Koldskålsis med brændte mandler og jordbær

Fremover når nogen spørger mig, hvad sommer er for mig, vil jeg uden tøven svare denne is. Den er vitterligt indbegrebet af sommer! Sæsonens allerrareste dessert (koldskål, duh!) kombineret med den allerbedste måde at blive kølet ned på (is, forstås). Kan det blive mere sommerligt? Jeg tror det ærligt talt ikke!

Jeg har brugt Janes opskrift på koldskål og så blot kørt den igennem min nyindkøbte dejlige ismaskine – den vil klart blive brugt meget i løbet af de næste par måneder, kan jeg mærke! Resultatet blev skønt, lækkert, friskt, syrligt, sødt og cremet – alt i alt en skønherlig forfriskende dessert!

Som en ægte sommerdessert skal den selvfølgelig serveres med lækre, søde (og helst danske) jordbær – selv om andre bær nu nok også kan gøre det. Lidt brændte mandler aka. mandler ristet i sukrin gold er også rart som crunch på toppen. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke prøvede en portion med lidt hakket mørk chokolade også – det er bestemt heller ikke at kimse ad 😛

Selve ismassen kan naturligvis også bare bruges som koldskål, hvis det er det, du har lyst til 🙂

Hvad er sommer for dig?

Udskriv
Koldskålsis med brændte mandler og jordbær


Antal: 4 portioner
Ingredienser
Brændte mandler
Koldskålsis
  • 4 æggeblommer
  • 2-3 spsk sukrin+ malet til melis
  • 4 dl kærnemælk
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 1 dl piskefløde
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 1/2 citron skallen herfra
  • evt. lidt ekstra flydende stevia
Sådan gør du
Brændte mandler
  1. Rist mandlerne på en middelvarm pande i 5-10 minutter.
  2. Tilsæt sukrinen, lad smelte ved lav varme og vend rundt, indtil det er godt fordel på mandlerne. Pas på, at temperaturen ikke bliver for høj, så sukrinen brænder på.
  3. Hæld mandlerne af panden, og læg dem i et jævnt lag på et stykke bagepapir til afkøling.
  4. Bræk dem fra hinanden og opbevar i en lufttæt beholder.
Koldskålsis
  1. Pisk æggeblommerne sammen med det fintmalede sukrin+ i en skål. Pisk kærnemælk sammen med yoghurt, citronskal og vanille i en anden og rør herefter æggesnapsen heri. Pisk fløden til skum og vend med resten.
  2. Kør massen i din ismaskine efter modellens anvisninger og sæt den evt. i fryseren, indtil den skal bruges.
  3. Server med jordbær og hakkede brændte mandler samt evt. lidt mørk chokolade, hvis det skal være rigtigt syndigt.

10 comments

  1. Jeg har lige sat skålen til vores ismaskine i fryseren, så jeg kan lave en portion i aften 😀 Jeg er dog ikke så god til koldskål med citron, så jeg blender jordbær ned i i stedet 🙂

    1. Yay! Håber det bliver godt!
      Jordbærene iblandet kan i hvert fald kun blive lækkert, er jeg sikker på! Det tror jeg også næsten jeg vil prøve næste gang – laver du mandlerne også? 😀

  2. Hold nu op altså! Det lyder og ser jo så lækkert ud.. kan godt være jeg er nødt til at anskaffe mig en ismaskine. Har du en særlig fancy og dyr en af slagsen?

    1. Det er jeg glad for, at du synes! 😀
      Ikke meget fancy og dyr, men heller ikke helt i den billige ende. Jeg købte en med kompressor i Bilka for et par uger siden til 1000 kr – det er den billigste ismaskine med kompressor, jeg har set i hvert fald. Hvis man gerne vil lavere ned, har Philips’ ismaskine vundet flere tests, den er dog uden kompressor 😉

  3. Ej, Xenia – send straks en smagsprøve med luftpost! Vejret er jo lige til sådan en omgang – og jeg eeelsker både koldskål, mandler og jordbær! Øj, det ser godt ud!

    – Anne

    1. Fadet blev ryddet i går, må jeg tilstå – nok ikke overraskende 😉 Men ja, det var det helt perfekte tidspunkt at lave sådan en omgang på! Hvis du har en ismaskine, synes jeg bestemt, du skal prøve – eller måske prøve den på den gode gamle form-i-fryser-og-godt-med-omrørings-metode 😀
      Og tak!

  4. Tak for opskriften. Min is er nu i fryseren 🙂
    Den smager ikke som din – men nærmest af lakrids! Og grunden er, at jeg ikke har fået købt Sukrin+ men brugte, hvad jeg havde, nemlig Stevia. Tror, at isen bliver bedre med Sukrin, men nu skal min lige have lov at sætte sig helt, før jeg skal have mig en portion 🙂
    Min ismaskine var iøvrigt ikke helt ferm til opgaven. Det er bare den lille portions-maskine fra OBH. Tror, jeg skal ønske mig én med kompressor!

    1. Ja, ren stevia kan godt blive lidt overvældende, men hvis du kan lide lakrids, er det jo ikke nødvendigvis en dårlig ting 🙂 Min is skulle også i fryseren til sidste for at sætte sig – jeg tror ikke nogle af dem kan lave den sådan helt fryserhård kun på maskine 🙂
      Håber du kunne lide det! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *