. Så det gjorde jeg! Og heldigvis er hverken hamburgerryg/skinke eller grønlangkål noget, som man tager skade af at spise mere end én gang på et par uger – i min optik i hvert fald!

Traditionelt set serverer man jo brunkartofler til, og jeg er da overhovedet ikke for fin til at spise kartofler en gang imellem – og har skam også spist det gladeligt et par gange her i løbet af julen. Faktisk elsker jeg kartofler og har altid gjort det! Men dels er det jo ikke særligt LCHF (faktisk overhovedet ikke, selv om jeg til enhver tid vil vælge kartofler frem for pasta fx), og dels gider jeg faktisk sjældent lave kartofler. Alt det dér skrælle/pille-værk er simpelthen for omstændigt, synes jeg! Men det, de der brunkartofler jo især kan i denne ret, er, at de tilfører lidt sødme, som afrunder og balancerer smagsnuancerne. Så der skulle noget sødt til! Først overvejede jeg bare at glasere hamburgerryggen på klassisk vis med sennep og sukrin gold i stedet for den brune farin, men det er igen lidt omstændigt. Så skal man først koge svinet og derefter smide det i ovnen. Nej, det tror jeg vist ikke. I stedet endte jeg på disse æbler, som faktisk blev helt utroligt vellykkede, hvis jeg selv skal sige det. Æbler er naturligvis heller ikke noget, man skal spise alt for mange af på LCHF, og I kan da også godt skære dem væk, hvis I er mere strikse, men resultatet blev fantastisk. De har den gode og dybe søde smag og nogle gange glemte jeg (jeg!) faktisk helt, at det ikke var kartofler, jeg sad og spiste. Mission accomplished! Æblerne ville i øvrigt også være fantastisk i en dessert- eller morgenmadskombination på et tidspunkt – det må jeg lige huske! (besked til mig selv)

Jeg brugte frisk grønkål, så det endelig resultat havde stadig en anelse bid. Hvis du gerne vil have det heeeelt blødt, skal du enten dampe/koge kålen lidt først eller bruge hakket grønkål fra frost, som vist nok er blancheret på forhånd. Jeg bruger i øvrigt altid de dér poser med færdig-ribbet, -skyllet og -hakket grønkål – det er meget nemmere og skærer mindst et par år af madlavningstiden ;P

Hamburgerryggen er desuden bare kogt efter anvisningerne på emballagen, så den får I ikke en opskrift på.

 


 

Grønlangkål

2-3 personer

 

* 300 g grønkål (ribbet vægt – jeg køber de der poser med ordnet, vasket og hakket grønkål – brug evt. også fra frost)

* smør

* 2-2,5 dl piskefløde

* salt

 

Smelt en god klat smør (vær ikke nærig her!) i den største gryde du har. Svits eller optø herefter kålen heri, til den er tøet og/eller faldet sammen og begynder at blive blød. Krydr med lidt salt løbende.

Hæld så fløden ved, og lad kålen simre i 5-10 minutter under låg, indtil den er tilpas mør. Fjern låget og lad fortsat simre, indtil fløden er kogt ind og cremet. Smag til med salt og smid til sidst en ekstra klat smør i, som “monterer” sovsen og gør det hele ekstra lækkert og cremet.

 


 

Karamelliserede æbler a la brunkartofler

2-3 personer

 

* 2 æbler

* 1 spsk sukrin gold

* 1 spsk yaconsirup (eller brug bare 2 spsk sukrin gold)

* 2 spsk smør

* et nip salt

 

Skræl æblerne, fjern kernehus og skær i store tern eller både.

Smelt sukrin gold på en pande ved mellemhøj temperatur og tilsæt herefter yaconsirup og smør. Når smørret er smeltet, tilsættes æblerne og vendes godt rundt i karamellen.

Lad æblerne sautere i karamellen, indtil de er tilpas møre og karamellen er tyknet lidt. Smag til med et drys salt, som fremhæver det søde og giver en mere kompleks smag.

 


Indlægget indeholder affiliatelinks.


3 comments

  1. Jeg gider ikke rigtigt hamburgerryg længere, de sidste par gange jeg har fået sådan en røget kogt en, har den været ekstremt salt! Sikkert pga de sprøjter med saltvand for, at få dem til at virke større i køledisken 🙁

    1. Jeg har det sådan lidt både og med det. På den ene side kan jeg faktisk ret godt lide det – til trods for at det godt kan være lidt salt, ja – og så er det jo en af de kødtyper, jeg godt gider, så når jeg har behov for lidt variation på kyllingefronten er det kærkomment. Meeen på den anden side, findes der klart bedre former for og typer af kød! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *